VW type II pick-up nr. 406

VW type II pick-up

nr. 406

(1959-1969)

(maj 1959)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Hvis VW type I havde været en kæmpe succes for Tekno, var VW type II det mindst lige så meget, men målt på nogle helt andre parametre. Tekno fulgte selvfølgelig op på den enorme popularitet, som type I havde ført med sig. Udover den lille VW type I havde Tekno også sendt en anden varebil, nemlig Taunus FK 1000 på markedet. Men de manglede ligesom noget, efterhånden som type I ikke mere kunne opfylde kravene til en moderne modelbil. Den var for lille i størrelsesforholdet ca. 1:50 og den havde ikke vinduer og tidsvarende hjul. Selvom den fortsat solgte godt var det på tide med en ny bilmodel.

VW har sikkert også presset Tekno til at lave en ny VW 1200 og en ny varebil, hvilket Tekno jo også gjorde. VW 1200 kom faktisk i to udgaver, hvor den første udgave godt nok havde rude, men ellers ikke noget nyt. Derfor ændrede Tekno ret hurtig modellen til en moderne modelbil med rude, interiør, rat og affjedring.

Hvis vi så vender tilbage til VW type II, så ligner den jo ret tydelig den første VW 1200 nr. 819, (uden blink på forskærmene). Ingen interiør, ingen affjedring eller ting og sager, der kunne åbne. De blev udviklet sammen og derfor ligner de også hinanden. Tekno – og konstruktøren Erik Spon evnede bare ikke på dette tidspunkt af tilføre modellen de nødvendige nyskabelser. Type II fulgte i sporet på VW type I og Taunus FK 1000, ved at udkomme med en varebil, en kleinbus og en pick-up udgave. Men den havde trods alt fået den rigtig størrelse ca. 1:43½, som Tekno tilstræbte og som de gjorde en del ud at fortælle om.

Problemet var, at det ikke var nok i slutningen af 1950.erne. Kravene til at modelbilerne skulle kunne noget mere tog fart og toldrestiktioner og import forbud til Danmark blev ophævet i 1960. Konkurrencen fra navnlig de engelske modelbiler tog kraftigt til.

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan Termax arbejde rigtigt hårdt for at udvikle bilmodeller, som levede op til kravene til en moderne modelbil og ligeledes, at de havde utroligt svært ved at følge med, fordi de udviklede mange biler på en gang.

På samme måde var der skærpede krav til Tekno og udviklingen af den nye varebil blev nok ikke lige det, som de gerne ville.

Den er alt for simpel og der var ikke mange roser til den dengang  – jeg har ihvertfald haft svært ved at finde dem.

Man havde jo det trumfkort, at det var en VW, som var populær og Teknos koncept med at sætte firmanavne på bilerne, var fortsat en succes og nok også medvirkende til at redde bilen, men egentlig tror jeg mere, at det var blandt det voksne publikum, end det var blandt børnene, køberne skulle findes.

Der er ikke mange type II modeller sammenlignet med type I målt på antal. Den solgte ikke ret godt denne type II, men der er forbavsende mange af dem i mint stand og der er også mange forskellige varianter. Det tyder jo på, at mange biler blev købt af voksne og de dermed undgik de grådige og altødelæggende børnefingre.

VW type II var ikke den store indtjeningsmæssige succes, men den var billig at producere og firmaerne har betalt for decalerne, så den har uden tvivl bidraget til indtjeningen og de billige produktionsomkostninger har formentlig været årsagen til at den blev på markedet forholdsvist længe.

På den baggrund var det ikke lige den bil, som Tekno kunne kigge tilbage på med så meget stolthed, men noget helt andet er den succes, som VW type II har opnået blandt samlere. Bilmodellen – især varebilen er blevet en kultbil blandt samlere over hele verdenen, næsten uanset stand og model. Selv slidte udtjente modeller rives væk til gode priser og de sjældne flotte modeller sprænger ethvert budget og indtil videre er det kun gået en vej med priserne for VW type II, og det er opad.

Denne artikel handler primært om VW type II pick-up, men den generelle beskrivelse vil være den samme til de øvrige type II modeller også.

