Ford Taunus 17 M nr. 823
(1959 -1964)
Efteråret 1959
Fortalt af Peter Frandsen
Klik på billederne for at gøre dem større.
Ford Taunus 17 M nr. 823 er en overset Teknobil. Den får ikke efter min opfattelse den respekt, som den fortjener. Bevares – den er respekteret af Tekno samlerne og opnår også fornuftige priser. Det er ikke på den måde jeg mener. Men mere det, at man aldrig møder nogen, der direkte efterspørger en 17 M af den gamle model, eller fortæller om, at det var netop den bil, man kan huske fra sin drengetid. Den er der bare, uden at vække den store opsigt.
Men Ford Taunus 17 M nr. 823 med øgenavnet “Det flyvende Tæppe” er en super dejlig Tekno model. Den er godt lavet og den ligner sit voksne forbillede. Men jeg synes den er mere “amerikaneragtig” og flyderagtig med sine store flotte kofangere og flere farver. Faktisk synes jeg, at Teknos model er pænere end den rigtige bil. Den virker lavere end forbilledet ligesom den er sænket lidt. Det med “amerikanerlooket” er ikke helt forkert. Den bliver ofte sammenlignet med en Ford Fairlane Crown Victoria fra 1955.
Det var den sidste personbil fra Tekno i 800-serien uden affjedring, interiør og rat. Selvom den var på markedet i nogle år var den ikke så heldig at blive opgraderet som fx Volvo Amazon eller Volvo 544. Ford Taunus 17 M har modelnummer 823. Nr. 824 var MG-A, som udkom med alle de ovennævnte forbedringer.
Men det er en fin model, som har sin fortjente plads i skabet blandt alle de øvrige Teknomodeller.
Taunus 17 M´s historie
Ford Taunus 17 M nr. 823 var som sagt den absolut sidste personbil i 800-serien uden affjedring, interiør og rat. Den følgende model med nr. 824 MG-A havde netop disse forbedringer og det havde de næste, som fx Volvo P 1800, Ford Taunus 17 M nr. 826 og VW 1500 mv. også.
Det var dermed ca. 8 års flot arbejde med E. Spon, som konstruktør der sluttede. Spon nåede at starte op på MG-A og Volvo P 1800. Men den sidste af de gamle simple modeller var – Ford Taunus 17 M nr. 823.
Som det var sædvane med produkter, der kom fra Spons hånd var modellen selvfølgelig i orden. Den er flot lavet og en lækker modelbil, men som med Saab 93 kom den for sent ud på markedet til at opnå tilstrækkelig berømmelse. Det var kutyme, når Tekno præsenterede nye modeller, at de blev omtalt i Legetøjstidende, dagspressen eller blev præsenteret i ugeblade, men jeg har ikke fundet noget med Ford Taunus 17 M, nr. 823. Tekno udsendte nyhedsbreve sammen med prislister og her er modellen stensikkert nævnt, men dem har jeg bare ikke.
Men hvor Saab 93 ret hurtigt udgik igen, levede Ford Taunus 17 M noget længere, før den fik dødsstødet.
Den optræder første gang i Teknos prisliste fra 1959 til en pris på 5,85 kr. Prisforskellen i forhold til fx Saab 93, skal forklares i de to-farvede biler, der var noget dyrere at producere. Samtidig med Ford Taunus 17 M udkom VW 1200, Volvo 544 nr. 822 og Saab 93. Tekno fik lige udsendt de fire modeller, som var af den gamle serie uden affjedring, interiør, rat mv.
Der findes ikke mange reklamer for Ford Taunus 17 M, men Berico har et nyhedsbrev fra august 1959, hvor modellen præsenteres. Det gentager sig i 1961, hvor den igen er med i et nyhedsbrev præsenteret sammen med den gamle campingvogn. I Sverige kostede bilen 4,55 sek i februar 1960. Ford Taunus 17 M udgik i 1964 stadig til den samme pris på 5,85 kr., som den også kostede, da den blev udgivet.
Ovenfor nyhedsbreve fra Berico fra august 1959 til venstre og fra marts 1961 til højre.
Der findes ikke ret meget materiale om Taunus 17 M, men den var da med i Teknos kataloger. Som jeg læser det, kom den ensfarvede og den to-farvede samtidigt fra starten i 1959 og prisen var den samme for begge modeller.
