Volvo F89 longtrailer nr. 426/427

Nr. 426 Longtrailer

Nr. 427 Longtrailer Container Transport

Fortalt af Peter Frandsen

Hvis der er en Teknobil, der har skabt forvirring i Teknokredse er det longtraileren. Er den lavet hos Tekno? Hvornår udkom den? Hvis den ikke nåede at udkomme, hvorfor er der så mange af dem?

Spørgsmålene er mange og jeg vil forsøge at besvare dem så godt jeg kan.

Jeg har gennem årene brugt meget tid og mange kræfter og faktisk også en del penge på at skaffe viden om netop denne bil og jeg finder selv, at det efterhånden er lykkedes ganske godt med at få styr på historien.

Selvfølgelig er det en Teknobil – og det er en ægte Teknobil – ingen tvivl om det. Den er superlækker, så det er ærgerligt, at den ikke nåede at udkomme, for det nåede den med sikkerhed ikke.

Det havde den fortjent og personligt kan jeg ikke få nok af netop denne bil.

Longtrailerens historie:

Med lige netop Longtraileren genoplives den urgamle diskussion blandt Teknosamlerne om originalitet. Hvornår er et produkt fra Tekno originalt? Skal det være seriefremstillet på Tekno og udgivet via forhandlere eller firmaer, eller er det nok, bare det er fremstillet hos Tekno. Hvad hvis bilerne er eftersamlede eller har forkerte hjul?

Jeg vil lade det være op til den enkelte selv at bedømme, hvad der passer ind hans/hendes samling. Men for mig er Volvo F89 longtrailer et originalt produkt fra Tekno, men der er modeller, som er tilsat afgørende uoriginale dele som i min optik før, at de ikke er “rigtigt” Teknobiler. Men det vil jeg vende tilbage til længere nede i artiklen.

Det ældste materiale, som jeg har fundet omkring longtraileren er fra en annonce i Legetøjstidende fra maj 1971, hvor Tekno også oplyste, at bilen kunne leveres fra juni 1971. Det kunne den bare ikke.

Annoncen blev fulgt op med en reklame i Anders And fra d. 8. juni 1971, hvor en containerbil vises i farverne gul/hvid.

Kigger man godt efter kan man se, at der er tale om en Volvo F88, men containeren er ikke det færdige produkt. Det er en prototype idet både lamellerne og afslutningen på den færdige container ser helt anderledes ud.

Bilen blev præsenteret af Tekno, men den var langt fra klar til levering endnu. Men det trækkende køretøj og traileren var tilsyneladende klar, men det var F89 modellen ikke. Volvo startede udviklingen af F89 i 1969 og den kom på markedet i 1971, derfor ville det ikke give mening, at Tekno udgav en ny model i F88 udgaven. De måtte derfor ændre den til F89 udgaven.

Farven – den gule og hvide er ikke tilfældig. Jeg har et originalt brev sendt fra salgschef Jacques Borggild til produktionschef Winther, der sad på Tekno i København på det tidspunkt. Brevet er dateret d. 18. januar 1971 og omtaler udviklingen af en longtrailer til transportfirmaet “Ferrymaster”, som ønskede en Volvo i deres gule og hvide farver og med Ferrymaster decaler.

I brevet diskuteres også trailerens udseende, hvor Borggild gjorde opmærksom på, at Ferrymaster ikke var tilfreds med trailerens udseende, som ikke lignede den kommende 20 fods container, som de forventede blev internationalt anderkendt som den container, som vil blive brugt fremover.

Om containeren i Anders And reklamen er fremstillet i træ eller metal i kun et eksemplar, eller om den der støbt i metal ved vi ikke, men jeg er overbevist om, at der er tale om en håndprøve fremstillet i et eksemplar.

Derfor havde Tekno i starten af 1971 fortsat et stykke udviklingsarbejde foran sig, før bilen var færdig. Ferrymester varianten blev som bekendt aldrig til noget og Ferrymaster fik i stedet fremstillet en bil hos britiske Corgi Toys.

Nu opererede Tekno med to varianter af longtraileren – nemlig en container transport og en bil med metalpresenning.