Pick-up´s historie:

Pick-up, kleinbus og varebil udkom på samme tid. Varebilen fik produktionsnummeret 405, pic-up 406 og bussen 407. Bilerne i samme kategori fik samme nummer, så Tekno skrev uden på æskens endeflap, hvad indholdet var, fx Shell, OMA o.s.v. Tekno udsendte særlige detaljerede bestillingslister, hvor de enkelte firmabiler var listet op og som forhandleren krydsede af og sendte til Tekno.

Ovenfor en forhandlerliste, som legetøjshandleren skrev antal af modeller udfor og som blev sendt til Tekno. En meget langsommelig og besværlig fremgangsmåde.

VW type II varebil, pick-up og kleinbus udkom i 1959 i tæt samarbejde med Skandinavisk Motorkompagni (SMC). For varebilens vedkommende var det udgaverne BP-Service, Familiejournalen, Toms og Fona Radio, der kom først. For pick-up drejede det sig om Shell og for kleinbussen var det Taxi eller neutral. I hele verdenen bruger man ordet “taxi“. Taxa er et dansk begreb og handler om, at man skal være medlem af et bestemt selskab for at man må kalde sin bil for en “taxa“. Danske biler kan dermed godt hedde taxi, men det er ikke sandsynligt at en udenlandsk bil hedder taxa.

Følg linket for en nærmere forklaring på Taxa og Taxi.

http://www.herning-taxa.dk/files/6125/upload/Hedder%20det%20taxi%20eller%20taxa.pdf

Prisen var 4 kr. for varebilen og for pick-up og 4,5 kr. for kleinbussen, da de udkom.

Tekno lancerede bilerne i store annoncer i Legetøjstidende fra juni 1959 og de gjorde en del ud af at oplyse, at det var den mest præcise modelbil i verdenen – det hentyder formentlig til størrelsesforholdet 1:43½.

Ovenfor til venstre annoncen fra legetøjstidende – til højre  fra Berico i Sverige, begge fra juni 1959 – bemærk at bilerne endnu ikke har reklamer, men allerede fra starten solgtes oliebilerne BP og Shell i Sverige samt Cloetta. Berico har ikke haft de rigtige biler til at lave reklamen på det tidspunkt.

I en notits i legetøjstidende også fra juni 1959, blev bilen meget beskedent modtaget, nærmest lidt hånligt i forhold til den begejstring, som nye produkter fra Tekno normalt blev mødt af og navnlig i dette tilfælde, hvor der var tale om en ny varebilsserie, vækker det undren, at handlerne ikke var mere begejstrerede.

Den dyrere pris bliver kommenteret og det nye letløbende hjulsystem, som var godt fundet på kommenteres blot som “et nyt hjulsystem skulle gøre dem mere letløbende“.

Men der er selvfølgelig en forklaring på legetøjshandlernes frustration. Siegumfeldt og dele af legetøjsfabrikantforeningen var på dette tidspunkt tæt på åben krig med legetøjshandlerne.

Siegumfeldt ville åbne handlen med legetøj op for andre end legetøjsbutikker, fx kædebutikker og andre, hvilket var en gammel strid, der blusede op igen og en direkte krigserklæring overfor legetøjshandlerne. I maj nummeret af Legetøjstidende bragte Tekno en helsides annonce med en kort tekst, som fortalte, at den nye folkevogn – også personbilen kun var “til gamle kunder“.

Det Siegumfeldt i virkeligheden skrev var, at det kun var udvalgte kunder, som han udvalgte, der fik bilen ud i forretningen. Dermed bestemte Siegumfeldt, hvilke legetøjshandlere, der kunne få nye modeller og hvilke der ikke kunne. Dem, der vågede at sige ham imod fik ingen nye folkevogne og andre leverancer forsinkedes meget ofte. Det var naturligvis helt uacceptabelt for legetøjshandlerne, men de turde ikke rigtig gøre noget – men begejstres over den nye model, det ville de dog ikke ydmyge sig til. Kort efter brød Siegumfeldt med Legetøjshandlerforeningen og udsendte egne nyhedbreve til forhandlerne. Jeg har berørt dette emne mere indgående i min artikel om Teknos historie.

