Cooper Norton nr. 812

Cooper Norton (Midget car)  nr. 812

(1958 -1972)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Efter at Tekno netop havde leveret Renault 4 CV nr. 811 og en lang række flotte sportsvognene kastede de sig over fuldblods racerbiler. Parløbet fortsatte nu med en Cooper Norten cigarracer nr. 812 og en mere fuldblods racerbil nemlig en Ferrari 750 Monza. Denne artikel vil primært handle om Cooper Norton, men der en del sammenfald med de to bilmodeller, så artiklerne vil ligne hinanden en del.

Hvem på Tekno, der fik ideen med at lave racerbiler vides ikke. Hverken Siegumfeldt eller funktionærerne var særligt motorsportsinteresserede, men det er vel også lige meget. Det var rigtigt set for de to modeller blev store successer og de var meget længe på markedet. Det var billige bilmodeller at fremstille, så de har givet godt i kassen gennem årerne.

Som de havde for vane på Tekno, var de ældste biler de flotteste og her var hverken Cooper Norton eller Ferrari Monza nogen undtagelse. Det vil jeg vende tilbage til.

Cooper Nortons historie

Tekno valgte ikke bare at lave en Cooper Norton og en Ferrari Monza, de lavede en hel serie af den samme bil i forskellige farver med syv forskellige nationaliteter. Det var smart, da børnene jo helst skulle have alle biler før man kunne lave et rigtigt væddeløb.

Bilen blev konstrueret af Erik Spon. Under mine interview med ham kunne han sagtens huske racerbilerne, men de sagde ham ikke rigtig noget. I et interview med Spon havde han følgende bemærkninger om racerbilerne:

“Jeg lavede i 1958 en Midget car (Cooper Norton nr. 812) som havde en meget vanskelig undervogn i et stykke med en meget flot oplagt udstødning. Denne bil opnåede at blive udstillet på Museem Off Modern Art i New York og også på Louisiana i Nordsjælland. Bilen blev fremstillet sammen med en Ferrari racerbil. Det var i øvrigt meget vanskeligt at lave aftaler med Ferrari. Vi skrev mange gange til dem – ofte uden at få svar. Der var meget forskel på hvordan fabrikkerne var at samarbejde med, men vi havde et godt samarbejde med de fleste og navnlig Volvo og Scania Vabis var ivrige for at vi skulle fremstille deres modelbiler”.

Cooper Norton var lige lidt foran Ferrari Monza i forhold til udgivelsen. Den omtales første gang i Legetøjstidende i marts 1958 og igen i april 1958. Den får faktisk to helsides annoncer og en notits, hvilket er meget reklame i en tid, hvor Tekno havde mange andre produkter på vej frem. Det fortæller lidt om, at Tekno forventede sig meget af racerbilen. Det er lidt underligt, at den franske bil nr. 7 ikke er omtalt i annoncen eller i notitsen, men den kom hurtigt på omgangshøjde og kom med de øvrige.

Annonce fra Legetøjstidende fra marts 1958 til venstre og fra april 1958 i midten og til højre notits også fra april 1958. Fine annoncer faktisk. 

I 1958 var Teknos produktion blevet så stor, at de ikke mere kunne klare sig med et forhandlerkatalog med skilleblade og prislister, der udkom flere gange om året. Nyheder blev formidlet gennem annoncer i Legetøjstidende med en annonce pr. måned. Tekno indrykkede også annoncer i uge- og dagblade, navnlig for deres nyheder og endelig kørte repræsentanter rundt i landet og fremviste produkterne.

Men produktion og nyhederne var blevet så omfattende og de kom så hurtigt, at Tekno formentlig selv har haft svært ved at følge med. Derfor udgav de i 1958 deres store katalog med de ting, der blev produceret i 1958. Så stort er kataloget nu heller ikke og jeg kan huske fra mig selv, at jeg havde hørt om dette store katalog, men på det tidspunkt havde jeg ikke set det. Derfor var jeg noget skuffet, da jeg endelig så det. Jeg havde forventet noget meget større. Men et fint katalog, det er det nu alligevel og det var selvfølgelig noget særligt i 1958. Det udkom faktisk på seks forskellige sprog.

