KASSER

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #80279

    Jeg har fundet et par kasser jeg egentligt ikke har set før. Jeg har heller ikke tiltro på at jeg finder dem så jeg har begået et par repro modeller….Spørgsmålet er om der er nogen af jer der har set disse æsker ? eller måske ved noget om dem ?

    416 – VW Pick-Up
    Æsken er som de plejer at være men Pick-Up bilen ses for fra… Og det er anderledes. Tegningen er også en lidt anden stil. Som om tegneren har tegnet i egen stil, men har prøvet at tilnærme sig resten af æskens tegninger. Hvornår den i givet fald er fra kan jeg ikke sige, men i forhold til tegningerne, som nævnt, vil jeg mene at den er sen.
    Den kan også være den første til Pick-Up bilen. VW har bare kasseret den, for deres nye VW bil skulle ikke stilles op ved et udgået, og uhjælpeligt gammeldags sejlskib. Så det har været en ommer ?

    823 – Ford Taunus 17m (flyvende tæppe)
    Æsken er helt anderledes end den der kendes for bilen. Der står TEKNO på siderne, og på enderne Ford Köln mærket og Ford Taunus 17m…. Æskens sider prydes med fine tegninger taget direkte fra bilens salgsbrochure. Der er overhovedet ingen billeder af en 15m, som ellers i årlig beskatning var billigere at eje i bla. Tyskland og Frankrig. Hvor æsken kommer fra ???? Kunne være en promo box til eller fra Ford, og måske kun i Tyskland. Måske kun til dem der købte en ny Taunus. Brochure billederne er af den sidste version af denne bil model, så det har måske været i forbindelse med salgsfremstød af den “gamle” model inden 17m Super “badekar modellen” kom.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.