Den lille lastbil “Mini Dodge”

 Den lille lastbil

“Mini Dodge” 

Nr. 770 – 799

(1953 – 1959)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Hvor mon ordet “Mini Dodge” kommer fra? Det kommer tilsyneladende ikke fra hverken Langes Legetøj, Termax eller fra Tekno. Jeg har ikke været i stand til at finde noget som helst officielt materiale, hvor ordet “Mini Dodge” bliver nævnt i forbindelse med Den Lille Lastbil.

En ting er, at begrebet “Mini” ikke rigtig findes i det materiale, som jeg har fra ovenstående firmaer, men det gør “Dodge” heller ikke. Så en sammenskrivning af “Mini” og “Dodge” kan jeg ikke finde belæg for i relation til Teknobilerne.

Dog har jeg fundet en annonce i Illums Julekatalog fra 1953, hvor Illums kalder serien for “Mini-biler”, men det er deres egen fortolkning. Annoncen fra Illums bringes længere nede i artiklen.

I Samlerbørsens samlerkataloger anvendes “Mini Dodge”, men om det kommer derfra ved jeg ikke.

Hvad kalder Tekno så den lille lastbil, presenning eller benzinbil?

Det er nøjagtig det, som de kalder den – lastbil, tømmerbil, presenningbil o.s.v., ligesom med den store Dodge lastbil. Det eneste, der adskiller dem er nummerserien. I prislisterne står der blot fx “presenningbil” ud for begge. Den lille koster så ca. kun det halve af, hvad den store koster.

Det må have været lidt vanskeligt for alle parter at hitte rede i. Dengang havde man ikke Internettet, som hurtigt kunne nå ud til publikum. Man brugte annoncer i fx legetøjstiden eller i avisen, eller man udsendte nyhedsbreve, eller forhandlerne kunne kigge i deres Forhandlerkataloger. Men disse ting blev hurtigt forældede og så måtte man vente på en repræsentant, der kom forbi og præsenterede modellerne i form af vareprøver.

Den store Dodge har hjulkapsler med Dodge loge, men den lille lastbil ingen særlige kendetegn.

Den ligner Teknos store Dodge, men ikke helt synes jeg. Tegningerne på æskerne giver ingen hjælp, da det er tegninger af modelbilen. Der er lidt hjælp at hente på æsken til “Juniormontøren”, hvor der er en tegning af en lastbil, der dog mest ligner en Chevrolet.

Der er total forvirring om, hvilken bilmodel, der er tale om, men det kan jeg godt leve med.

Men det er vel også ligemeget. Da den er kendt som “Mini Dodge” i samlerkredse, har jeg valgt at anvende den betegnelse i overskriften, men i teksten vil jeg bruge udtrykket “Den lille lastbil” eller lignende. Jeg synes ikke, at jeg vil understøtte en betegnelse, som jeg ikke ved, hvor kommer fra og som formentlig ikke kommer fra Tekno.

Men Den lille lastbil er udviklet hos Lange/Termax kort tid efter, at den store Dodge, Buick ambulancen o.s.v. kom på markedet. Den er jo helt klart inspireret af Dodge lastbilen, og egentlig er modellernes funktioner en kopi af Dodgens, bare lidt mindre og i en lidt mere primitiv udgave.

En slags billigserie fristes man til at sige.

Det lykkedes jo fint med at få noget ud i butikkerne i starten af 1950.erne og Den lille lastbil kunne her bidrage med ca. 10 forskellige bilmodeller og forøgede dermed Teknos udvalg betragteligt. De har vel følt, at der var behov for en billigserie med mange forskellige variater, og det lykkedes.

Men så “billig” er den heller ikke. Den er godt lavet, som alt andet fra Lange/Termax og den lever til fulde op til kvalitetskravene.

Som med de øvrige gamle modeller er Den lille lastbil helt i bund på popularitetsbarometeret. Der er mange flotte biler at finde, men der er ikke mange købere til dem. Det er synd, fordi det er en sjov lille bil, som med alt andet, som Termax var indeover, er den fremstillet som et kvalitetsprodukt.

