Bristol Blenheim BB1 nr. 402

Bristol Blemheim BB1, nr. 402, (ca. 1941-1964)

Gavesæt med 3. stk. flyvemaskiner i æske (ca. 1948-ca. 1952)

Tekno producerede tre lidt primitive flyvemaskiner, som noget af det første støbte legetøj i zink, hvis det ikke var det første de lavede.

Der var tale om små flyvemaskiner, hvor Flyvende Fæstning (Flying Fortress B17) var den første, hvis vi regner ud fra produktionsnummeret 401. De øvrige var nr. 402 – Bristol Blenheim og nr. 403 Douglas Dauntless. Alle tre vil jeg beskrive i særskilte artikler, men deres historie er forbundet i sådan en grad, at store dele af artiklerne vil være identiske.

Men selvom, der var tale om enkle primitive støbninger viste flyverne sig i den grad at være holdbare ikke bare til leg, men også blandt børnene. De fik en rekordlang karriere i legetøjsbutikkerne.

Det var også populære ting dengang. En berømt flyvemaskine i børnehænder, som kunne banke nazityskerne fra luften, det kunne vel ikke være bedre.

Det var også en ny start for Tekno i deres bestræbelser på at finde deres ben i legetøjsmarkedet, som for mange danske legetøjsfirmaer startede i 1940.erne og i 1950.erne.

Er den interessant for samlere? Nej, vil rigtig mange mene – men der er jeg helt uenig – alle de gamle små fly indeholder alt det, som vi samlere går efter. Først og fremmest er der tale om rene Tekno produkter fra Rentemestervej, de findes som mintbox til vrag, der er masser af forskellige varianter og nationaliteter. Så måske kan du omvendes til at synes lige så godt om disse små maskiner, som jeg selv gør. Så følg med her.

Bristol Blenheims historie:

Da jeg startede på artiklerne om de små flyvemaskiner regnede jeg med at det hurtigt var overstået, men de har voldt mig flere problemer end man skulle tro. Jeg har blandt andet haft utroligt svært ved at finde bare nogenlunde pålideligt materiale omkring udgivelsestidspunkterne.

Jeg er ret sikker på, at nr. 401 (Flyvende Fæstning), 402 (Bristol Blenheim) og nr. 403 (Douglas Dauntless) er kommet enten samtidigt eller meget kort tid efter hinanden og formentlig er nr. 401 og 402 udgivet samtidigt og nr. 403 lidt senere. Det bygger jeg på, at den rigtige Flyvende Fæstning blev introduceret i 1938 og Bristol – Blenheim i 1937 mens Douglas Dauntless først blev introduceret i 1940.

Bristol Blenheim blev introduceret i det engelske luftvåben i 1937. Det havde nogle begrænsninger, blandt fløj det meget langsomt, så det blev allerede udfaset i 1943.

Der må været gået noget tid inden Tekno fik maskinen klar til produktion. De gik måske i gang inden Danmark blev besat den 9. april 1940 og dermed må Bristol Blenheim være kommet ud i handlen, mens Danmark var besat af tyskerne.

Nu må jeg jo gætte på lidt krigshistorie, som jeg ikke er verdensmester i, men amerikanerne trådte først ind i krigen ved japanernes overfald på Pearl Harbor i december 1941 og englænderne trådte først for alvor ind i krigen da tyskerne angreb Frankrig i maj 1940.

Det er mit gæt, at de tre flyvemaskiner udkom i Danmark i 1940 eller 1941. De er næppe kommet før, da Tekno skulle lære deres eksistens at kende og også havde fremstillet værktøjer med videre.

Nu siger det sig selv, at det var umuligt at reklamere åbent for krigslegetøj i en tid, hvor en verdenskrig rasede og Danmark var besat af en fjende, vi ikke politisk havde noget til overs for.

Jeg kan da også flere steder læse, at legetøjsbutikkerne opfordredes til at droppe krigslegetøj og kunne det ikke lade sig gøre så fjerne det fra udstillingerne og kun fremtage det på direkte opfordring fra kunderne.

Derfor har Tekno formentlig ikke fundet det korrekt at reklamere for krigsflyvemaskiner på det tidspunkt. Det problem havde de engelske fabrikanter ikke, de sprøjtede støbte flyvemaskiner ud i bunkevis.