Ovenfor kataloget fra 1958.

Kataloget blev dog meget hurtigt forældet og Tekno fortsatte da også med prislister, som dog ændrede sig, således at bilerne mv., kom på en´ liste og de ting, typisk trælegetøj på en anden liste og produkter som Tekno var agent for på andre lister.

På udgivelsesdagen i 1958 kostede Cooper Norton 3,75 kr., som allerede i 1959 var steget til 4,0 kr. Den var lidt billigere end Ferrari Monza som kostede 3,95 i 1958 og 4,25 kr. i 1959. Det er umiddelbart svært at forklare denne prisforskel, da jeg umiddelbart ville mene, at Cooper Norton er den vanskeligste at lave med det specielle hjulophæng og udstødning. Men sådan var det altså.

I Sverige kostede bilerne i 1959 dels 3,15 sek. for Cooper og 3,40 sek. for Ferrari. Begge biler er anført som “NY” i den liste jeg har. Det undre mig i øvrigt, at der aldrig blev lavet svenske udgaver af racerbilerne med svenske flag og en særskilt farve. Sverige var det vigtigste eksportmarked, men deres egen racerbil, det skulle de altså ikke have derovre.

Ovenfor en notits i Leksaktidende fra august 1959.

I prislisten fra 1959 er anført en meget speciel ting, som jeg aldrig har set eller hørt om. Både Cooper Norton og Ferrari Monza udbydes til salg i en gaveæske med tre biler til henholdsvis 12,00 kr. for Cooper og 12,75 for Ferrari Monza. De fik produktionsnummer 812 G og 813 G. “G” står formentlig for gaveæske.

Hvilke biler, der var i, eller hvordan æsken så ud, ved jeg simpelthen ikke.

I 1960 fremgår disse gaveæsker ikke af prislisterne, så de er kun solgt i en meget kort periode, hvilket kan forklare, at de er så sjældne. Priserne steg til 4,60 kr. for Cooper og 4,85 kr. for Ferrari.

Nedenfor artikel i Politiken fra 18. november 1961, hvor Tekno reklamerer for begge racerbiler.

Men da bilerne først for alvor havde bidt sig fast på markedet fortsatte salget af dem i al ubemærkethed. I starten havde Cooper modellerne hjul, som ofte var malet i samme farve som bilen, det gjaldt dog ikke den sølvgrå danske model, som havde røde hjul. Senere blev bilen leveret med umalede hjul – hvilket i øvrigt også gjaldt bund og hjulophæng. Igen en undtagelse med den blå franske bil, som fortsat havde sort bund og hjulophæng. Tekno fortsatte med at lave hjul til Cooper, som var presset fast på hjulakslen.

Hvis man kan bruge Teknos egne kataloger som sandhedsvidne havde bilen malede hjul i kataloget fra 1961, mens de umalede hjul optræder i 1963 kataloget. Konklusionen må være, at farven forsvandt fra hjulene senest i 1962. Det virker lidt banalt om de havde betydning om hjulene var malet i en bestemt farve eller ej. Men man skal tænke på, at det giver store udfordringer for logistikken at føre seks forskellige farver fremfor blot at have en stor kasse med hjul. Det har ligeledes været et stort arbejde at gøre dem klar til maling mv. Det var dog også en detalje, der blev sparet væk på Ferrari Monza,

Ovenfor til venstre Teknos katalog fra 1961/62, i midten kataloget fra 1963/64 og til højre kataloget fra 1965/66.

