Familien Siegumfeldt fra 1857 til 1940

Fortalt af

Lars Christiansen, Ans

Forord

Jeg har været så heldig at få lov at bringe denne artikel, som Lars Christiansen har lavet ud fra sin interesse i personerne omkring Tekno. Lars er ingeniør og har navnlig ingeniør sættene og de ting der følger med dem, som sin Teknointeresse. Heldigvis kan jeg nu bringe denne flotte artikel, som Lars har lagt stor energi i at få stykket sammen. Håber du vil læse den med lige så stor interesse som jeg har gjort og jeg ser gerne, at du giver dine kommentarer og eventuelt viden eller spørgsmål videre på mit Forum. Go` fornøjelse.

I det gamle apotek i Vemmetofte ved Faxe bor en lille familie med 2 piger. Husfaderen hedder Hans Henrik Siegumfeldt, han er cand. pharm, og passer det lille apotek, der hører under Vemmetofte Kloster. Apoteket er bygget i ca. 1700, og ligger umiddelbart i forbindelse med klosteret.

Den 13. juli 1857 nedkommer apotekerfruen med familiens 3. datter. Barnet døbes med det lange og lidt besværlige navn Antonie Nielsine Hermine Siegumfeldt. Få måneder efter fødslen nedbrænder apoteket, og familien må flytte.

I løbet af de følgende år får familien yderligere 3 sønner, hvoraf den næstyngste dør efter få timer. Apotekerparrets ældste datter er døvstum, så man kan vist godt tillade sig at sige, at familien er hårdt ramt.

Vi kender ikke meget til Antonie Siegumfeldt’s virke; men mange år senere arbejder hun som lærerinde i Glostrup. Mon ikke hun forinden har uddannet sig på et seminarium.

Ifølge frk. Siegumfeldt’s egne oplysninger forbliver hun ugift; men bliver i 1893 gravid og flytter til København. På den tid har det sikkert ikke været let at forblive i et lærerindeembede med et ”uægte” barn.

FØDSEL

Antonie Siegumfeldt føder torsdag den 14. juni 1894 et drengebarn på Den Kgl. Fødselsstiftelse. Fødslen er hemmelig; idet moderen føder uden navneangivelse under nummeret 397. Moderens alder angives til 37 år, hvilket også passer med Antonie’s alder på en måned nær. Barnet døbes 5 dage efter samme sted, og får navnet Andreas Siegumfeldt.

Hvad der herefter sker med Andreas S. er indtil videre uklart. Han kan være opfostret på et børnehjem, han kan være anbragt i privat pleje, og han kan endelig også være anbragt i betalt pleje hos sin egen mor. Det kan kun afsløres ved henvendelse i Rigsarkivet i København.

Noget tyder under alle omstændigheder på, at der enten har været løbende kontakt mellem mor og barn de følgende år, eller at denne kontakt under alle omstændigheder er blevet etableret inden Andreas’s konfirmation.

Ifølge folketællingslisterne fremgår det, at frk. Siegumfeldt i 1901 og 1906 bor på adressen Linnésgade 31, på 2. sal i sidebygningen. Hun angiver sin beskæftigelse som henholdsvis forhåndværende lærerinde og som syerske. Selvom der ikke er meget plads på listerne lykkedes det hende at få skrevet alle fire navne fuldt ud! Mon ikke frk. Siegumfeldt har været lidt forfængelig, for hun har angivet sin fødedag til 13. juli 1859. Altså gjort sig 2 år yngre en hun var!

Desuden oplyser hun, at hun er ugift. Ifølge vejledningen på skemaerne betyder det, at hun ikke er enke eller fraskilt.

Hendes søn Andreas er ikke anført på folketællingslisterne; hvilket indikerer, at han formodentlig boede et andet sted. Andreas var på tidspunktet for folketællingerne henholdsvis 6 og 11 år.

KONFIRMATION OG LÆRERTID MV

Andreas Siegumfeldt bliver konfirmeret i den nyopførte Sct. Andreas Kirke den 4. oktober 1908. Kirken ligger på Nørrebro kun få hundrede meter fra Linnésgade 31.

I kirkebogen er moderen kun oplyst som nr. 397, med fødselsdag og dåbsdag som oplyst tidligere. Som adresse er oplyst Linnésgade 31, hvilket viser, at der på dette tidspunkt er en forbindelse mellem mor og barn. Ejendommen ligger der ikke mere.