I et interview i Legetøjstidende fra juni 1941 med Andreas Siegumfeldt er han lidt inde på disse ting og da han bliver spurgt om nyheder, oplyser han, at der vil udkomme enkelte nyheder fra Tekno “i løbet af efteråret” 1941.

Han vil ikke sige hvilke nyheder og det er meget usædvanligt, at han ikke nævner, hvad det drejer sig om, men jeg kunne godt forestille mig, at det var flyvemaskinerne han havde i tankerne.

Siegumfeldt har i et andet interview nævnt, at han allerede i 1940 havde fremstillet en Ford (Ford V8), så Tekno var i gang med det støbte legetøj.

I Teknos 25 års jubilæumshæfte fra 1953 nævner Siegumfeldt igen flyvemaskinerne. Han oplyser, at de er støbt i zink – vi skal tænke på at Siegumfeldts foretrukne materiale var blik, han brød sig ikke udpræget meget om at støbe i zink, men hvidblik blev forbudt i 1940 og han var dermed tvunget til at finde alternativer.

Han fortsætter i interviewet med oplysninger om at “nye strenge herrer” ret hurtigt reagerede på Teknos produktion af flyvemaskiner og Siegumfeldt blev fængslet i 16 dage, inden han løslades igen. Jeg har i et andet interview læst, at han lovede tyskerne at lave maskiner med tyske kendingsbogstaver.

Da legetøjsprodukter vel ikke var det første tyskerne kastede sig over i Danmark er mit bud, at flyvemaskinerne udkom i 1941. Tekno var dog ikke ene om at støbe flyvemakiner. Danske Pilot støbte også både krigsskibe og flyvemaskiner.

Så egentlig kommer der først gang i reklamerne for flyvemaskinerne efter krigen.

Første gang jeg møder en antydning af, at Tekno forhandler flyvemaskiner er i en oversigt i Dansk Legetøj fra starten af 1945, hvor Tekno præsenterer den nye ambulanceflyver og de i teksten nævner de støbte biler og flyvemaskiner.

Dansk Legetøj 1945.

I april 1946 udgav Tekno en mere fyldestgørende prisliste med information om flyvermaskinerne. Jeg tror, at det var første gang Tekno beskrev flyvemaskinerne. De kan ikke kalde dem nyheder, men de brugte flyvernes rigtige navne, fx nr. 402, 2-motorers, Bristol Blenheim til 1,5 kr.

Herefter gik Tekno over til udelukkende at benævne den Flyvende Fæstning som 4-motorers flyvemaskine, Bristol Blenheim som 2-motorers flyvemaskine og Douglas Dauntless som 1-motorers flyvemaskine.

Tekno undlod herefter at bruge flyvernes navne i listerne.

Men den vigtigste oplysning i listen er denne: “Nr. 401, 402 og nr. 403 fås sølvlakeret som U.S. Air Force, Royal Air Force, danske, svenske og russiske, samt D.D.L mærker, endvidere i camouflage udførelse i U.S. Air Force og Royal Air Force. Flyvene leveres også som hvidlakerede med Røde Kors mærker (R.K.)”.

Det er en god oplysning, for det fortæller os, hvad vi har at gå efter og samtidigt får vi sikker viden om, at alle tre flyvemaskiner er fremstillet som beskrevet, men der er også flere andre malet i camouflage farver, som jeg vil komme tilbage til under afsnittet modeller. Jeg tror kun DDL-udgaven er udkom som Flyvende Fæstning.

Det danske firma Pilot støbte også som nævnt flymaskiner langt før Tekno kom i gang, men firmaet Blue Sun, som også var dansk udkom med en Flyvende Fæstning B17G. Pilotmodellerne var mindre og støbt i bly, hvor modellen fra Blue Sun var meget større – 1:143,5 men også støbt i en zinklegering. Normalt tålte Siegumfeldt ikke konkurrence, men da produkterne ikke var i direkte konkurrence accepterede han tilsyneladende, at de var på markedet.

Herefter er det ligesom flyvemaskinerne blot forsvinder i sortimentet hos Tekno i al ubemærkethed. Men nedenfor har Tekno dog fundet plads til flyvemaskiner i en annonce i Dansk Legetøj fra 1948.

