Caravelle nr. 766

Caravelle nr. 766 (1960-1969)

Selvom Tekno i 1958 havde udsendt DC 7 på markedet var der åbenlyst behov for en flyvemaskine der var mere moderne. Den var en sensation, at almindelige rejsende nu komme flyve med en jetmaskine. Flyvemaskiner med propeller var ligesom fortid som moderne passagermaskine.

Valget faldt på den franske “Caravelle” fra firmaet “Sud Aviation”. At de blev en fransk maskine hænger formentlig sammen med, at det var en af de første jetdrevne passagermaskiner – hvor det måske var mere naturligt at have valgt en DC 8 fra Douglas, men den udkom først senere.

Men som det var sædvane for produkter fra Termax fremstillede de selvfølgelig den perfekte jetdrevne flyvemaskine, med flotte nye detaljer og nogle lækre markedsføringsmæssige tiltag.

Caravellens historie:

Det tog normalt Termax 2 – 3 år at få et produkt klar fra ide til det lå ude i butikkerne. Caravellen fra Sud Aviation begyndte at flyve i 1958 og da Caravellen fra Termax allerede var på markedet i 1960, må de været gået i gang tidligt.

Caravellen bliver nævnt i mit materiale første gang i en prisliste fra 1960, hvor prisen opgives til 12,85 kr. Den nævnes også i en annonce i dagbladet Politiken fra maj 1960.

Både i annoncen fra Politiken og i prislisten var det kun varianterne SAS og Air France, der blev nævnt. Den sidste variant Swissair var allerede på banen i prislisten fra 1961 og i Tekno kataloget fra 1961/62. Så hele Caravellen familien var samlet næsten fra start.

Hvorfor Caravellen skulle koste 12,85 og DC 7.eren 10,00 kr virker ikke særlig logisk. Den burde være mere arbejde forbundet med at producere DC 7.

Caravellen udkom selvfølgelig også i Sverige. I Bericos prisliste fra 1960 nævnes, at den ikke kan leveres, men den er på vej til en pris af 8,90 skr.

I 1967 var prisen nået op på 15,50 kr.

Caravellen var med helt frem til 1969, hvor den udgik sammen med alle de øvrige produkter i 700 og i 900 serien fra KIRK.

Et godt produkt, som ikke har sat sig det store eftertryk hos samlerne, men det er et kvalitetsprodukt, som fortjener respekt.

Caravellens detaljer:

Jeg synes, der er kælet lidt ekstra for Caravellen. Jeg tvivler ikke på, at det var førstesvenden Christian Andersen og måske konstruktøren Bent A. Nielsen, som konstruerede Caravellen. De evnede på Termax næsten hver gang at overraske med nye svære detaljer i topkvalitet.

De har sikkert siddet og kigget på Caravellen og luret på dens særlige kendetegn og så har det lavet den på deres egen maskine.

Teknikken ligner den grundkonstruktion, som blev anvendt på DC 7. Tre hoveddele, en underdel og en overdel, samt vingerne.

Underdel og overdel er delt på langs, men hvor DC 7 var delt på midten hele vejen igennem, buer Caravellen svagt opad ved halepartiet og omvendt buer frontpartiet svagt nedad. En svær detalje, men nødvendigt, hvis maskinen skulle ligne forbilledet.

Underdelen bærer næsehjulet og den fine nye detalje med bagtrappen, der faktisk har trappetrin. Trappen kan selvfølgelig svinges ind i maskinen. Flot detalje, fordi ingen havde bemærket, hvis der ikke havde været en trappe.

Næsehjulet er konstrueret på samme måde som på alle de andre fly.

Toppen består af en lang krop og vinduer til cockpittet. Haleroret og den løse halevinge sidder også på overdelen. På vinduesenheden ser man tydeligt de helt særlige vinduer, som prægede Caravellen. Et særkende på flyet. Vinduet er eneste plastikdel på en maskinen.

Mellem over- og underdel sidder motorerne, som er en løs enhed. Den er støbt således, at de er hule indeni, dels ser det mere “rigtigt ud” og dels reducerer det vægten.