Det trækkende køretøj og traileren er den samme til begge varianter, det er kun containeren og presenningen, der udgør forskellen.

I Teknos katalog fra 1971/72 vises begge modeller med flotte billeder, men det er også prototyper. Containerbilen er den samme, som er anvendt i Anders And med den samme type container, men presenningbilen ser færdig ud. Der er anvendt samme blå farve på presenning, som til hængertrækket og decalen er tydeligvis også derfra.

Bilen er tydeligvis ikke færdig endnu – men det er klart, at den forventes at blive det, formentlig engang i 1971.

Nu ved jeg fra andre tilfælde, at Tekno havde kæmpestore udfordringer med udvikling af nye modeller, navnlig til sidst i Teknos levetid. Fabrikken i Hjørring var langt fra færdig og udviklingsfolkene har formentlig ikke været tilstede i tilstrækkeligt omfang til at de kunne flytte ret meget. Det krævede ret komplicerede kompetencer at udvikle modelbiler og der var kaos på Algrema/Tekno i 1971.

Men de nåede, at få bilen klar – spørgsmålet er bare hvornår – men det er sikkert, at det var for sent til, at den nåede, at komme i produktion og videre ud i butikkerne.

De ganske få prototyper, som findes er lavet færdige. De er helt klar og mangler ikke noget, så bilen har været så tæt på, som det overhovedet har været muligt.

Tekno producerede en masse forvogne, trailere og presenninger, men de havde et eller andet problem med laddet til presenningbilen. Der findes i tusindvis af biler i farverne gule/røde/sorte med gule trailere uden lad.

I Algrema/Teknos absolut sidste prisliste fra februar 1972 er begge varianter nævnt nr. 426 “Longtrailer” til 44,50 kr. og “Container Transport” til 49,50 kr. Æskerne til begge biler var i øvrigt også klar.

Hvorfor kom den så ikke ud i butikkerne?

Det er mit helt klare indtryk, at alle delene ikke var helt færdige endnu. Der var et eller andet problem med laddene. De findes ikke blandt de tusindvis af reservedele, som blev efterladt da Algrema/Tekno gik konkurs.

Containeren var færdig, men den nåede ikke at komme i produktion og de få som findes er prototyper, som dog er trykstøbt i en rigtig form. Mange har umalet bund, hvilket fortæller at bunden til containeren først blev klar meget sent.

Et andet helt afgørende problem var, at teknikken på traileren ikke fungerede. De tusindvis af trailere, som blev producerede har den fejl, at “sædet” til støttebenet ikke holder det ordentligt på plads og det dermed nemt falder af.

Det er rettet på de prototyper, som blev brugt til fotografering og fremvisning, men det var for sent, longtraileren kom ikke ud over dørtrinnet hos Algrema/Tekno – desværre.

Jeg tror helt sikkert, at de enorme mængder af trailere, som findes rundt omkring blev kasseret hos Tekno, men de nåede ikke at smide dem væk, inden de lukkede og derfor findes de i stort antal – heldigvis med denne helt afgørende sladrehank af en fejl.

Men det positive ved netop disse fejl og mangler gør det meget nemt at identificere de eftersamlede biler, som efterfølgende blev lavet færdige og sendt ud blandt os samlere. Det er fine biler og jeg har dem selv, men de er ikke originale Teknobiler. Der findes kun prototyper af Volvo F89 fra Algrema/Tekno, som kan kaldes rigtige Teknobiler.

I mit interview med Ivan Andersson fra Berico nævnte han, at longtraileren var på vej fra Algrema/Tekno og Berico fik også billeder af den til fremvisning, men fabrikken lukkede inden den blev leveret.

Jeg er ligeledes overbevist om, at Scania 140 longtraileren også var tæt på udgivelse, men den nåede i dagens natur heller ikke at blive færdig. Den bil vil jeg beskrive i artiklen om Scania 140.

De eftersamlede modeller:

Det er ikke helt den rigtige kronologi, som jeg følger i artiklen, men nu tager jeg hul på de eftersamlede biler i dette afsnit.