Cooper Norton og Ferrari Monza optrådte i kataloger både i Danmark og udlandet helt frem til kataloget i 1965/66, som er sidste gang Cooper Norton er med. Den fremgår dog af prislisten fra 1970/71 til 6,75 kr. Den er således tidligst udgået i 1971 eller måske har den været med hele vejen til Tekno lukkede i 1972. I det franske Solido katalog er Cooper også nævnt i 1968. I en svensk prisliste fra 1968 fra Berico er det kun Ferrari Monza, der er nævnt til 5,25 sek.

Ovenfor et billede fra franske Solido fra 1968.

Ferrari Monza var med i 1968/69 kataloget, men den overlevede som blist-car model helt frem til det sluttede i 1972 .

Cooper fik således omkring 14 gode solide år på markedet som Teknobil. Der godt gået af den lille racerbil.

Modellens detaljer:

Cooper Norton og Ferrari Monza fulgte den trend, som Tekno havde fulgt med forgængerne – nemlig at de nye biler også bragte tekniske nyheder med sig. Alene det, at der var tale om racerbiler var en nyhed i sig selv, men det er mere chaufføren og fælge med trådeger, der var det nye sammenholdt med, at modellerne blev leveret i en serie af syv biler.

Det er en rigtig fin lille bil. Den ligner sit forbillede rigtig godt. Der er en del forskellige udgaver af Cooper Norton, men jeg finder at 1955 modellen der hedder T36 IX Image, godt kunne være den bil, som Tekno har kigget efter.

Den er 75 mm lang, men jeg kender ikke længden på den rigtige Cooper Norton, så jeg kan ikke præcist udregne størrelsesforholdet, men mon ikke det ligger meget godt op ad 1:43.

Bilen består af 22 enkeltdele incl. chaufføren.

Vi kan begynde med hjulene, som jeg har omtalt ovenfor. Cooper havde de samme hjul fra start til slut, som ikke er magen til dem, som sidder på Ferrari Monza. Der er tale om to forskellige slags hjul. De første biler blev leveret med de lidt tykke dæk med svage antydninger af dækmønster, som også sad på Ferrari og på de første Willys Jeep. Senere fik bilerne Teknos velkendte standarddæk med riller og mønster.

Hjulene var af den type, som er presset fast på akslerne. Det ændrede Tekno aldrig hos Cooper Norton, mens de blev ændret på Ferrari Monza.

På billedet til venstre kan man se forskellen på de to dæktyper. På højre billede er Cooper hjulet vist til venstre og Ferrari hjulet til højre.

Når man skiller bilen ad, kan man rigtig se, at der er tale om en “cigarracer”. Den har det lange slanke karosseri med faktisk kun en gravering – nemlig den til benzindækslet bag motoren. De andre aftegninger er overgange fra støbeværktøjet.

I karosseriet er det lille vindspejl sat fast, og i et hul i vindspejlet sidder det hvidlakerede rat fast med et søm. Udstødningen er smart fundet på. Det er blot et blanktpoleret søm, som er bukket i de rigtige vinkler og påmonteret en lille hætte for enden. Det ligner bare den rigtige udstødning på en prik.

Bunden er det håndværksmæssige mesterværk i denne bil. Hele bunden med sæde, motor og de meget specielle hjulophæng er støbt i et stykke. Mon ikke det har kostet værktøjsmagerne en del hovedbrud, før den har siddet i skabet.

I bunden er der traditionen tro indgraveret “Tekno Denmark” logo, samt “Cooper Norton” og produktionsnummeret “812“.

Chaufføren er interessant. Han kommer uden tvivl fra Reisler. Tekno var godt nok ikke meget for at sætte chauffør i deres biler, som de begrundede med, at det var dyrt og havde ringe legeværdi. Det vil jeg så godt tillade mig at være uenig i, altså det med legeværdien.

Det har sikkert kostet noget at fremstille chaufførerne og Corgi Toys fik da også deres figurer lavet i Hong Kong i en fantastisk kvalitet. Det kan også være en medvirkende årsag til at Tekno holdt sig lidt tilbage. Reislers figurer var ikke helt i samme kvalitet, så mon ikke Tekno ville undgå at tabe ansigt på det område.