Ovenfor til venstre notitsen i Legetøjstidende fra juni 1959 og til højre annoncen fra maj 1959 i samme blad.

Men, som med alt andet Tekno solgte bilerne jo sig selv og der kom ikke flere reklamer i Legetøjstidende, men der blev sikkert reklameret i dag- og ugeblade for bilerne.

Bilen optrådte fremover i Teknos egne kataloger.

Fra venstre kataloget fra 1961/1962, hvor stigebilen også har haft debut. I midten fra 1963/64, hvor Shell pick-up er kommet i den nye udgave og til højre kataloget fra 1965/65.

I 1963 kostede varebilen 4,9 kr. og pick-up/kleinbussen 4,85 kr. Stigebilen kostede 8,20 kr.

I Sverige fik de også deres egne biler. I et prishæfte, som jeg har fra 1960 omtales BP og Cloetta varebil, samt Shell pick-up til 3,35 skr. Kleinbussen, herunder Svensk Räddningstjänst kostede 3,7 skr.

Ovenfor en svensk notits i “Leksakslandet” fra oktober 1959 og til højre fra en Berico brochure fra 1960.

Det er egentligt lidt sjovt, at BP fik varebilen og Shell pick-up. Det kan vel ikke være tilfældigt og må bero på en eller anden aftale.

Bilerne fortsatte op gennem 1960.erne og nye kom til, men da denne artikel primært sætter fokus på pick-up, er det den jeg følger herfra.

Det sidste vi hører fra pick-up er fra Teknos katalog fra 1969/70, hvor den er vist med en tegning. Det er fortsat kun Shell udgaven, der omtales. I Sverige solgtes 1000 stk. picp-up i 1969, så den er senest udgået i 1969 måske først i 1970, men det sidste jeg kan finde er fra 1969 og den optræder ikke i prislisten fra april 1970. Grunden til, at den fik lidt længere tid på markedet end VW varebilen er nok, at Ford Taunus Transit ikke udkom i en pick-up model, men den overflødig gjorde varebilsudgaven. Tekno arbejde dog ihærdigt på at få en ny VW type III klar, men det nåede de desværre aldrig.

Nedenfor ses prototyperne til type III i størrelsesforholder 1:43½.

Ovenfor billede fra Teknos katalog fra 1968/1969.

En lang og gloværdig karriere for VW type II pick-up. Der er solgt mange af dem – de er ikke sjældne, men stadig eftertragtede for samlere.

Billedet ovenfor viser salgchef Poul Fjeldgaard foran det udstillingsskab, som fandtes på Tekno på Rentemestervej og hvor der er også er udstillet VW type II.

Modellens detaljer:

Det betød meget for Tekno, at få ændret deres små biler i størrelsesforholdet ca. 1:50 til standard målet på 1:43½. Det lykkedes med den nye udgave af VW varebilsserien, men udover en rude og nogle forbedrede hjul, som også blev brugt på andre Tekno produkter var type II ikke nogen revolution indenfor modelbiler. Tekno forbedrede også graveringerne betydeligt, men faktisk lignede opbygningen af type II, meget den opbygning, som blev brugt på type I. Men der var forbedringer, som jeg vil komme ind på efterhånden.

Grundlæggende består en type II af en top og en bund, fire hjul, en rude, lygter og en bundplade.

Som nævnt ligner bilen en type I i sin opbygning. Den er ligesom delt ligeligt på midten, hvor bunden er støbt i et stykke sammen med karosseriet. I modsætning til type I, hvor det var den samme type bund med de samme graveringer, som blev brugt til kleinbussen, varebilen og til pick-up blev bunden til pick-up lavet specielt til ladbilen med de rigtige graveringer. Denne bund blev så også brugt til stige- og slangebilen, mens varebilen og kleinbussen fik deres egen korrekte bund med de rigtige graveringer. Det  var trods alt en Tekno specialitet.

Hvis vi starter med at kigge på bunden nedefra er der ikke meget at kigge på. Faktisk kun et VW logo og “Tekno Denmark“, som er graveret ind i bunden. For at gøre den lidt mere smart end forgængeren, valgte Tekno at lave en løs bundblade, som samtidigt tjener som holder for hjulene. Bundpladen har graveringer af udstødningssystemet og diverse køleriste. Der er ingen teknisk gevinst ved at lave en bundplade, men det var dog en lille udvikling.

