MIG 15 nr. 786

MIG 15 nr. 786 (Juli 1955-1967)

Der skete et paradigmeskrifte hos Tekno, da de startede med en ny serie flyvemaskiner i 1955. Forinden havde Tekno allerede under krigen udgivet de små støbte maskiner Flyvende Fæstning, Bristol Blenheim og Douglas Dauntless og ambulanceflyvemaskinen. Det var primitive støbte maskiner, som var flotte og gode i leg, men den nye serie slog alle rekorder i kvalitet og nøjagtighed.

Det vil formentlig ikke overraske dem, som har læst mine tidligere artikler, at den nye serie ikke kom fra Tekno, men fra Termax på Amager.

Som så ofte før overgik Termax virkeligheden i forhold til sine konkurrenter og lavede en flyvemaskineserie på seks maskiner, som var uhørt flotte på deres tid.

For den brede del af Teknosamlerne har flyvene ikke den store interesse, hvilket er synd, for det er virkelig nogle små mesterværker.

Tænk på, at de første udkom i 1955 og de var vellignende, flot malet, gennemsigtigt cockpit, flotte decaler og ikke mindst kunne hjulene bevæges op og ned. Ingen af Teknos, eller de øvrige fabrikanter var i nærheden af disse fly i kvalitet.

Denne artikel handler primært om MIG 15, men den serie af flyvemaskiner, som Termax fremstillede bestod af seks fly, hvor Hawker Hunter og MIG 15 var de første, som udkom samtidigt. De øvrige var Super Sabre F100, Super Mystére, DC 7 og Caravelle. Maskinerne vil blive beskrevet i selvstændige artikler. Da historierne ligner hinanden meget, vil store dele af beskrivelserne også være identiske.

MIG 15´s historie:

MIG 15 var en russisk jetjager og Hawker Hunter var en britisk jager. Legetøjstidende oplyste i juli 1955, at disse to maskiner udkom som nyheder og for ikke at gøre forskel på øst og vest, udkom der en britisk og en russisk maskine. Om det var tilfældet ved jeg ikke, men de to første maskiner var nr. 785 Hawker Hunter og nr. 786 MIG 15.

Herfra kørte de to jagere et tæt parløb fremover.

Det var ikke et dyrt produkt – Hawker Hunter kostede 3.95 kr., og MIG 3,65 kr. på udgivelsestidspunktet. Herefter blev de en fast bestanddel af sortimentet hos Tekno, hvor de blev nævnt i prislister og kataloger helt frem til de udgik. Hvorfor der var denne prisforskel har jeg svært ved at forklare med andet end, at støbeprocessen var mere avangeret hos Hawker Hunter.

Flyvemaskinerne blev selvfølgelig også eksporteret til mange lande herunder Sverige, hvor prisen var 3,5 skr. for Hawker Hunter og 3,25 skr. for MIG 15 i 1955. Super Sabre er ikke nævnt i prislisten fra 1955 i Sverige, men den er med i listen fra 1956.

Flyvemaskinerne var selvfølgelig også med i Teknos store katalog fra 1958.

Herfra blev der lidt stille omkring reklamerne for maskinerne, som dog blev nævnt i alle prislister fremover. I 1960 kostede Hawker Hunter 4,25 kr. og MIG 4,0 kr.

Berico udgav en lille brochure i 1960 med blandt andet flyvemaskiner. Caravellen er ikke nævnt, fordi den ikke var udkommet endnu.

Hele flyserien er intakt i Teknos kataloger fra 1961/62, 1963/64 og fra 1965/66.

Jeg har en prisliste fra juli 1967, hvor jeg med sikkerhed kan sige, at alle seks flyvemaskiner i serien stadig er samlet. Hawker Hunter, MIG, Super Sabre og Super Mustere, havde fået samme pris nemlig 7,25 kr. DC kostede 14,50 kr., og Caravellen 16,50 kr. Jeg har ikke en liste fra Tekno fra 1968, men jeg har en svensk liste, hvor det nu kun var Super Sabre/Mustere og Caravellen, som blev udbudt.

I Teknos katalog fra 1968/69 er det også kun disse tre fly, som var taget med.

På den baggrund må jeg konkludere, at Hawker Hunter, MIG 15 og DC 7 udgik i 1967.

De andre tre nævnes ikke mere i Teknos materiale, men de er med i en Berico bestillingsliste fra 1969. Det er ret sikkert, at flyverne ikke fortsatte hos Tekno efter 1969, da aftalen mellem KIRK og Tekno udløb i 1969. Tekno havde dermed ikke mere rettighederne til Kirks modeller og flyvemaskinerne kom ikke igen, da Algrema/Tekno købte KIRK.

Fantastiske produkter, som solgte rigtigt godt. De var på markedet i 10-12 år og der findes masser af dem tilbage i god stand.

MIG 15´:

MIG 15 og Hawker Hunter var de første jagere, som Termax lavede. Hvor Hawker Hunter havde nogle svære og dyre løsninger, sikkert fordi det var den maskine, som Termax udviklede først, er MIG.en meget mere enkelt i sin konstruktiv. Termax lærde lektien ret hurtigt.

MIG 15 er en lille og ikke særlig pæn jetjager – synes jeg. Faktisk finder jeg Tekno maskinen mere elegant end den originale. Der er et ret omfattende materiale på Internettet om flyvemaskiner og man kan læse, at MIG 15 og amerikanske Super Sabre kæmpede mod hinanden i Koreakrigen. Derfor er det også overraskende, at Termax valgte en russisk maskine netop fordi forholdet mellem øst og vest på det tidspunkt var så anspændt. Men det gjorde de altså.

