Lloyd Alexander personbil nr. 816

Lloyd personbil nr. 816

(1958 -1962)

(Oktober 1958)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Jeg synes de fire små personbiler fra sidst i 1950.erne, som er VW 1200 nr. 805, Renault 4 CV, Lloyd Alexander og Saab 93 er noget af det mest charmerende Tekno fik lavet. De fortæller deres egen historie ved at være modelbiler, som ganske almindelige mennesker kørte rundt i, som deres første bil måske og som endnu flere drømte om at blive ejer af.

Hvordan Tekno fandt på at fremstille en Lloyd fra det tyske firma Borgward ved vi ikke, men det er ikke umiddelbart logisk. Der var masser af andre modeller, som Tekno kunne have valgt. Måske har det spillet ind, at der kørte rigtig mange Lloyder i Danmark og importøren har overtalt Tekno til at lave en Lloyd. Det er nok også sandsynligt, at Tekno kunne brede sortimentet lidt ud, fordi de kunne lave både en personbil, en st.car og en varebil ud af den samme bil. Det havde de ikke i sortimentet i forvejen.

Lloyd blev fremstillet af det tyske firma Borgward og der var ikke nogen tydelig forbindelse mellem Tekno og de øvrige bilmodeller fra Borgward, men det var et godt valg med Lloyd.

Det var ikke ligefrem en racerbil – 600 cm, 19 HK eller 24 HK, hvilket jeg kommer tilbage til, fordi det har en betydning for Teknos model af Lloyd. Men ellers vil jeg ikke beskæftige mig så meget med den rigtige bil, men fokusere på Teknos bilmodel.

Men jeg har det sådan med den rigtige Lloyd, at jeg ikke sådan for alvor bliver træt af at se på den. Den er lidt ligesom humlebilen, der ikke kan flyve – den ved det bare ikke.

På samme måde er Lloyden ikke en rigtig bil, men den ved det heller ikke. Den ser stolt og kæk ud og virker som om, den er klar til hvad som helst. Altså 19 HK og lavet af krydsfiner – hvor stærk er man så? Ovenikøbet kan man få den både som st.car og som varebil. En varebil, hvor der kan stå en kasse øl i varerummet! Men da bilen blev skabt, kørte de fleste på knallert eller motorcykel, så en lille ting på fire hjul, hvor man kunne lægge sine solbriller fra sig, har gjort en stor forskel.

Charmerende er den og en Teknobil, som jeg holder meget af.

Lloyd Alexander personbils historie

Lloyd Alexander er konstrueret af Erik Spon, som under mine interview med ham, havde svært ved at huske Lloyden. Den sagde ham ingenting, men han kunne godt genkende den, som en Teknobil, men han havde ikke noget forhold til den. Det skete ofte med E. Spon, når modellen ikke rigtig bar noget nyt med sig eller den ikke var så vellykket.

Men Lloyden er mere end vellykket, men den bragte ikke nogen revolution med sig. Nyheden fra Lloyden lå i, at der nu kom en st.car og en varebil ud af en almindelig personbil. Faktisk var der en del genbrug på Lloyden, som jeg vender tilbage til.

Lloyderne fortsatte den bølge af modeller, som væltede ud fra Tekno i sidste halvdel af 1950.erne og at Tekno valgte en Lloyd fremfor mere betydningsfulde biler, kan vi kun være taknemmelige over.

Det ældste dokumentation omkring Lloyden kommer fra en annonce i Legetøjstidende fra september 1958, hvor det meddeles, at modellen ville udkomme på markedet omkring 1. oktober samme år. Det tager vi for gode vare, selvom modellerne meget tit blev forsinket fra Tekno. Annoncen afslører også, at personbil. st. car og varebil udkom samtidigt.

Annonce fra Legetøjstidende fra september 1958.

I Teknos store katalog fra efteråret 1958 er Lloyden selvfølgelig også med til en pris af 3,5 kr. Farverne på personbilen i kataloget er angivet som grøn, blå og gul.

Ovenfor Teknos nye katalog fra 1958.

Ovenfor til venstre annonce fra Thorngreen i Politiken fra 30. november 1958, hvor nyheden præsenteres og igen fra 14. december 1958 samme sted fra i midten og til højre reklame fra Havemanns Stormagasin også fra 1958.

Lloyden er nævnt i kataloger og prislister fremover fra 1958, men i prislisten fra 1959 blev en sjov ting nævnt. Tekno præsenterede en gaveæske med tre Lloyder til 11,25 kr. Man må formode at gaveæsken indeholdt en personbil, en st. car og en varebil. Prisen for en enkelt bil var steget til 3,75 kr., så tre biler giver 11,25 kr.