De personer, som fik fat i longtrailerne fra restlaget på Algrema/Tekno havde de fleste dele til at samle bilerne, men ikke det hele. Mange af F89 trækkerne var allerede samlet hos Algrema/Tekno, men de manglede laddet til traileren og de manglede containerne. Men de manglede også decalerne.

Tekno havde kun fremstillet få decaler til prototyperne.

Containerne blev senere fremstillet af Tekno Holland i både plastik og i metal, så de var til at skaffe, navnlig i plastik. De kan selvfølgelig kendes på Tekno Holland logoet i bunden.

Øverst en container fra Tekno NL.

Decalerne blev også fremstillet hos forskellige leverandører. En hel del af decalerne på presenningerne er printet og klippet ud inden påsætning. De er nemme at kende på den skarpe kant.

Men hvad med lad – for der findes da masser af biler med lad i originale æsker?

Det er fuldstændigt rigtig, der skete det, at en driftig nordjyde, som havde masser af biler og trailere – jeg har selv set en del af dem og talt med manden – fik overtalt et værktøjsmageri til at fremstillede en form til at støbe laddene i.

Denne driftige mand (som desværre ikke lever mere) fik lavet en masse lad til sine biler og en masse decaler. Herefter var det en smal sag for ham et samle i hundredevis af biler og sætte nye decaler på. De er stort set alle lavet med den røde/gule/sorte forvogn og med gul presenning. Presenningen er i de fleste tilfælde i original lak fra Tekno.

Ovenfor eftersamlede biler med forskellige typer decaler.

Laddene fik han lavet i rødt eller i hvidt plastik. Har du en i skabet – købt som original i original æske vil du sikkert opdage, at bilen har plastik lad. En sådan bil kan i min verden aldrig blive original, men den kan sagtens indgå i samlingen, som en del af Tekno historien.

Nu er det sådan – at værktøj til støbning er en dyr omgang og da manden tilsyneladende ikke helt fik afregnet for formen, blev det kun til en omgang støbning. Jeg har efterspurgt værktøjet, men det er tilsyneladende af samme grund destrueret – da et værktøj fylder og kan man ikke se anvendelsesmuligheder, bliver det ofte kasseret.

Vores ven fik også lavet en mindre serie rigtig flotte A.S.G. longtrailere i den rigtige farve.

Bilerne blev spredt ud på en hel del personer og en anden driftig herre fandt på at lægge to grønne metalrør på laddet. Dem er der ligeledes solgt masser af, men de har intet med Tekno at gøre.

Modellens detaljer:

Forvognen eller trækkeren er identisk med førehuset til hængertrækket nr. 425, men har fået det korte chassis og en lille plastikbøjle og en lås til at fastgøre traileren til bilen.

Traileren er ret simpel og består af en støbt bundramme, et sæt skærme og en boggie, som er genbrug fra nr. 425. Støttebenet holdes på plads af et stykke fjederblik, der er nittet fast på rammen. En kongetap i plastik fanger sædet på bilen og et stykke glideskinne hæver og sænker støttebenet.

Jeg har tidligere beskrevet problemet med konstruktionen af rammen og som gør, at støttebenet falder af.

Containeren er rigtig flot lavet. Der er tale om en “20 fod” container, hvor hele det udvendige er støbt i et stykke, bunden og dørene er også støbt for sig selv. Hele containeren er meget detaljet og ligner den rigtige container. En lille plastiklås holder dørene lukket og påvirker man låsen, springer dørene op.

Laddet er støbt i metal og monteres på rammen. Har man ikke et lad, kan presenningen ikke sættes fast.

Som nævnt må der være sket et eller andet med formen til laddet. Det lykkedes jo at få støbt lad til prototyperne, men så er det ukendt, hvad der skete med værktøjet. Det er sandsynligvis gået i stykker eller gået tabt da fabrikken lukkede.

Nu vil den vakse læser jo hævde, at Tekno Holland støbte metallad til deres longtrailer både til Volvo F89 og til Scania 140/141.

Det er også rigtig, men det er ikke det samme lad. Der er meget tydelige forskelle i udseendet, så der er tale om en ny form. Lamellerne på de danske biler er lige, hvor de hollandske er en lille smule koniske.