Jeg er ikke så meget i tvivl om, at det var førstesvenden på Termax, Christian Andersen, der udviklede maskinen. Han var i særklasse dygtig til detaljerne og til de svære ting.

Hvor Hawker Hunter er fremstillet i tre hoveddele er MIG 15 fremstillet i to hoveddele – en krop med vinger og et haleparti. Den har ikke det svære særprægede indsugningssystem, som på Harker Hunter og det forklarer også prisforskellen på maskinerne. Produktionsomkostningerne var højere på Hawker Hunter.

Selve kroppen er støbt i et stykke mellem to støbeenheder. Men kan tydelig se overgangen i støbningen på langs af kroppen. Forrest ses en fordybning til luftindtaget og øverst på begge vinger er markeret to forstærkninger på begge vinger.

Der er hul til cockpittet og huller til hjulkasser og skroget er hult.

Flyvet har ingen graveringer udover “MIG 15” og “Tekno Denmark”, samt to forstærkninger på hver vinge.

Hjulene er sat fast, som på alle de øvrige jagermaskiner, ved hjælp af en lille bladfjeder, som var nittet fast på undersiden af vingen. I dette tilfælde holder nitten de to bomber. De to landingshjul har løse hjul, som kan dreje rundt. Det fungerer fint og undgår man vold går hjulene ikke i stykker. Der er naturligvis også et lille næsehjul, som kan svinges op i skroget.

Halepartiet er ligeledes hult med hul igennem. Halevingen sidder løst og er monteret på haleroret. Samme princip er anvendt på alle jagermaskinerne på nær Super Sabre.

Cockpittet er fremstillet i transparent plastik og er den eneste plastikdel på jageren.

Tekno opgiver selv størrelsesforholdet til 1:125. Den består af 16 dele.

Det er en perfekt størrelse, som passer fint til bilerne i 1:43.

Modellens værdi:

De koster ikke meget, men det er mit indtryk at MIG.en er lidt dyrere end Hawker Hunter. Måske er der ikke så mange af dem, selvom sjældne, det er de ikke. En MIG i mint stand ligger omkring et par hundrede kroner – lidt mere med en pæn æske. Den røde model er faktisk ikke så almindelig, men stadig til at få til et mindre beløb, når vi sammenligner med, hvilke priser Tekno ellers opnår. Maskiner med mangler eller som er slidte koster næsten ingenting.

Hvad skal jeg passe på?

Restaureringer er ikke noget problem – det kan ikke betale sig og hvis man skal give 200 kr. for en flot restaureret model, er det vel også ok. Flyet har den udfordring, at den nemt taber halevingen eller hele halepartiet. Hjulene vil også gerne falde af.

Særlige decaler:

MIG 15 er en russisk maskine med russiske kendingsmærker – de karakteristiske røde stjerner og nr. 117 på næsepartiet.

Æskerne:

Nu er det ikke sikkert, at det var Lange/Termax, der lavede æsker. Det var noget Tekno godt kunne tage sig af, men det var mest salgchefen Poul Fjeldgaard, som var uddannet tegner, som gerne ville påvirke udseendet på æskerne, men han blev først ansat i 1958.

Derfor tror jeg, at det var Termax, der igen var forud for deres tid. De lavede en æske, som passede til alle jagermaskinerne og hvor man kunne nøjes med at sætte en label på siden for at se indholdet.

Men det var også forløberen for en egentlig smart salgsæske, hvor låget kunne åbnes og man kunne se indholdet. Den ser faktisk ret lækker ud i æsken. Det er godt tænkt, og langt forud for sin tid.

Æskerne er fint dekoreret på siderne med nationalitetsmærker, i bunden viser en flot illustration jagermaskiner i formation over det åbne landskab. En side er forbeholdt en label med indholdet, samt tekniske anvisninger for jageren. Labelen er muligvis også lavet med udenlandsk tekst.

Inde i æsken hviler flyveren i et fint “himmellandskab”. I æskens låg kan en låge åbnes, så man kan se indholdet, når den stod i vinduet i butikken.

Æskens udseende vidner i høj grad om, at æsken var designet til at kunne bruges til flere forskellige flyvemaskiner.

Modellerne:

I modsætning til Hawker Hunter findes der dobbelt så mange varianter af maskinen, nemlig to. Den mest kendte i den grønlige militærfarve og så en rød udgave. Kigger man på Internettet kan man se, at begge varianter har været i aktiv tjeneste. Termax var rimelig tro mod nationaliteterne. Hvor de gamle Tekno flyvemaskiner fik sat alle mulige mærker på – var Termax tro mod, at en britisk maskine var britisk, en russisk var russisk o.s.v.

Nr. 786-1, MIG 15, militærgrøn :

Nr. 786-2, MIG 15, rød:

Den røde jager er sjælden.

Mecline:

MIG 15 og i øvrigt også de andre fly i serien, blev også fremstillet i Norge under navnet Mecline, som er kendt af de fleste samlere. De har samme farve, decaler som Teknomodellen, blot med logoet Mecline i bunden. Selv æsken er fuldstændig magen til bortset fra et Mecline mærke på låget.

MIG 15 er i bogen vurderet til 3000 nrk i dårlig stand. I Danmark ville en tilsvarende Teknomodel vel opnå en pris på 75 – 100 dkr.