Efter konfirmationen kommer Andreas Siegumfeldt i lære som blikkenslager. Efter al sandsynlighed står han i lære hos blikkenslagermester Carl Peter Chr. Blem, der har et kælderværksted i Vendersgade 9 på Nørrebro. Det er ret tæt ved hans mors bopæl. Blikkenslagermesteren bor i Vanløse; men har en søn Emil Sophus Blem boende i samme ejendom som værkstedet. Han er også er blikkenslager, og arbejder på det samme værksted som ansat ved faderen.

Et par år efter at Andreas S. er udlært tager han gas- og vandmestereksamen. Dermed har han mulighed for at opnå autorisation, og med den etablere han sig nu som selvstændig mester på Amager. Han er kun 20 år og har i et senere interview fortalt, at han var den yngste gas- og vandmester i København.

BRYLLUP

Da vi igen møder Andreas S. er det i forbindelse med hans bryllup. Det finder sted i Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro søndag den 25. april. Der er travlhed denne dag, idet ikke mindre end 5 par bliver viet.

Siegumfeldt’s udkårne hedder Thora Dagmar Mangaard, og er datter af værtshusholder Frederik Vilhelm Mangaard og dennes hustru Hanne Katrine. Thora blev, som Andreas S. også født ”uægte” på Den Kgl. Fødselsstiftelse. Det skete 3. januar 1891, og hun er således ca. tre et halvt år ældre end sin husbond.

FAMILIEN BOSÆTTER SIG PÅ AMAGER

Allerede før brylluppet er Andreas Siegumfeldt, som det tidligere nævnt, etableret som selvstændig mester. Forretningen går rigtig godt. Han boede allerede inden brylluppet i en lejlighed på Amagerbrogade 191, 4. sal til venstre, og er nu 25 år gammel.

Da ægteparret flytter ind i lejligheden flytter Andreas’s svigermor med. Det var sikkert ret almindeligt dengang. Hun er nu 63 år gammel. Ikke nok med at svigermor flytter ind. Der flytter også i en periode en ”arbejdsløs husjomfru” ind. Det er en slægtning, sandsynligvis Thoras søster.

Det betyder således, at 4. sals lejligheden ved Peblingesøen bliver ledig. Også dengang var det med at benytte de kontakter og muligheder man havde – således flytter hans mor – den nu 62 årrige frk. Siegumfeldt ind – og overtager den noget nyere lejlighed. Ejendommen ligger der stadig.

Ovenstående flytning er vel også en bekræftelse på forbindelsen mellem Andreas S. og hans moder.

FAMILIEFORØGELSE

Efter knap 2 års ægteskab fødes den 28. januar 1922 en søn. Sønnen bliver døbt i den nærliggende Sundby Kirke, og får navnet Egon Vilhelm Sigumfeldt. Det bemærkes, at efternavn staves med kun ét e. Som det ofte var tilfældet dengang gav man den lille dreng navn efter en af bedsteforældrene. I dette tilfælde havde man jo kun én, så mellemnavnet blev Vilhelm efter den afdøde morfader.

På et tidspunkt inden 1925 flytter familien længere ind ad Amagerbrogade, nemlig til nr. 111. Sjovt nok bor de igen på 4. sal til venstre. Ejendommen er noget nyere end den de fraflyttede, og den ligger der endnu.

Andreas Siegumfeldt er stadig gas- og vandmester (blikkenslagermester), og svigermor flytter med!

Ved folketællingen i 1925 indfører ”husfaderen” – som det var sædvane dengang – selv sin egen familie i folketællingsskemaet. Man genkender tydeligt Siegumfeldt’s karakteristiske håndskrift.

Nu ved vi fra senere beretninger, at Andreas S. nok var lidt ærekær og måske ogsåforfængelig. Fakta er det under alle omstændigheder, at han gentagende gange pyntede lidt på fruens alder, og ”gjorde” hende 2 år yngre! Som tidligere nævnt var Thora ca. tre et halvt år ældre end Andreas S.

Den senere så kendte legetøjsfabrikant, har nok ikke forestillet sig, at hans forfængelighed skulle afsløres af en nidkær skribent ca. 85 år senere! Det kan da i øvrigt konstateres, at denne lille hvide løgn har besværliggjort ”efterforskningen” en hel del!

ENDNU EN FAMILIEFORØGELSE

Den 21. marts 1926 fødes parrets andet barn.
Det blev en pige, der i maj måned døbes Esther Margrethe Siegumfeldt. Dåben foregår i Sundby Kirke, som det også var tilfældet med Egon’s dåb, selvom familien nu er flyttet til et andet sogn.

