Volvo Express m. lad nr. 455

Volvo Express med lad

nr. 455

(1960-1969)

Fortalt af Peter Frandsen

Der er nogle Teknobiler, som bare blev en succes fra starten, mens det var mere oppe ad bakke for andre. Det har selvfølgelig altid betydning, hvilken model der er tale om eller om den havde mange funktioner mv. Men det havde også i høj grad betydning, hvornår modellen blev sendt på markedet.

Volvo Express kom på et uheldigt tidspunkt for lige netop en lastbil som repræsenterede det, som den gjorde. Den havde ingen funktioner, som ikke var kendte i forvejen og Tekno var rigeligt repræsenteret lige nøjagtigt der, hvor Volvo Express skulle være. Den udfyldte ikke noget tomrum og den var ingen revolution i sig selv.

Tekno havde allerede deres Volvo Viking, som var kommet i 1957 og i 1960 udkom Tekno med de første biler i Scania serien, som kunne det samme.

Derfor var det en svær fødsel for Volvo Express fra starten og det blev ikke nemmere efterhånden som tiden gik og konkurrencen blev skærpet. Men alligevel fik Expressen en fin karriere og det er også en rigtig flot lastbil som fortjener sin plads i skabet.

Under mine interviews med Tekno´s salgchef fra 1958 – 1966 Poul Fjeldgaard nævnte ham flere gange Expressen, som en bilmodel, der ikke solgte ret godt.

Men alligevel gjorde de ikke så meget ved det på Tekno med brandsprøjten som undtagelsen, men den vender jeg tilbage til i en anden artikel.

Volvo Express ladbilens historie:

Som nævnt fik Volvo Express er svær fødsel. Der kom rigtig mange Teknobiler ud på markedet, så konkurrencen var hård.

Volvo Express ladbil optræder i en Tekno prisliste fra marts 1960, hvor bilen kostede 7,25 dkr. Presenningbilen i militær udgaven kom samtidig til en pris af 8,85. Det var i øvrigt samme pris som Volvo Viking bilerne.

Berico nævnte den også i deres lille katalog fra 1960 og i prislisten fra maj 1960 til 5,75 skr. Men faktisk bragte de svenske “Leksaklandet” en notits om, at bilen var på vej allerede i 1959.

Politiken nævnte ladbilen i Illums Julekatalog fra 1959 også til en pris af 7,25 kr. Jeg formoder at bilen var klar op til Jul 1959, men det er langt fra sikkert, men det er det ældste materiale jeg kan datere modellen tilbage til. Den er ikke nævnt i Teknos prisliste fra 1959, så den er kommet op til Jul 1959 eller i starten af 1960.

Herfra blev Volvo Express ladbilen nævnt i de fleste kataloger og prislister fremover sammen med presenningbilen i militærudgaven, som udkom samtidigt og de fik hurtigt selskab af kølebilen, samt sættebilen fra Carlsberg.

Bilen optrådte også fremover i Teknos egne kataloger.

Det var kun Carlsberg sættebilen, som blev nævnt i 1961 kataloget.

Jeg kan følge ladbilen op til 1969, hvor den formentlig udgik sammen med en del andre Teknomodeller i forbindelse med salget af Tekno til Algrema/Tekno.

Det gav Volvo Express ladbilen ca. ni år på markedet fordelt på en del forskellige varianter. Der er solgt mange af dem, men der er betydelig flere Volvo Viking udgaver. Expressen er en fin bil, som man aldrig bliver træt af.

Tekno gav ladbilen nr. 455, presenningbilen nr. 456, kølebilen nr. 457, sættebilen nr. 458 og brandsprøjten nr. 459.

Modellens detaljer:

Volvo Express med lad minder en del om Volvo Viking og Scania ladbilen i den måde den er bygget op på. Det er formentlig Erik Spon, der var konstruktør på Tekno fra 1953 – 1960, der har konstrueret modellen.

Men selvom de beskrevne biler ligner hinanden skiller Expressen sig ud fra de øvrige. Hvor Volvo Viking og Scania delte det samme chassis – både det lange og det korte, passer de ikke sammen med delene til Expressen. Det er kun laddet, som er identisk med ladene til de andre biler.

Årsagen er selvfølgelig, at der er tale om en meget mindre lastbil. Volvo Express er overraskende lille – der vel nærmest kan sammenlignes med en lille varebil med åbent lad i dag. Den er dermed fremstillet i et størrelsesforhold, som er væsentlig større end standard størrelsen for lastbiler på 1:50. Det skyldes naturligvis, at Tekno ikke ønskede en meget mindre bil, men ville have en bil, der passede til de øvrige lastbiler.

Det er tydeligt på ovenstående billede, at der er uorden i størrelsesforholdet.

