Austin Healey 100 nr. 807

Austin Healey 100 nr. 807

(1956 – 1964)

maj 1956

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Med udgivelsen af Austin Healey nr. 807 og Triumph TR 2 nr. 808 var parløbet med to biler adgangen genetableret hos Tekno. De var ligeledes tilbage på sporet med nogle super flotte modeller i særdeles høj kvalitet og med nogle ganske interessante detaljer som nyskabelser. Efter udgivelsen af Opel Olympia Rekord året før – som var en underlig konstruktion, se med Teknobriller, kom Tekno i den grad tilbage med nogle af de smukkeste biler, de nåede at lave og ikke mindst i forhold til konkurrenterne.

Corgi Toys startede produktionen op i 1956 og udkom også med sportsvogne, dog uden at være i nærheden af den kvalitet, som Tekno viste med Austin Healey og Triumph TR 2. Det er tidsløse biler, som allerede var klassikere, da de trillede ud over kantstenden hos bilforhandleren og det smittede også af på Teknos modelbiler. Da Tekno modellerne har stort set identiske historier vil artiklerne med de to biler, derfor også ligne hinanden meget.

Austin Healeys historie.

Austin Healey og Triumph TR 2 blev udviklet sammen og sendt ud på markedet samtidigt. I en annonce i Legetøjstidende fra maj 1956 proklamerede Tekno, at disse to nye bilmodeller udsendes på markedet til en pris af 4,75 kr.

Annonce i Legetøjstidende fra maj 1956, samt en notits fra samme nummer.

Tekno gjorde ikke det helt store nummer ud af præsentationen. Det var der derimod mange andre der gjorde. Modellerne blev flot modtaget af “kritikerne” og Tekno blev rost stort set alle steder fra, for netop disse modeller.

Austin Healey og Triumph blev nævnt flittig i prislister og reklamer helt frem til 1964, hvor de begge udgik. Der var en del biler, der måtte lade livet i 1960 og igen i 1964, hvor antallet af modeller var blevet for stort. Tekno benyttede lejligheden til at rydde lidt op og det kostede derfor disse to modeller deres karriere. Jeg tror egentlig de stadig de solgte godt, men Tekno skulle også have kapaciteten på fabrikken til at producere modellerne. Det var dermed også slut med de små åbne engelske sportvogne, men til gengæld kom Jaguar E ud på markedet. En god erstatning for de andre.

I 1958 var bilerne selvfølgelig med i det store katalog og prisen var fortsat 4,75 kr. I 1960 var prisen steget til 5 kr. mens slutprisen i 1964 lå på 3,85 kr. Den nåede at komme på officiel udsalg, hvilket ikke var sædvane hos Tekno. Så noget tyder på, at Austin og Triumph skulle sælges ud for at gøre plads til noget andet.

Det gode ved kataloget fra 1958 er, at der nævnes de farver, som modellerne udkom i. For Austin Healeys vedkommende i farverne rød, blå og i grøn. Den blå og den grønne ligner metallak. Flere hævder, at der også er fremstillet en lysere grøn og en hvid. De er formentlig kommet efter 1958 og er rigtig sjældne. Lige netop disse farver var standardfarver på Triumph TR 2, så det var vel helt naturligt at male nogle Healeyer i disse farver, som de rigtige biler også blev malet i.

Ovenfor Teknos store katalog fra 1958.

Austin Healey og Triumph TR 2 ændrede sig ikke gennem årerne. De fulgtes ad i tykt og tyndt, men i 1964 var det altså slut efter otte gode år. Ingen tvivl om, at det var modeller, der i høj grad bedrog til Teknos indtjening og modeller, som der blev solgt rigtig mange af.

Modellens detaljer:

Austin Healey er udviklet hos Tekno på Rentemestervej. Det er tydeligt, at konstruktøren E. Spon var ved at være varm og havde vænnedet sig til den særlige teknik med at lave modelbiler. Healeyen er flot ramt. Den ligner den rigtige bil og den har stort set ingen fejl. Designet er meget kurvet og bølgende stort set fra alle vinkler og det er en ting, der er meget svær at efterligne, fordi man ikke bare kan “oversætte” størrelsesforholdet 1:1 til 1:43. Hvis man gør det, ser det helt forkert ud og bilen har det med at blive klodset.

Det ser man navnlig på de senere Dinky modeller og modeller fra mindre kendte mærker. Værktøjsmagerne måtte tilpasse prototyperne efterhånden, som de nærmede sig størrelsesforholdet 1:43. Men den sidder lige i skabet hos Teknos Austin Healey. Mange Teknosamlere synes det er noget af det bedste, som Tekno har lavet.

Austin Healey er lavet i størrelsesforholdet 1:44, hvis man lægger Teknos eget længdemål på 87 mm til grund. Hvis jeg måler bilen er den 85 mm lang og det giver et størrelsesforhold på 1.45, som stadig er tæt på idealet på 1:43. Det er pudsigt, at de rigtige Austin Healeyer og Triumph TR 2 er lige lange nemlig 3835 mm og Teknos udgaver af begge biler er 85 mm lange. Hvorfor Tekno så valgte at “lyve” Austin Healey 2 mm længere vides ikke. MG-TD er lidt længere nemlig 87 mm lang. Austin Healey består af 30 løsdele, hvilket er 8 mere end MG-TD.