I en prisliste fra 1950 dukkede et nyt produkt op som fik nr. 410, nemlig en gaveæske med alle tre maskiner, nr. 401, 402 og 403 til 5,50 kr. Det er dog et produkt, der hurtigt forsvandt igen – da det ikke er nævnt i 1953 prislisten.

Efter krigen blev flyvemaskinerne selvfølgelig eksporteret til en lang række lande, herunder Sverige, men tilsyneladende har Tekno engang i 1952 besluttet at stoppe eksporten til Sverige, som det fremgår af nedenstående “nyhetsbrev” fra den svenske agent, Falk – som oplyste, at han har fået omgjort denne beslutning.

Jeg har svenske prislister fra både 1955 og 1956 og her er hele paletten af flyvemaskiner fortsat med.

Nr. 401 kostede 2,75 skr. Nr. 402 og 403 kostede 1,75 skr. og ambulanceflyveren nr. 488 kostede 5 skr.

I Danmark blev der først justeret ved priserne i 1957, hvor nr. 401 steg til 2,85 kr. og 402/403 steg til 1,75 kr. en stigning på 0,25 øre på 16 år.

De små flyvemaskiner er også med i Teknos forhandler katalog fra 1958.

Men man må sige, at flyverne var vedholdende. De fulgtes ad helt frem til prislisten fra juni 1964, hvor nr. 401 kostede 3,75 og de øvrige 2,50 kr.

I listen fra juni 1965 er det kun den 1-motors Douglas Dauntless, som er nævnt, de øvrige nævnes ikke mere fremover og det gør Douglas heller ikke. Men jeg tror de tre maskiner er udgået i 1964, men Tekno har fortsat haft en rest på lager af nr. 403, som de har skilt sig af med i 1965.

Det er en hel vild karriere, som disse små ubemærkede maskiner har haft. De fortjener respekt. De var på market i 24 – 25 år uden at udvikle sig. Det var det samme produkt fra start til slut. Intet andet produkt fra Tekno var på markedet så længe, når vi ser bort fra ingeniørsættene.

En ting er, at Tekno fortsatte med at støbe dem, hvilket ikke var så underligt fordi de var lette og billige at fremstille, men der skulle også være afsætning for dem hos børnene og det må der have været.

Derudover havde Tekno masser af alternativer i form af nye spændende flyvemaskiner, men det har ikke slået de gamle ned, som helt klart har været konkurrencedygtige på prisen.

Der er lavet usandsynlig mange af dem, man støder på dem hele tiden.

Så disse små Tekno produkter, som ingen regner for noget har en helt unik historie hos Tekno og fortjener i den grad respekt hos samlere.

Jeg har selv mange af dem og samler med stor iver, men det er noget, som jeg er begyndt på indenfor de seneste par år. Jeg regner dog aldrig med at få en komplet samling af dem alle.

Bristol Blenheims detaljer:

Bristol-Blenheim er en meget mere ukendt flyvemaskine end den berømte Flyvende Fæstning, men den er engelsk og det var den Tekno valgte at fremstille.

Den rigtige flyvemaskine er 12,98 m lang og da Teknos model er 6,95 cm er størrelsesforholdet 1:187. Modellen er dermed fremstillet i et lidt større størrelsesforhold end Flyvende Fæstning.

Kigger vi på maskinen er den mere enkelt lavet end Flyvende Fæstning, som var støbt i to stykker og samlet. Denne maskine er støbt i et stykke. Der er blev plads til flere detaljer fx et tydeligt cockpit med aftegninger af vinduer, en front også med vindue og et rygvindue.

Den har graveringer med aftegninger af flaps på vinger og halevinger. Motorerne er fint markeret. På undersiden er der et lille halehjul og holdere til hjulene og to løse hjul.

Der er indgraveret produktionsnummeret “402, BB-1″ i bunden. Der er ikke på en Blenheim indgravet Denmark eller Made in Denmark, som Tekno havde for vane, så de valgte i stedet at sætte en lille decal med teksten “Made in Denmark” i bunden.

Den har to løse propeller standset ud i blik og sat fast med stifter, således at propellerne kan dreje rundt. Det er samme type propeller, der er brugt på både Blenheim og Flyvende Fæstning, og de virker faktisk også for store til en Blenheim.

Stifterne har den uvane, at de gerne vil falde ud. Derfor begyndte Tekno på et tidspunkt at anvende stifter med riller, som sad bedre fast.

Det var det – det er hvad Bristol-Blenheim af – enkelt og effektivt.

