Tekno har faktisk kun benyttet sig af 2 forskellige standard udrykningsblink som er gået igen på alle biler med blink blot med den forskel at der har været en blå, rød og gul udgave. Den blå lygte er brugt på de fleste biler, mens den gule er brugt på nogle politibiler, fx Volvo Amazon og VW 1200. Den røde er ret sjælden og er kun brugt på Ford D 800 fejeblad. Jeg har set den på VW type II Røde Kors også, men er ikke sikker på den hører til der.
Det mest anvendte og det pæneste blink har en hvid plastik bund med en konisk stilk der kan stikkes gennem et hul i taget. Selv den farvede lygte der så limet fast på bunden.
Den blå udgave er solgt i poser med 10 stk. under Teknonr. 105 til 3,50 kr. for hele posen.
Senere kom en billigere udgave støbt i et stykke i den farve som skulle bruges. Den er mere aflang og er kun fremstillet i en blå og en rød udgave. Den blå er almindelig brugt, mens den røde kun er anvendt på Ford D 800 fejeblad og VW type II Røde Kors.
Andre Teknobiler har forskellige former for taglygter:
Triangel brandsprøjte og politi, Buick ambulance, Dodge brand og militærbiler samt Mercedes Benz og Volvo Brandsprøjte.