Der findes tre forskellige chauffører til bilerne, som er vist nedenfor.

Chaufføren til venstre er den ældste udgave til Ferraribilen. Han er ret bred og er flad i bunden, derfor passer han ikke særligt godt i en Cooper, hvor sædet er for smalt. I midten ses den næste chauffør i rækken i samme bredde, men med lange ben og hvor bunden er hævet, således at han sidder på en lille sokkel og dermed passer i begge biler, men han er stadig rigelig stor til Cooper Norton. Til højre den sidste udgave af chaufføren der er klart smallere. Det er en fordel, fordi han kan monteres i bilen (Ferrari) når den er samlet, hvilket de andre har svært ved.

De sidste modeller af Ferrari Monza blev leveret med Cooper Chauffør, som passer i begge biler.

Udover farverne på hjulene og bunden ændrede Cooper Norton sig ikke i sin levetid.

Vi kommer selvfølgelig ikke uden om at tale om de syv nationaliteter. Modellerne vil blive omtalt længere ned i artiklen, men det var en sjov ide med syv ens biler fra syv forskellige lande. Det har alle kunne forholde sig til uanset om man boede i Belgien eller Danmark. Svenskerne har så måtte lave en selv, hvis de ville deltage i racerløbet.

En meget vellykket Teknobil, som fuldstændig levede op til alle forhåndsforventninger til en nyhed fra Tekno i 1958.

Modellens værdi:

Der er lavet utrolig mange Cooper Norton biler i alle de syv farver. De er ikke sjældne hverken med eller uden malede hjul. Mint box biler kan erhverves for under 1000,- kr. Det har ikke den store betydning om hjulene er malet eller ej, men de malede hjul er da de flotteste. Biler med defekter er stort set uden værdi.

Hvad skal jeg passe på?

Eneste svaghed er hjulophængene. Hvis du skal købe en, så skal du sikre dig at hjulophængene ikke er gået i stykker eller revnet. Det er ofte omkring udstødningen, at den har skader. Formentlig fordi den sidder udsat og kan have fået slag.

Tekniske data:

Særlige decaler

Cooper Norton er lavet med syv forskellige flag med nummer 1 til 7. Derudover er der lavet mindst en meget speciel bil, som jeg kommer mere ind på under afsnittet om modellerne.

Æsker:

Jeg har kun set en type papæske til Cooper Norton. Det er en sjov lille æske med illustrationer af bilen og illustrationer fra racerbanen. På endeflappen kan man se, hvilken nationalitet æsken indeholder. Flagene er ofte labels klistret fast på æskerne – igen for ikke at have syv forskellige æsker.

Modellerne:

Cooper Norton overrasker ikke meget i forhold til modellerne. Der er de modeller som er beskrevet ovenfor, med en enkelt undtagelse. Der kan sagtens være flere sjældne modeller – som det er med alt Tekno. Der bliver ved med at dukke noget nyt frem.

Nr. 1 Danmark sølvgrå:

Nr. 2 Belgien gul:

Nr. 3 Tyskland hvid:

Nr. 4 Holland orange:

Nr. 5 Schweiz rød:

Nr. 6 England grøn:

Nr. 7 Frankrig blå:

Milk Danny Boy:

Dette er en uhyre sjælden bil og den er kun set offentligt en gang, hvor den for nogle få år siden blev solgt på auktion. Den blev indleveret af en privatmand, med en relation til firmaet. Den kom sammen med en VW type I og de opnåede hammerslag på mere end 10000,- kr. pr. stk. Trods alt mange penge for en lille stribe decal.

Gaveæsken 

Gaveæsken er omtalt længere oppe i artiklen, men jeg aner ikke hvordan den ser ud.

Diverse:

Ovenstående viser et originalt billede, som Teknos repræsentanter havde med ud i legetøjsforretningerne til fremvisning.

Hong Kong plastik:

Nedenfor vises en Cooper Norton lavet i Hong Kong.