Ovenfor vises Teknos katalog fra 1963, som angiver længden på Austin Healey til 87 mm.

Bunden er støbt i zink, som også blev fremtiden for Tekno bilerne. Den er superflot lavet. Bunden passer perfekt ind i karosseriet og har de rigtige krumninger. Den har været svær at lave. Ud over den lange karakteriske sportsudstødning, findes der ikke graveringer i bunden udover logoet “Austin Healey 100“, som er skrevet med skønskrift og “Tekno Denmark“.  Tallet “100” er så småt, at man næsten ikke kan se det med det blotte øje. Der er dog lavet nogle kvadratiske forstærkninger, som også findes på i bunden af Triumph TR 2. Modellerne har mørk sølvgrå eller sølvgrå hammerlakeret bund.

Graveringerne på Austin Healey er fine og tydelige. Begge døre uden håndtag er markeret. Fronthjelm og bagklap er ligeledes markeret, samt rødmalede baglygter og de forreste blinklys, som man næsten ikke kan se for kofangeren, er også kommet med, men de er umalede. Det virker som om Tekno sparede lidt på detaljerne for at få overskud til nyskabelserne, som var de seks løse aluminium støbte håndtag og hængsler, der sidder på forskærmene, fronten og på bagklappen. De er ikke graveret ind i formen og dermed støbt ind i selve karosseriet, men er løse og sat fast på bilen efterfølgende. Det giver en flot finish at gøre det på den måde, frem for at støbe dem og eventuelt male dem. Det er et særkende på Austin Healey og en flot detalje fra Teknos side. En anden nyskabelse er det løse interiør i plastik, med aftegninger af sæderne og hvis man kigger grundigt efter også af håndtaget til rudehejset i dørene, samt speedometer og 3 andre instrumenter omkring rattet.

Interiøret er som regel gråt/beige, men der er også set sjældne biler med grønt eller gult interiør. Rattet er af metal med tre eller fire eger, sort eller hvidt og sat fast med et søm.

Ovenfor to ens biler men med forskellige rat.

En af de små fejl små fejl Austin Healey har er at interiøret ikke passer så godt bag bagsæderne. Det kunne godt have været 1 mm længere, når nu kalechen er sparet væk.

Der sidder et meget fint vellignende vindspejl på bilen. Forlygterne er transparente løse lygter i plastik med riller som rigtige paraboler.

Der er ikke blevet plads til kalechen på Austin Healey – den kom til gengæld på Triumph TR 2. Det ville ellers have set flot ud.

Hjulene er de velkendte drejede blanke hjul, som sidder på mange af sportsvognene. Den har rigtig flotte løse kofangere og et løst kølergitter. Delene passer perfekt til bilen.

Austin Healey er en meget vellykket bilmodel, som til fulde lever/levede op til Teknos ry for kvalitet.

Modellens værdi:

Austin Healey er ikke en sjælden bil. De tre kendte farver rød, blå og grøn findes i et stort antal. Mange har dog skader som trækker prisen voldsomt ned. En bil med knækket kofanger eller, hvor vindspejlet mangler har ikke ret høj værdi, men en mintbox udgave med en flot fejlfri æske vil kunne indbringe et pænt beløb. De sjældne farver som hvid og lysegrøn har jeg aldrig set udbudt til salg. Det er min fornemmelse, at sportsvognene også appellerede til det voksne publikum og mange biler gik den vej og dermed undgik destruktion i børneværelset. Biler med alvorlige skader er næsten værdiløse.

Hvad skal jeg passe på?

Austin Healey har ikke nogen skjulte fejl eller fælder. Man kan se om kofangerne er limet eller vindspejlet mangler. Kofangerne og lygterne er udsatte og de mangler ofte. Vindspejlet er næsten altid væk.

Tekniske data:

Særlige decaler:

Der er ingen decaler på Austin Healey.

Æsker:

Som det var kutyme, fulgte der en fin lille papæske med til bilen. Denne æske afveg fra de øvrige sportsvogne ved udelukkende at være for Austin Healey. Det er en Austin æske selvfølgelig med billeder af Healeyen, men også af en Austin Cambrige A 30 og en A50, logo fra Austin og en fin reklametekst “Der findes en Austin til ethvert formål”. Når bilfabrikkerne på den måde fik lov til at udsmykke æsken, plejede de at betale for en del udgifterne til trykkeriet. Men jeg har også set Austin i den standardæske som flere biler delte blandt andet Porsche 356, MG-TD og Triumph TR 2. Jeg tror også Austin Healey brugte denne æske indtil Porsche og MG-TD udgik i 1960, hvorefter den fik sin egen.

Modellerne:

Der skete ikke ændringer med Teknos Austin Healey gennem hele bilens levetid. Der er rigtig mange af de røde, grønne og de blå, mens de øvrige kendte varianter i hvid og i lysegrøn er sjældne. Jeg tror ikke der findes andre farvevarianter, men det kan ikke afvises.

1: Rød med gråt interiør:

1a: Rød m. gult interiør:

Denne model har blå forlygter.

2: Metalblå

Nedenfor en metalblå med gult interiør og hvidt rat.

3: Mørkegrøn:

4: Lysegrøn:

Intet billede

5: hvid:

Intet billede