Fra midten af tresserne begyndte modelbilfabrikanterne at konkurrere på bilernes detaljer, herunder at døre, motorhjelme og bagklapper kunne åbne og lukke, samt styretøj, affjedring mv. Tekno har lavet nogle rigtig gode løsninger med affjedring. På de fleste biler har Tekno anvendt den samme metode, fx affjedring med pianotråd eller et stykke fjedertråd på personbilerne. Undtagelsen er fx på Mercedes Benz personbilerne, hvor der er brugt spiralfjedre. I denne artikel har jeg kun beskrevet de biler der har affjedring, dem der ikke er nævnt, har således ingen affjedring.
Opel Kadett, nr. 724/DKW Junior nr. 727
Opel og DKW er som søster og bror bygget i 1961/62. Bilerne er bygget ens op og har samme styretøj og affjedring. De var de første modeller der kom og de eneste, hvor man har affjedring og styretøj i samme bil, hvor det virker. Systemet i Opel og DKW er intet mindre end unikt. Affjedringen består af en plastikplade der er slidset op så den fjedre når hjulene påvirkes.
Styretøjet virker ved at hjulakslen er stukket gennem en lille støbt klods, der har en hældning der følger et hak i bundpladen, således at bilen krænger mere og mere efterhånden som hjulene drejer. Man kan næsten ikke blive træt af at køre med disse biler. Systemet forsvandt med disse biler, sikkert fordi der ikke i de efterfølgende modeller var plads til at motorhjelmen kunne åbnes.
Mercedes Benz 220 ambulance, nr. 730-733
Dette affjedringssystem er ikke mindre en vanvittigt. Det består af en hel plastikenhed der virker som et inderchassis i bilen. Tekno har bygget 2 små bladfjedre ind i denne enhed, således at begge hjulpar fjedre samtidigt når man trykker på bilen. Luftindtagene er ligeledes en del af denne plastikenhed og fungere som holder for hele bunden. Dette virker perfekt men er meget udsat for skader. Affjedringen knækker nemt, men den største svaghed er luftindtaget, der er meget sårbart.
Systemet har kostet rigtig mange penge at udvikle og producere, men der er ikke ret holdbart og er ikke videreført på andre modeller.
Affjedring med spiralfjedre:
Personligt er jeg helt vildt med denne type affjedring. Den er lavet som en fjeder i rigtig bil og hviler i et sæde i enten i bunden eller i interiøret. På Mercedes Benz 220 har Tekno nittet en holder på bunden og indbygget fjederne. Denne model virker helt utrolig godt. På nogle biler er der monteret en fjedersko der styrer akslen og på de seneste hviler akslen direkte på fjederen. Det er de ældste modeller der virker bedst, fordi de har den største vandring. På det sidste biler, fx Porsche 911 er der så meget indbygget i bilen at vandringen er kort.
Modeller med spiralfjedring:
På alle hjul:
Mercedes Benz 220 personbil
Mercedes Benz 300 SL
Mercedes Benz LP 322 lastbil
Saab 99
Scania 110 lastbil
Anhænger til lastbilerne nr. 452
Kun på baghjulene:
Ford Mustang
Jaguar E
Mercedes Benz 230-280 SL
Monza
Oldsmobile Toronado
Toyota 2000 GT
Porsche 911S
Scania CR 76 bus
Affjedring med pianotråd:
På biler uden styretøj anvendte Tekno et meget simpelt system med 2 stykker pianotråd på langs af bilen som forbinder et forhjul og et baghjul hver. De er samlet på midten med en lille metalplade. Dette system er også kendt fra fx Corgimodellerne, så det er nok svært at finde ud af hvem der har kigget hos hvem. Der har været en overgangsperiode hvor en del biler er leveret både med og uden affjedring fx Volvo 544 og Volvo Amazon 4-dørs. På Volvo 544 har Tekno været nødsaget til at ændre på den forreste kofanger indvendigt for at få plads til affjedringen. Systemet virker fint, men nogle gange kravler pianotråden ud af sit sæde og bilens affjedring hænger i den ene side. Den kan reddes med lidt snilde ved at skubbe tråden tilbage. Dette ses ofte på Saab 96 modeller med den brede kølergrill.
Følgende biler har denne affjedringstype:
Volvo Amazon 2- dørs
Volvo Amazon 4-dørs (de sidste modeller)
VW 1200
Saab 96 (begge modeller)
Volvo 544
Volvo P 1800
Taunus 17M
MG-A
VW 1500
Ford Lincoln Contineltal
Volvo Amazon st.car
Morris Marina/MG 1100
Affjedring med fjederstål:
I de sidste produktionsår blev pianotråden skiftet ud med et stykke fjederstål som virker på samme måde, og som oven i købet er mere sikkert.
Der er en del biler som har begge typer affjedring. Fjedertrådsmodellen er fra de senest producerede biler. De afbillede modeller er fra Ford Taunus Transit.
Affjedring i interiøret:
Tekno fik på et sent tidspunkt den ide at støbe affjedringen sammen med interiøret, således at nogle flapper virker fjedrende når hjulene aktiveres. Det virker faktisk meget godt og har været en besparelse i forhold til andre systemer. Kun anvendt på baghjulene.
Anvendt på:
Volvo 144
Volvo 164
NSU RO 80
Affjedring med bladfjedre:
Er anvendt i forskellige udgaver og udmærker sig ved ikke at være ret godt. På Volvo F88/89 og Scania 140 er baghjulene affjedret ved hjælp af et plastikstykke der dækker begge aksler. På Mercedes 0302 bussen er det et plastikstykke efter samme princip og endelig det værste af dem alle – selve bladfjedren på Ford D 800 der er helt mislykkedes. Navnlig på forhjulene er det gået helt galt. Styretøj og affjedring holder ret hurtigt op med at virke ordentligt.
Meger morsomt med affjedringen der er sammen støbt i interiøret (Volvo/NSU)… De små Husky biler havde det i bunden, hvor en del af bunden lå oven på akslen of derved fungerede som affjedring. Både Corgi pg Dinky havde havde også systemer hvor affjedringen er sammen støbt med interiøret meget tidligt iøvrigt — og de knækker 8 a´ 10 gange. Israelske Gamda-Koor/Cragstan er som for Husky modellerne men de holder vidst. Matchbox modellerne holder sån fifty-fifty.. De bedste er fra Tekno. Knækker affjedringen, og det er især ærgerligt hvis bilen er nittet sammen. Så kan man med stor tålmodighed lirke et stykke pianotråd ind bag hjulet og over akslen, og helt frem og holde på forakslen også. Man kan bide tråden over til sidst.