Den består kun af 24 dele – 26, hvis vi regner interiør og rat med. Det er nogenlunde det samme sammenlignet med andre biler, som udkom i den periode.

Bilen er bygget op omkring fire hoveddele. Chassisramme, lad, førerhus og bundplade til førerhus.

Hele den bageste del af chassisrammen ligner fuldstændig den som sidder på Volvo Viking og Scania ladbilen, med bagskærme, bladfjedre med huller til hjulakslen, to tanke, men akselafstanden er kortere faktisk kun 78,5 mm, hvor akselafstanden på Volvo/Scania er 101,5 mm. Fortil er kun et hul forreste hjulaksel og den forreste del af chassisrammen er lavet kraftigere end på Volvo/Scania.

Laddet på denne Teknobil er ret flot lavet. Der er ingen tekniske foranstaltninger på bunden af laddet andet end forstærkninger.

Indeni laddet er brædderne markeret og på siden er der flotte graveringer på fjeldsiderne med markerede låse.

Bundpladen har til formål at holde førerhuset på plads og kofangeren er en del af bundpladen. I bunden af pladen er graveret “Volvo” og “Tekno Denmark”

Der er gjort en del mere ud af førerhuset, som er den samme type som er brugt på alle Volvo Express. Forrest er kølergrillen markeret på en flot måde. Der er huller til lygterne og lige under lygterne er der to små runde markeringer, som jeg ikke ved hvad er til. Det ligner luftindtag eller horn.

Volvo emblemet under forruden er flot lagt ind og malet sølvgrå på de fleste biler. Tankdækslet er med og på begge sider af førerhuset findes bliklys som blev malet orange eller gule. Der er graveringer til døre og dørhåndtag, samt de karakteriske striber hele vejen rundt om førerhuset.

De første modeller var uden interiør og med transparente forlygter. Senere udgaver havde gråt eller hvidt interiør med sort rat, som er magen til det som anvendes på Scania nr. 451 og Hyster Truck. Interiøret er der gjort lidt ud af, i det sæderne er markeret – det samme er to instrumenter bag rattet og kardantunnelen. Lygterne skiftede også til prismelygter.

Ruden er på de ældste biler farvet let grønlige, hvor de på de sidste modeller er transparente.

I bunden af interiøret står der “459” , som er nummeret på Volvo Express brandsprøjten, så mit gæt er, at Tekno lavede interiøret til brandsprøjten, men satte det selvfølgelig i de andre biler også.

Volvo Express havde standardhjul, hvor de første var af den type med 10 hjulmøtrikker, som senere blev udskiftet med typen med 6 møtrikker, som løber rundt på akslen. I overgangsperioden mellem de to typer hjul miksede Tekno hjulene ikke bare på Volvo Express, men også på andre modeller. Som regel er der hjul med 6 møtrikker på forhjulene og så hjul med 10 møtrikker, som er gennemboret på baghjulene.

Bilen er samlet med tre nitter, hvor den ene er en kobbernitte, der holder chassis, bundplade og førerhus sammen.

En simpel konstruktion, som har været billig at fremstille og som solgte udmærket. Der er mange ladbiler, men der er lagt fra så mange som der er Volvo Viking.

Volvo Express ladbilens værdi:

Værdien på modellen afhænger meget af hvilken variant, der er tale om og der findes rigtig mange forskellig farvesammensætninger og en del biler med firmanavne, men værdien af Volvo Express ladbiler vurderes til at være over gennemsnittet for Teknobiler. De er normalt eftertragtede.

Er der noget jeg skal passe på?

Den har nogle af de samme fejl, som Volvo Viking og Scania med lad, men den er langt stærkere end dem, fordi den er kortere og den forreste del af chassisrammen er forstærket. Den mest hyppige fejl er nitter, der springer op, skæve førerhuse eller ruder med fejl.

Der restaureres flittigt, når vi taler om Volvo Express, så man skal kigge sig godt for, hvis man vil sikre sig en original bil.

Decaler: 

Volvo Express, som ladbil har ikke standard decaler.

Æskerne:

Som så mange andre Teknobiler udkom Volvo Express ladbil i en flot papæske, med en illustration på den ene side af en Express i en arbejdssituation med nogle arbejdere, som er ved at læsse en bil. På den anden side en brandsprøjte under fuld udrykning.

På den tredie side vises en motor og teksten “Volvo L420, V8, 120 HP. 3,6 L Gasoline Engine”, som må siges at være en meget teknisk tekst. På den sidste side samme tekst og en indramning med teksten “AB Volvo – Göteborg – Sweden, Fabrikation af personvogne, lastvogne, busser og traktorer” Teksten er gengivet på seks forskellige sprog.

På den ene endeflap står der Tekno, Express og et Volvo logo, samt produktionsnummeret 455.