Heldigvis kan man hævde, da det ellers ville være en smal sag at flytte et hollandsk lad over på en dansk bil. Det kan man godt, men det bliver den ikke mere dansk af. Der er de danske prototyper til rådighed, som der nu engang er og det er vanskeligt at snyde sig til flere – heldigvis.

Presenningen:

Presenningen til longtraileren er lavet i metal, som ligner de øvrige presenninger fra Tekno. Decalen på nedenstående billede er ikke original.

Longtraileren fik produktionsnummeret 426, som tidligere havde tilhørt Ford V8 Esso tankbilen.

Hvad er modellens værdi:

Når vi taler om prototyperne har jeg selv købt en del og de har været dyre. Sikkert også en del dyrere end de er værd i penge, men sådan er det nogle gange, når man vil have tingene. Måske får man aldrig chancen igen.

De eftersamlede biler, som er gode og fine og bestemt værd at investere i ligger på 5-900 kr. i æsker og det er meget rimeligt.

Er der noget jeg skal passe på:

Nej egentligt ikke

Decalerne:

Det giver ingen mening at tale om decaler på en bilmodel, der aldrig udkom.

Æskerne:

Æskerne nåede at blive færdige til begge varianter. De bliver jævnligt frigivet fra diverse lagre og er som regel nye og ubrugte. Kvaliteten på udsigtsæskerne er ikke god og de får nemt skader.

Ovenfor vises de to varianter af udsigtsæskerne.

Prototyperne:

Jeg kan kun beskrive de biler, som jeg selv har – jeg kender ikke til andre, men der findes helt sikkert flere varianter. Læg mærke til de mange forskellige farvekombinationer, som er typiske for prøvemodeller og prototyper. De “skæve” farver blev brugt for at de ikke blev blandet med produkter som skulle sælges.

Nr. 426, “Tekno Longtrailer Denmark”:

Den orange model blev brugt på Algrema/Tekno til fremvisning.

Nr. 426, “Tekno International Longtrailer Denmark”:

Denne model blev brugt på Algrema/Tekno til fremvisning.

Nr. 426, “Tekno Longtrailer Denmark – Transport Spedition”:

Typisk prøvemodel med flere sammenblandede decaler.

Nr. 426, neutrale biler:

Carlsberg decalerne er tilføjet efter at bilerne forlod Tekno.

Nr. 427, Tekno Container Danmark:

Tekno brugte de decaler, som de havde til rådighed fra tidligere modeller. Denne model blev brugt på Algrema/Tekno til fremvisning og “Tekno” decalen havde tidligere været brugt på andre ting end biler ligesom “Danmark” sad på Hyster Trucken.

Dette billede er et salgsbillede fra Tekno sendt til Berico i Sverige.

Nr. 427, “Tekno”:

Tekno NL:

De hollanske biler er lavet i mange varianter.

Dette billede er et salgsbillede fra Tekno sendt til Berico i Sverige.

Andre prototyper:

Som tidligere nævnt fik jeg på et tidspunkt ting fra Algrema/Tekno, som var prøver, blandt andet denne A.S.G. forvogn. Der har formentlig aldrig været tilknyttet en trailer til bilen.

Læg mærke til de charmerende farver nogle af bilerne er malet i.

Containeren er sjov. Det er helt tydeligt, at kassen blev færdig før bunden og dørene. Bundene til prototyperne er umalede, hvilket klart antyder, at der ikke var tid til at male dem.

Midt i alle udfordringerne på Algrema/Tekno var der dog folk, der forsøgte med lidt udvikling. Bemærk denne simple anordning med to stykker fjederblik, der får dørene til at springe op, når låsen påvirkes.

“Støbetryk”:

Nedenfor et originalt prøvestøb. Det viser klart, at døre og bunde blev støbt i et støb og det formentlig blev færdigt senere end kassen.

Containerbil som hængertræk:

Udvikleren hos Tekno fik da også lige prøvet at mikse lidt rundt på stumperne og resultatet ser da spændende ud!