Jeg har aldrig set eller hørt om gaveæsken, eller hørt andre omtale den, så den er sjælden. Den findes da også kun i 1959 kataloget, allerede i 1960 var gaveæsken udgået igen. I samme prisliste udbød Tekno en gaveæske med Ferrari Monza og med Cooper Norton. Ærgerligt, at de ikke videreførte det tiltag.

Personbilen nævnes sidste gang i Teknos katalog i 1961, hvorefter den ikke mere findes i kataloger eller prislister. Så mit gæt er, at de sidste Lloyd personbiler kom ud fra Tekno i 1962.

Tekno katalog fra 1961.

I Sverige kostede bilen 3,25 sek. i 1959.

Lloyd personbil fik således kun fire år på markedet og på den baggrund, er der ikke så mange af dem tilbage. De andre Lloyder fik to år mere, men det var en rigtig fin modelbil, som dog kom for sent ud og i hård konkurrence med andre mere spændende modeller. Men for samlere er Lloyderne noget ganske særligt og de er eftertragtede.

Modellens detaljer:

Lloyd personbil videreførte det bedste i 800-serien, men den brød med traditionen med at komme med en nyhed. Den er flot og den holder kvaliteten, men den bærer præg af, at der ikke blev gjort noget ekstra ud af den, som det var tilfældet med Renault 4 CV. Lloyden er først og fremmest vellignende og bilens særkende træder tydeligt frem.

Hvis vi starter med det tekniske er modellen 78 mm lang, hvilket gælder for alle tre modeller og som giver et størrelsesforhold på ca. 1:44. Den rigtige bil er 3450 mm lang. Modellen ligger dermed ganske tæt på idealet på 1:43½.

Det var en meget lille bil og jeg ved ikke hvilket målforhold Dinkys dollergrin nedenfor er lavet i, men forskellen er markant.

Modellens opbygning ligger tæt op af de andre bilmodeller. En top og en bund udgør bilens hovedelementer. Hvis vi starter med karosseriet er det navnlig graveringer, der springer i øjnene.

Kølergrillen er flot lavet med pyntelister i sølv og logo i midten, som er malet rødt eller gult. Der er midterliste og håndtag på fronthjelmen samt blinklys på skærmene. Dørhåndtag og døre er markeret, samt den lille pynteliste på bagskærmene fra baglygten. Lygterne er malet røde eller gule.

Der er bagklap med hængsler og meget tydelige baglygter, som er meget specielle på en Lloyd.

Bunden er støbt i zink og der er “Tekno Denmark” logo, samt “Lloyd” logo indgraveret, samt nr. “816“. Det er underligt, at Tekno har valgt at gravere produktionsnummeret i bunden, fordi det er forskelligt på de tre modeller, og det er virkeligheden er uden betydning med et nummer i bunden. Der er mikroskopiske forskelle i bundene, så jeg formoder at Tekno har haft 3 forskellige støbeforme. Det har gjort bilerne meget dyrere.

Graveringerne i bunden er meget tydelige, med en tydelig midterlinje, bladfjedre, bagtøj, fortøj og den meget specielle udstødning, der starter med en potte forrest og slutter med en potte bagerst.

Bilen har fine løse kofangere foran og bagpå. Den transparente rude er fastgjort i taget. Der er flere forskellige kvaliteter af forruden. De bedste af dem er der ingen problemer med. Men som den eneste Teknobil er der en del ruder der “skrumper” og kryber ind i bilen. Forlygterne er gule og genbrug af lygterne fra Ford Thunderbird og Renault 4 CV.

Hjulene er ligeledes genbrug fra de tidligere biler i 800-serien med blanke helstøbte eller drejede hjul og i øvrigt den samme type dæk. Der kunne vi godt have tænkt os, at Tekno have lavet noget der lignede de rigtige fælge, som er ret flotte på en Lloyd. De har nok været skræmt af det store arbejde, der lå i hjulene til Renault 4 CV.

Modellen består af kun 17 dele, hvor Renault 4 CV består af næsten det dobbelte.

Lloyd gennemgik ikke produktionsændringer i sin levetid.

Modellen er malet i de farver, som de rigtige biler også udkom i. Det var ganske almindeligt at den rigtige Lloyd kom i to farver med malet tag, men den trend fulgte Tekno ikke.

Den særlige udgave af personbilen med bred kølergrill:

Noget af det mest eftertragtede hos samlere blandt Teknobilerne er modellen med bred kølergrill. Den er uhyre sjælden. Hvorfor Tekno valgte at lave en faceliftet udgave af Lloyden ved vi ikke, men der har sikkert været et ønske fra Borgward om at få denne model med også, hvilket er blevet fravalgt af Tekno.