Gas- og vandmesterforretningen går strygende, og som Siegumfeldt selv fortæller om tiden på Amager: ” Efter nogle års forløb var jeg kommet ind i noget byggeri, og havde erhvervet nogle ejendomme”.

Andreas Siegumfeldt og hans moder har altid stavet efternavnet med to e ’er. Altså også med et e som tredje bogstav. Det gør de til trods for, at de ved dåben fik efternavnet med kun et e.

Det forhold vil Andreas S. åbenbart have bragt i orden, så han har i god tid inden barnedåben søgt og fået bevilget navneændring.

Der er således ud for børnenes registrering i kirkebøgerne tilføjet: Navnet ”Siegumfeldt” for fader og søn (datter) ifølge Ministeriets skrivelse af 27. november 1924. Naturligvis blev det tilsvarende tilføjet i Fødselsstiftelsens protokol. Hér blev det gjort endnu mere prangende, idet den nye stavemåde var ved: Kirkeministeriets Resolution og Skrivelse fra Sjællands Biskop af 17. november 1924. Ja, det blev gjort grundigt dengang – og det var besværligt!

Det var måske mere overraskende, at navneændringen også blev indført i Vemmetofte Kirkes dåbsprotokol fra 1857. Hermed kunne alle i familien med fuld ret benytte den nævnte stavemåde.

ENDNU EN FLYTNING

På et tidspunkt efter barnedåben flytter familien til Vanløse. Det var til villaen med den berømte kælder. Andreas S. er stadig blikkenslagermester; men har sikkert fået lidt længere til sine kunder!

Om svigermor endnu en gang er flyttet med vides ikke; men det må anses for ret sandsynligt efter datidens normer.

Den flotte villa som de nu bor i, er opført i 1926, og havde dengang adressen Eriksholmsvej 12, Vanløse. I dag er adressen ændret; men villaen ligger der stadig. Området var dengang et nybyggerkvarter, hvor der endnu kun fandtes få spredte bygninger.

Som vi senere erfarer, er Andreas Siegumfeldt en dynamiske og initiativrige mand, og det er vel derfor ret sandsynlig, at han selv har opført villaen.

Den næste hændelse i den kronologiske rækkefølge som vi har kendskab til er, at Siegumfeldt i 1928 afhænder sin blikkenslagerforretning, og i efteråret etablerer en beskeden produktion af bliklegetøj i villaens kælder.

Han fortæller selv i et interview: ”Virksomheden gav de første år et ikke uvæsentligt underskud; men det vigtigste var, at omsætningen var stigende, og at det tydeligt mærkedes, at det købende publikum tog vel imod varerne”.

Han fortæller videre, at nogle af de første produkter var så dyre, at en del ikke kunne sælges, og derfor måtte foræres bort.

Det fortæller os, at han sikkert har sparet en del op, samtidig med at han måske har en god bankforbindelse. Blandt fabrikantens allerførste produktioner er i øvrigt også sparebøsser til en lokal bank.

Efter få år vender udviklingen, og det viser sig, at Siegumfeldt har set rigtigt. Produktionen vokser, og det bliver nødvendigt at etablere produktion i lejede lokaler i nabolaget.

I 1935 flytter firmaet ind i eget nybyggeri på Rentemestervej, der i alle årene frem-over bliver firmaets hovedbase.

DANSK LEGETØJS-INDUSTRI udvikler sig i løbet af en kort årrække til en blomstrende virksomhed.

KONFIRMATIONER

På det familiemæssige område er der fra 1928 og frem til krigens begyndelse kun børnenes konfirmation i Vanløse Kirke at berette om. Egon blev konfirmeret den 19. april 1936, og Esther blev konfirmeret den 17. marts 1940.

Den 17. marts 1940 var netop den dag tyske tropper gik ind i Tjekkoslovakiet, og der i øvrigt trak mørke skyer op over Europa. Den følgende besættelse af Danmark fik – på godt og ondt – en væsentlig betydning for virksomhedens muligheder.

Her ved krigens begyndelse slutter min beretning om den periode af familiens liv, som jeg ikke mener tidligere har været særlig meget belyst.

Kilder

Hovedsagelig folketællinger og kirkebøger, som er tilgængelige på Internettet.
I mindre omfang forskellige andre kilder, herunder også fra Internettet.

November 2010

Lars Christiansen

Heldigvis har Lars også den holdning, at viden om Tekno skal være tilgængelig for alle uden at det koster noget særligt. Derfor, har du viden om et eller andet, der kan relatere sig til Tekno, så send en mail. Jeg formidler også gerne kontakt til Lars, hvis du har et eller andet omkring ingeniør sættene.