Der er ikke graveringer på over- underdel, men på haleroret lige foran halevingen på overdelen ses en lille forhøjning på hver side – som er et luftindtag. En fin detalje, men nok ikke særlig mange har lagt mærke til.

Vingerne er støbt i et stykke med huller til landingshjul, samt graveringer med fire styreskinner på oversiden af vingerne.

Der er graveringer, som markerer alle flaps på vinger og på haleror, samt naturligvis graveringer med logo “SE-210 Caravelle” og “Tekno Denmark”.

Hjulene på Caravellen er virkelig en perle. Værktøjsmagerne kunne jo sagtens have lavet samme system som på DC 7, men nej – der skulle lige bygges noget ekstra på.

De vendte tilbage til systemet fra jagermaskinerne med en lille bladfjeder, der er nittet fast på vingen. Men for det første er hjulene selvfølglig lavet rigtigt med fire hjul på hver landingshjul. Men der er lavet to løse låger, som slås op og hjulene kan tages ud. Når de skal tilbage klapper lågerne selv i.

Enkelt og genialt. Det som kendetegner Termaxprodukterne er det at det ser rigtigt ud. Der er ikke tilføjet noget ekstra klodser eller skruer for at få det til at virke.

Maskinen er samlet på samme måde som DC 7.

Tekno opgiver selv størrelsesforholdet til 1:200. Den består af 31 løsdele.

Det er ikke et produkt, der høster magen hæder blandt samlere og det er med urette. Det er et teknisk flot stykke legetøj i en kvalitet langt over, hvad man kunne forvente.

Prøv at søge billeder frem på Internettet og se, hvor flot den rigtige maskine er og hvor nøjagtig Termax har ramt originalen.

Modellens værdi:

Hvor jagerne ikke er i særlig høj kurs eller eftertragtede blandt samlere er Caravellen lidt men ikke meget bedre. De fleste jeg kender vælger flyverne fra, men mange som køber dem har enten relation til flyvning eller til SAS.

De er i den billige ende selv i flot komplet stand. Maskiner med mangler, eller som er slidte koster næsten ingenting.

Hvad skal jeg passe på?

Flyet går ikke bare i stykker, men hjulene sidder udsat, ligesom halevingen gerne vil falde af.

Særlige decaler:

Er beskrevet under modellerne.

Æskerne:

Endnu engang må jeg imponeres af Termax. De var klart forud for deres tid hele tiden. Det er helt tydeligt, at den æske, som de kom med til DC 7 og Caravelle var et forsøg på at lave ikke bare smuk æske, men også en æske, hvor man kunne se indholdet. Så vidt vides var der ikke andre fabrikanter, der var så tidligt ude med den ide.

Selve æsken, som er fremstillet i plastik består af en grøn underdel og en transparent overdel. En lille ekstra detalje er den ekstra motor, som medfølger i æsken. Den findes også med en mørkeblå underdel, som er noget mere sjælden.

Termax synes åbenbart at de ville gøre lidt ekstra ud mulighederne for at udstille Caravelle. Der medfølger materiale, som maskinen kan “flyve” og indrømmet, det ser godt nok smart ud.

En samler har sendt mig et billede af en sort bund til æsken. Ingen tvivl om, at den er original, men den er sjælden.

Modellerne:

Hvor der er seks kendte udgaver af DC 7 og to varianter fra samme selskab er der kun tre varianter af Caravelle og to udgaver af SAS. Jeg vil blive overrasket, hvis der pludselig dukker nye varianter op. Interessen dalede åbenbart fra Caravellen, så det blev ved de tre, selvom der var masser af muligheder, i det rigtig mange selskaber brugte Caravellen.

Nr. 766-1, Skandinavian Air System, SAS:

Første udgaven af SAS maskinen med det oprindelige navn “Skandinavian Air System”.

Nr. 766-1a, Skandinavian (Airlines), SAS:

Nr. 766-2, Swissair (CH):

Nr. 766-3, Air France (F):

Værktøj:

Nedenstående er originalt hjælpeværktøj til caravelle.