Ovenfor annonce i Politiken fra den 21. maj 1960 og nedenfor annonce fra samme sted fra den 16. marts 1963, hvor begge “taunusser” har fået æren.
Tekno katalog fra 1961 til venstre og 1963 til højre.
I 1964 var det slut. Ford Taunus 17 M gled ud af programmet, men havde også nogle år tidligere fået en søster nemlig Ford Taunus 17 M nr. 826. Så på den baggrund var det flot, at den overlevede et par ekstra år.
Modellens detaljer:
Det er især det amerikanske look, man først ligger mærke til på Ford Taunus 17 M. Den store frontkofanger med det brede kølergrill, der er næsten lige så bred som bilen og så de store markante skærme med hajfinner og de indbyggede lygter. Navnlig baglygterne er superflotte. Alle disse særlige kendetegn ved bilen har Tekno lykkedes med på deres model.
Den rigtige Ford er 4375 mm lang og da Teknos model er 102 mm lang er størrelsesforholdet 1:42,8. Det var noget af det Spon var god til – det næsten at ramme idealet på 1:43½.
Modellen består af 23 dele, hvilket er nogenlunde det samme, som tilsvarende modeller fra perioden.
Et kig ind i modellen afslører, at der ikke er så meget indeni.
Karosseriet er smukt lavet, og i modsætning til Saab 93, der kom samtidigt har Forden tydelige og flotte graveringer. Fronthjelmen med midterlisten, håndtag til at åbne fronthjelmen med, samt luftindtaget med tydelige riller er med. Man kan se listerne omkring ruderne og dørene med dørhåndtag er også kommet med. Bagpå bilen er bagklappen og nummerpladebelysningen markeret. De store forskærme har listen og blinklysene markeret. I bagskærmene er den flotte detalje med de indsunkne baglygter i rødt plastik støbt ind i bilen. Baglygterne er lavet nøjagtigt som på den rigtige bil. Forlygterne er transparente. Blinklysene på forskærmene er malet gule eller orange. Den transparente rude er fastgjort i taget.
Men den flotteste detalje er nok listerne langs siden af bilen, der markerer overgangen på de to-farvede biler. På nogle af bilerne er der en antydning af sølvgrå maling på sidelisterne, men det er ikke lykkedes ret godt. Det var en af de sidste Teknobiler, hvor graveringerne fx til døre og klapper ligger uden på karosseriet. På MG-A er det lagt delvist ind i karosseriet.
På billederne af MG-A modellen kan man se skiftet i metoden graveringerne på udført på. Fronthjelmen og bagklappen er lagt ind i bilen, mens dørene fortsat er lagt udenpå. På Volvo P 1800 er det kommet på plads med indvendige graveringer alle steder – sjov detalje.
Ovenstående billeder viser, at også Dinky gik over til indvendige graveringer.
De løse kofangere er store og kraftfulde og detaljeret i forhold til den rigtige bil. I bagkofangeren er der støbt to små huller til de røde reflekser.
Bunden er sølvgrå, støbt i zink og har en del detaljer. Der er “Tekno Denmark” logo, samt “Taunus 17 M 823” indgraveret. Ellers er bundkar, bunden af forsæderne, kardan, udstødning, bagtøj og bunden til bagagerummet graveret ind i bunden. Bunden i bagagerummet tjener samtidigt til forstærkning i forhold til hullet til campingtrækket. Der skal være en vis godstykkelse før skruen kan side fast.
Ford Taunus 17 M har standard hjul med hvide fælge og blanke hjulkapsler, som også sad på VW 1200 og Volvo Amazon. De ældste biler har den gamle type med små hjulkapsler. Senere kom de nyere hjul med større hjulkapsler. Dækkene på de første biler var den gamle runde type, som blev brugt på næsten alle de første personbiler. Senere kom de velkendte standarddæk med rille til.
Bilen til venstre har de ældste hjul med små hjulkapsler og modellen til højre de nyere hjul med større hjulkapsler.
Den gamle type hjul og dæk til venstre på alle billeder og de nyere til højre.
Modellen gennemgik ikke ændringer i sin levetid.