Bundpladen.

Hvis vi kigger på graveringerne på bilen er de ret flotte og også et varemærke for Tekno. De vendte graveringerne på et tidspunkt, så de kom til at ligge inde i metallet og ikke udenpå, som fx på type I. Det giver nogle meget flottere og mere detaljerede graveringer. På bundens højre side ses sidefjeldene med hængsler, som i øvrigt findes hele vejen rundt om bilens lad. Bagest findes luftindtag – også på begge sider og en fin lille dør til opbevaring. Der blev også plads til luftindtag og håndtag. Fordøren med håndtag er også markeret.

På venstre side er der udover det allerede nævnte ikke graveringer, hvilket der heller ikke er på fronten.

Bilens bagende har også sidefjeldene med, en dør indtil motorrummet, med håndtag, hængsler og nummerpladebelysning. Der er baglygter, som blev malet røde, orange eller gule. Foran og bagpå bilen var kofangeren også markeret og på de fleste biler håndmalet i sølvgrå.

Overdelen til pick-up adskiller sig fra de andre modeller ved at den har fladt lad med lameller, som symbolisere trælister. Den har delt forrude og to sideruder, samt en bagrude. Alle biler har en frontdecal, der viser firmaets logo, eller et VW logo. Ruden kan være tonet grønlig – men en del af de seneste biler har transparent rude.

Lygterne er som på type I, blot blanke nitter. Det er også lidt af en falliterklæring, at Tekno ikke evnede at lave nogle flottere lygter. Det gjorde de trods alt til VW 1200, nr. 819.

Over- og underdel passer perfekt sammen og holdes sammen af to nitter i hver sin ende af bunden.

De ældste VW type II havde hjul, som ikke løb rundt på hjulakslen og som var malet sorte eller i samme farve som bilen. Senere fulgte standardhjulene til personbilerne i metal og igen plastikhjulene på de sidste modeller fra 1967 og fremefter. Den har naturligvis gummidæk, som også ændrede sig over tid. Dækkene fulgte historikken for personbilerne.

En ganske fin bil fra Tekno, men et teknisk vidunder i 1959, det er den ikke. Konkurrencen fra Corgi voksede dag for dag, hvilket nedenstående brochure fra 1960 fra Corgi også tydeligt viser. Flere modeller har affjedring og interiør og Aston Martin kan åbne motorhjelmen. Tekno var dog også klar i 1960 med MG-A og Volvo P 1800, som også havde affjedring, interiør, rat og løse lygter. Tekno var særlig sårbare overfor konkurrence lige netop på dette tidspunkt, fordi det gav legetøjshandlerne et kærkomment alternativ til Teknos produkter, noget som de havde savnet længe og det fik da også Siegumfeldt tilbage på samarbejdssporet igen, men det skete først i 1962.

Pick-up´s værdi:

Nu er der ikke lavet så mange forskellige type II pick-up, nærmest kun Shell biler, neutrale og et par stykker mere. Shell bilerne koster ikke så meget, men specialbilerne som “Pre“, “Åkerman” og “VW viser varevogne” i mintbox stand er temmelig dyre – fuldt på højde med nogle af varebilerne. Selv slidte biler til restaurering med skader, løber hurtigt op i nogle hundrede kroner. Siegumfeldt ville nok have undret sig en del, hvis han havde kunne forudse, hvilken værdiforøgelse type II ville komme til at gennemgå. Fra 4 kr. til 10.000 kr er vel en meget god investering godt nok på 50 år, men alligevel.

Er der noget jeg skal passe på?

Restaurering er den største udfordring, hvis man ikke er til dem. Ellers er de ikke så udsatte udover vinduessprodserne, ligesom plastikhjulene kan revne. Biler i originallak kan have fået påsat nye uoriginale decaler. Der laves rigtig mange flotte restaureringer af type II og da det er økonomisk uoverskueligt for de fleste at få bare ganske få type II´er restaurerede biler et fornuftigt alternativ.