Det, som jeg har været i stand til at Google mig frem til omkring de rigtige Lloyder er, at standardmodellen er en Lloyd Alexander 600 LP (LP = personbil) med 19 HK, i det den i modsætning til Lloyd Alexander 400 har blink på forskærmene. Modelbetegnelsen står i øvrigt også på æsken.

Modellen med den brede kølergrill skulle være en Lloyd Alexander 600 TS med 24-25 HK, som kom allerede i 1957. Alle tre Lloydmodeller er fremstillet som TS – model, men Tekno lavede kun en mindre serie som personbil.

Når bilen med den brede kølergrill indimellem dukker op, kommer den som regel frem i Tyskland. For en del år siden fandt en dansker en portion helt nye ubrugte biler i æsker i netop Tyskland og det er formentlig fra denne serie de biler som indimellem dukker op, stammer fra.

Modellens værdi:

Lloyd er en bilmodel i den bedre ende rent prismæssigt. Der er ikke mange i mint stand og en mint bil i en flot hel æske er sjælden. Det er ikke ualmindeligt at mintbox biler sælges på auktion for 2-3000 kr. Biler i hel stand med brugsspor er også populære – mens biler med skader eller mangler ikke koster det store, men alligevel er populære at restaurere.

Når den kun var på markedet i fire år, siger det sig selv, at der ikke er så mange af dem. Modellen med den brede kølergrill opnåede i 2014 en auktionspris på næsten 18.000 kr. Det vil nok ikke ske igen, men 10.000 – 12.000 kr. for en mintbox bil er ikke urealistisk. Der synes ikke at være forskel i prisen om det er st.car, eller varebilen, der er tale om, men personbilen er lidt dyrere er min vurdering.

Modellen med bred kølergrill har været under hammeren flere gange. Herunder til en pris af 7000 kr. hos Frederiksberg Auktionshus.

Når man biler om Teknobiler om værdi har de enkelte biler selvfølgelig en pengeværdi som kan veksle lidt i forhold farve o.s.v. Men hvis de samme biler bliver sat sammen på den rigtige måde og konteksten i forhold til fx anvendelse også følger med kan prisen eksplodere.

Hvad skal jeg passe på?

Der er restaurerede modeller på markedet, men det er ikke det store problem. Reproæsker er det mest farlige sted, hvor man kan komme til skade, fordi der er så stor forskel på om bilen ligger i en æske eller ej. Så prisen kan komme meget højere op, hvis den originale æske er med – bare der så er tale om den originale æske.

Kofangerne er det svage led og kan knække ligesom A-stolperne er udsatte og ofte har skader eller taget er skævt. Jeg har omtalt ruden, som kan falde ind i bilen.

Tekniske data:

Særlige decaler

Lloyd personbil er ikke levereret fra Tekno med decaler.

Æsker:

Tekno har brugt den samme type papæske til alle tre forskellige udgaver af Lloyden. Endeflappen afslører hvilken bil, der ligger i æsken. Hver af de tre udgaver er tegnet på æsken sammen med tekniske data.

Modellerne (LP):

Lloyd personbilen udkom i standardfarverne grøn, blå og gul fra starten, men senere kom en rosafarvet også til. Det kan ikke udelukkes at der findes originale biler i ukendte farver et sted derude.

Grøn:

Blå:

Mørkeblå:

Intet billede.

Gul:

Rosa:

Turkis:

Kommer fra paletten – er formentlig aldrig solgt i farven turkis.

Grå:

Kommer fra paletten – er formentlig aldrig solgt i farven grå.

Hvid:

Kommer fra paletten – er formentlig aldrig solgt i farven hvid.

Frank´s Radio:

Den er sikkert fremstillet i flere forskellige farver.

Lloyd med bred kølergrill (TS):

Modellen med bred kølergrill udkom i andre farver end LP 600 modellen og der sagtens være andre varianter end de nævnte.

Koboltblå:

Mørkeblå:

Lysegrå:

Intet billede

Lysebrun:

Intet billede:

Sort:

Gavesættet:

Jeg har aldrig set det.

Parlette:

Tekno fremstillede en parlette til forhandlerne med bilerne i de rigtige farver, så kunderne kunne vælge den rigtige farve inden de bestilte bilen. Faktisk hang der en parlette på væggen på salgschef Fjeldgaards kontor i Rentemestergade. En bil med hul i bunden er det nærmeste jeg kommer på en bil der har siddet på parletten, men i “Teknobogen” fra 2007 på side 107 findes et billede af en parlette med 12 biler, ligesom nedenstående billede fra Politiken viser Poul Fjeldgaard med paletten.

Ovenfor til højre hænger parletten på et søm på kontoret. Bemærk reolen bag døren – den var nok værd at gå i gang med. 

Tekno Lloyd kopi:

Det tyske firma Walldorf lavede på et tidspunkt en kopi af Teknos Lloyd som samlesæt.