Noget af det mest bemærkelsesværdige er de farver som Ford Taunus 17 M udkom i. Ingen har overblik over hvor mange forskellige der er. Jeg vil berøre dette emne i afsnittet om modellerne.
Ford Taunus 17 M nr. 823 er en superflot Teknobil, der absolut fortjener en plads i forreste række på hylden med de andre Teknobiler.
Modellens værdi:
Det er helt umuligt at prissætte en Ford Taunus 17 M. De mest almindelige farver i pæn stand koster nogenlunde det samme som andre biler fra perioden, men de mest sjældne farvesammensætninger kan godt ryge kraftigt i vejret. Men det er ikke en bil, som kommer på højde med Renault 4 CV, Lloyd og Saab 93, men den er bedre prismæssigt en fx MG-A og VW 1500. Æsken gør en stor forskel, hvis den er pæn og hel. Biler med skader taber rigtig meget i pris.
Hvad skal jeg passe på?
Det er en solid bil, som holder godt. De fleste skader ser man på baglygterne og omkring A-stolperne. Der skal ikke meget slag til, før taget bliver slået skævt. Kofangerne derimod er sjældent gået i stykker.
Ovenstående billede viser en typisk skade på A-stolperne på en ellers ok bil.
Tekniske data:
Ruder | ja | |
Affjedring | Nej | |
Styretøj | Nej | |
Interiør | Nej | |
Løse lygter | ja | |
Løse kofangere | ja | |
Bevægelige dele | Nej | |
Blink | Nej | |
Decaler | Nej | |
Samlet med | Nitter | |
Tofarvet | Ja | |
Blist-car model | Nej | |
Særlige decaler
Taunus 17 M blev ikke levereret fra Tekno med decaler.
Æsker:
Som alle de øvrige biler fra den periode har Ford Taunus 17 M sin egen papæske, som ikke forandrede sig i bilens levetid. Motiverne på æsken viser biler i forskellige farver, et Ford logo og bilens tekniske specifikationer.
Modellerne:
Som tidligere nævnt kom Taunus 17 M i en mangfoldighed af farver og farvekombinationer. Tekno havde for vane at peppe modeller op, der ikke solgte så godt, eller ikke kunne så meget, ved at udgive dem i mange forskellige farver eller farvekombinationer.
Ford Taunus udkom i en del forskellige farver. Jeg aner simpelthen ikke hvor mange forskellige der findes. Med Tekno har man normalt nogenlunde overblik over, hvad der er lavet og så kan der komme enkelte til. Men det er ikke tilfældet med Taunus 17 M. Normalt er den øverste del på de to-farvede Teknobiler beige/hvid og den nederste del malet i en anden farve. Men en del biler er malet omvendt. De rigtige biler var også malet på den måde og her havde flere også malet taget i samme farve som den nederste del. De gjorde Tekno selvfølgelig også. En helt igennem gennemført detalje, som faktisk har kostet en del at lave. Men der dukker jævnlig farvekombinationer op på originale modeller, som jeg aldrig har set før.
Skulle der være nogle af læserne, der har biler, som ikke er nævnt i listen, må I meget gerne sende et billede, så vi kan få overblik over, hvad de har udgivet på Tekno.
Jeg har kun vist de modeller, som jeg har billeder af også selvom, jeg har kendskab til andre farver.
De ensfarvede:
1: Gråblå:
2: Lysebrun:
3: Orangerød:
4: Rød:
5: Lysegrøn
De to-farvede med beige/hvid top:
6: Orange/beige:
7: Rød/beige:
8: Lysegrøn/beige:
9: Gråblå/beige:
10: Lyseblå/beige:
De to-farvede med farvet overdel:
11: Beige/orangerød/beige:
12: Beige/blågrå/beige:
13: Beige/lysegul/beige:
Diverse:
Hov tænkte jeg, der er også lavet en sort/beige, hvilket virker logisk. Men snydt – et kig i bunden afslører, at der er tale om en gråblå model, der har fået noget sort maling. I dette tilfælde er det nemt at afgøre, men det kan været svært eller næsten umuligt med bare nogenlunde sikkerhed at fastslå om en model er kommet som original fra Tekno.
Har set an anden æske — autojauneparis.fr —
Det kan sagtens forekomme – you never know – med Tekno.