Decaler: 

Decalerne beskrives nærmere under afsnittet om modellerne.

Æskerne:

Hele VW type II serien brugte den samme slags æske. Tekno valgte mere og mere at lave standardæsker, hvor indholdet blev trykt, skrevet eller påsat et klistermærke på endeflappen. Der kan sagtens være anvendt andre æsker med andre detaljer end den viste. Det er sjove æsker, som viser bilerne i hverdags situationer, men Tekno genbrugte motiverne fra type I. Der viser vel også at Tekno ikke rigtig ville ofre det store på bilmodellen.

Nedenstående æsker er den seneste udgave til VW type I og som man kan se er motiverne blevet genbrugt til VW type II.

De originale æsker til VW type II er svære at finde.

Modellerne:

Det er svært at afdække bare nogenlunde præcist, hvilke varianter af varebilsserien, som Tekno fremstillede. Men pick-up er mere forudsigelig end de andre varebiler. Det er sjældent, at der dukker ukendte varianter om, men det sker og der findes sandsynligvis også flere derude.

Neutrale:

De neutrale biler er sjældne og farverne er ofte de samme som reklamebilerne blev leveret i. Egentlig tror jeg, man kan finde originale neutrale biler i alle de farver, som pick-up er kommet i og dertil et utal af andre farvekombinationer.

Nr. 406, grå:

Sjælden variant og de farvede fælge i samme farve som bilen antyder en tidlig udgave af modellen.

Nr. 406, gul:

“Shell” farven.

Nr. 406, blå:

Den velkendte “Folkevognsblå”.

Intet billede.

Nr. 406, lyseblå underdel og hvid overdel:

Nr. 406, orangerød underdel og lyseblå/turkis overdel:

Nr. 406, rød underdel og hvid overdel:

Samme farvesammensætning som “Firestone” og “Tekno” dæktransport.

Nr. 406, rødbrun underdel og orangerød overdel:

Samme farve som til Toms Chokolade.

Intet billede.

Reklamebiler:

Nr. 406, SMC, “VW viser varevogne”:

Tekno oplyste selv, at VW serien var blevet til i tæt samarbejde med Skandinavisk Motor CO – SMC. Derfor tror jeg også, at SMC fik nogle af de første biler til uddeling som reklame. Jeg tror ikke de er solgt i butikkerne i særligt stort omfang, det er de for sjældne til.

Ovenstående bil er en tidlig udgave med fælge i samme farve som bilen og bemærk, at hænderne på rattet er sorte, hvor de normalt er hvide.

Nedenstående udgave er i den velkendte “Folkevognsblå”.

Nr. 406, Shell, rød og gul:

95 % af VW type II pick-up er en Shell udgave. Der er virkelig mange af dem. Da der kun er lavet Shell biler som pick-up og kun BP biler som varebiler, må der have været en eller form for aftale med Tekno. Nedenstående bil er den ældste type, hvor den første udgave havde sorte fælge. Decalen på døren og på fronten forestiller en fritstående muslingeskal, hvor den senere udgave havde en muslingeskal på rød baggrund. Den samme ændring fandt sted på tankbilerne, så Shell har formentlig ændret deres logo.

Nr. 406, Shell, gul:

Den absolut mest almindelige type II pick-up.

Findes også med nr.pl. 8001, som var Teknos telefonnummer.

Nr. 406, Shell, gul med røde kofangere:

En sjælden udgave af Shell bilen ensfarvet gul med røde kofangere og de ældste decaler. Bilen er helt sikker original, men der er ikke mange af dem.

Bilen solgt hos Frederiksberg Auktionshus.

Nr. 406, Shell Teepol, gul:

Samme decaler, som der sidder på Taunus Transit nr. 415.

Nr. 406, PRE, turkis:

Bilen har som en ekstra detalje en miniature vaskepulveræske på ladet. Æsken findes både som træklods og som papæske og er identisk med dem som blev i børnekøbmandsforretninger.

Nr. 406, Åkerman, orangerød:

Sjælden bil, som formentlig kun er udgivet som specialmodel.

Bilen på billedet er restaureret.

Andet:

Nedenfor vises et originalt foto som repræsentanterne havde med ud i legetøjsforretningerne.