Modellens værdi:

Jeg tror ikke man finder Tekno produkter, som er billigere. De mest almindelig modeller i mint stand koster nogle få kroner. De lidt mere sjældne udgaver, som de svenske, russiske mv. er lidt dyrere, men det er ikke meget. Der er simpelthen ingen interesse for dem. Brugte udgaver koster stort set næsten ingenting.

Hvad skal jeg passe på?

Du skal passe på med at gå forbi en Bristol-Blenheim. De er sjove at have i samlingen. Der er ikke noget, som kan gå i stykker, uden at du kan se det.

Tekniske data:

Særlige decaler:

Se beskrivelser under modellerne.

Emballage:

Jeg er i den mærkelige situation, at jeg ikke ved, hvordan Bristol – Blenheim blev leveret. Jeg har aldrig set en æske eller anden emballage. Jeg ved det ikke, måske er de leveret i større portioner med et antal fx 12 eller 24 stk. uden indpakning, eller de er leveret i en pose. Plastik var ikke almindeligt og slet ikke under krigen. Er det en, der kan løse mysteriet hører jeg gerne om det.

Modellerne:

Jeg har ovenfor beskrevet, hvordan Tekno designede farverne på flyvemaskinerne. Jeg tror på, at de blev malet i nogle grundfarver og decalerne blev sat på lidt tilfældigt, ud fra princippet om, hvad man nu lige havde liggende.

Der dukker hele tiden nye varianter op, så jeg tør ikke komme med et bud på, hvad men eventuelt kan udelukkede også henset til at et produkt, der blev produceret over 25 år selvfølgelig har haft nogle variationer henad vejen.

Bristol-Blenheim og Douglas Dauntless er malet i ensfarvede gule, røde eller blå farver. De er ikke normale hos Flyvende Fæstning, men de findes formentlig. Til gengæld har jeg ikke set de to førstnævnte malet som tofarvede udover camouflage fx i DDL-farverne.

Jeg har kun beskrevet de modeller, som jeg har billeder af, men efterhånden, som jeg får opdateret samlingen kommer der flere modeller i artiklen.

Nr. 402-1, Ambulanceflyver, Zonen, hvid:

Det er fristende at kalde den for en Zonen flyver, men flere har oplyst mig om, at andre redningsselskaber også brugte dette mærke. Men for nemheds skyld foretrækker jeg at kalde den for en Zonen model. Det er mest vigtigt for mig, at vi kan kende dem fra hinanden. Muligvis findes den også med lidt større decaler.

Nr. 402-2, Ambulanceflyver, Røde Kors, hvid:

Sølv:

Nr. 402-3, R.A.F:

Camouflage:

Jeg har en ide om, at Tekno malede grundmalede camouflageflyverne i den sortgrå farve, som ses på bunden og de herefter enten blev malet i camouflage farve på Tekno eller som hjemmearbejde, som Tekno benyttede sig en del af.

Sølv:

Blå:

Gul:

Nr. 402-4, U.S. Air Force:

Sølv:

Blå:

Nr. 402-5, Dansk luftvåben:

Camouflage:

Sølv:

Nr. 402-6, Svensk luftvåben:

Nr. 402-7, Russisk luftvåben:

Nr. 402-8, Luftwaffe:

Nr. 410, Gavesæt med 3. stk. flyvemaskiner i æske:

Gavesættet er så sjældent, at det er umuligt at værdisætte. Jeg kender kun til to sæt og de har forskellige flyvemaskiner, så de er formentlig pakket lidt tilfældigt. Tekno har aldrig rigtig været gode til det med gavesæt. De forsøgte ofte, men de udgik ret hurtigt igen.

Der var ingen gevinst ved at købe tre flyvemaskiner i gaveæsken. Prisen var 5,50 kr., nøjagtigt samme pris, som hvis man købte dem enkeltvist.

Men det er et flot og charmerende sæt, men en utrolig flot illustration på forsiden af æsken, som viser de tre maskiner, som æsken indeholder. Indvendigt er bunden et stykke pap i en lidt smart blå farve, som de tre flyvemaskiner er opsyet på.

Nedenfor annonce i “Havemanns Stormagasin” fra 1946. Bilen på billedet er en Blue Sun bakelitbil med optræk.

De er ret flotte, når den gamle maling er afrenset.