På modsatte endeflap nævnes derudover også motortypen igen, samt den større motor L430.

Til modellerne med firmanavne, som fx Løvens Kemiske Fabrik blev firmalogoet trykt på endeflappen. Andre fx A.O. Johansen havde sin helt egen æske.

Nedenfor æske til A.O. Johansen.

Modellerne:

Der er fremstillet en del forskellige ladbiler i mange forskellige sjove farver fx pastelfarver, som man ikke i samme grad ser på andre Teknobiler. Det er velkendt at Tekno ofte peppede salget op på modeller, der ikke solgte så godt ved at male dem i mange forskellige farver. Expressen solgte ikke så godt, så det er formentlig forklaringen på det. De er ligeledes samlet med lad, med høj og lav bagende og med og uden slebne fjældsider på laddet.

Der er også lavet biler med forskellige firmanavne, hvor nogle af dem blev solgt via forhandlerne, men de var ikke på markedet i en ret lang periode, så der er ikke så mange af dem. Det var navnlig Løvens Kemiske Fabrik og Valash, der var tale om. I Sverige udkom Gullfiber for at tilfredsstille det svenske publikum.

Nedenfor vil jeg for overblikket skyld beskrive de mest almindelige biler først og efterfølgende beskrive de lidt mere usædvanlige.

Jeg har opgivet at finde ud af, hvilke hjul der er brugt på de enkelte modeller, ligesom det er umuligt at skelne mellem varianter med og uden interiør. Der er lavet et utal af farvekombinationer til Expressen med lad og presenning.

Neutrale biler:

Nr. 455, rødt chassis, rød bundplade, hvidt førerhus og sølvgråt lad:

Klart den mest almindelige Express med lad. Det var formentlig den eneste model af Expressen med lad, der udkom i de sidste år.

Nr. 455, rødt chassis, rød bundplade, mintgrøn førerhus og sølvgråt lad:

Nr. 455, rødt chassis, rød bundplade, lysegult førerhus og sølvgråt lad:

Nr. 455, rødt chassis, blå bundplade, blåt førerhus og sølvgråt lad:

Nr. 455, sort chassis, sort bundplade, lyseblåt førerhus og sølvgråt lad:

Nr. 455, sort chassis, sort bundplade, rødt førerhus og sølvgråt lad:

Nr. 455, sort chassis, sort bundplade, mintgrøn førerhus og sølvgråt lad:

Nr. 455, sort chassis, sort bundplade, gult førerhus og sølvgråt lad:

Nr. 455, rødt chassis, rød bundplade, hvidt førerhus og sølvgråt lad med høj bagende og glatte sider:

Der er ikke mange neutrale biler som nedenstående, men de er blevet sammensat med de materialer, som Tekno nu engang havde tilrådighed.

Biler med firmanavne:

Der er udgivet Volvo Express ladbiler med firmanavne, men det er ikke mange og de kom ikke samtidigt, men en del af dem var en del af Teknos katalog og dermed ikke fremstillet som specialmodeller til udvalgte firmaer. De gælder for Valash og Løvens Kemiske Fabrik.

Nr. 455, A.O. Johansen:

Forholdsvist sjælden bil. Biler i den specielle originale æske med indlæg fra firmaet er meget sjældne.

Nr. 455, Løvens Kemisk Fabrik:

Den blev leveret med en lille indstiksseddel og små trækasser med “Løvens” logo.

Nr. 455, Valash:

Valash blev født med to sodavandskasser på laddet. Samme kasser som den type der blev brugt på Dodge Carlsberg og Tuborg.

Nr. 455, Gullfiber:

Gullfiber er lavet med forskellige størrelse skriftstyper og med forskellige typer lad.

Nr. 455, Gullfiber lille skriftstype:

Nr. 455, Gullfiber stor skriftstype, med uafslebne fjældsider:

Nr. 455, Gullfiber stor skriftstype med afslebne fjældsider:

Den virker mest rigtig med afslebne sider og det har Tekno rettet til efterhånden.

Prototype:

Nedenstående biler er fremstillet hos Tekno på Rentemestervej formentlig som en slags prototype med et eller andet formål, som ikke blev til noget. Jeg har fået den med gult lad fra en person, som har fået den via en kontakt på Tekno allerede i hans drengeår, så ingen tvivl om, at den er lavet derinde.

Bilen med blåt lad kommer også fra en person med tilknytning til Tekno og det er tydeligt at bilerne er fra samme periode. Bilen med det blå lad har jeg modificeret en smule da førerhuset og bundpladen manglede. Den var oprindelig med gult førerhus og sort bundplade. Resterne sad under laddet, så det har været den originale farve.

Reklamebilleder:

Nedenstående billede er et originalt billede, som repræsentanterne medbragte, når de skulle besøge legetøjsbutikkerne.