Jeg har dog et problem med størrelsen, som ligger midt imellem størrelsesforholdet 1:50 og 1:87. Da jeg var barn, havde jeg det ikke godt med biler i en forkert størrelse. Jeg tror ikke, at den havde fundet indpas i mit legeunivers, men den har åbenbart været tænkt til at have et liv i sit eget univers.

Den lille lastbils historie:

Jeg er første gang stødt på den lille lastbil i en prisliste fra 1953. Der nævnes lastbilen (2,5 kr.), tømmerbilen(2,65 kr.), presenningbilen (2,85 kr.) og kreaturbilen (3,0 kr.). Som det fremgår af priserne, kostede De små lastbiler kun ca. det halve af de andre Teknobiler.

Jeg ved ikke præcist, hvornår resten af serien er kommet men sikkert også i 1953. Der findes en annonce fra Legetøjstidende fra september 1953, som reklamerer for sættebilen og en annonce fra juni 1954, hvor der bringes yderligere en reklame fra den lille kranbil med svingkran. I listerne fra 1954 er alle modeller repræsenteret også begge sæt af Juniormontøren, hvor der nedenfor til højre er vist en annonce i Politikken fra december 1953 reklamerende for det store sæt.

Annonce i Legetøjstidende fra september 1953 til venstre og fra juni 1954 til højre.

Jeg har som nævnt yderligere en sjov lille annonce fra Illums Julekatalog fra 1953, faktisk med billeder af Teknobilerne. Her præsenteres Den lille lastbil som nyhed, og der reklameres for en tilhørende garage med to porte – “Dansk Vare Transport” med ur og skydedør til 10,85 kr. Det har tit undret mig, at netop denne garage er så lille, men den er tydeligvis fremstillet til Den lille lastbil og bilerne i den serien.

Ellers er det som med de øvrige Teknobiler – de er med i Forhandlerkatalogerne og i det store katalog fra 1958.

Forhandlerkataloget til venstre og Teknos store katalog til højre.

De små lastbiler kører på med fuldt program fra start til slut. Der er ikke kommet flere grundmodeller til, men der kan godt være udgivet lidt andre farvervarianter.

I 1959 er alle bilerne fortsat repræsenteret og her en benzinbilerne Caltex og Mobilgas nævnt for sig, mens Chr. Holm´s Fabrikker er nævnt som en oliebil. Påhængsvognene er også nævnt ved samme lejlighed.

Ovenfor notits i Legetøjstidende, hvor Chr. Holm´s Fabrikker præsenteres som nyhed.

Men i 1960 var det slut – der er bilerne ikke med i prislisterne, men Tekno udsendte et nyhedsbrev, hvor modellerne kunne købes til udsalgspris.

Nyhedsbrev fra Tekno fra marts 1960.

Bilernes afgang fra markedet var ligeså stille som da de udkom. De forsvandt bare uden den store polemik.

Grund modellens detaljer:

Jeg vil i dette afsnit kun beskrive grundmodellen og gå mere i detaljer med de enkelte modeller under emnet om “modellerne”.

Grundbilen er endnu mere simpel end grundmodellen til fx Dodge lastbilen, som er i flere dele. Den lille lastbil består kun af et karosseri, en bund, et kølergitter og hjul. Thats it. Karosseriet er trykstøbt i et stykke og er lavet solidt og godt. Det har næsten det, man kunne kalde standardgraveringer. Førerhuset har graveringer til fronthjelm og midterskinne, samt til døre og håndtag. Kigger man godt efter er der ligeledes en lille gravering til et luftindtag under midtersprodsen.

Ovenfor til venstre den originale “ponchon”, som er blevet brugt som master til at lave aftrykket i støbeformen. Til højre et værktøj formentlig en prototype, som har været brugt til udvikling/fremstilling af presenningen.

Der er små trinbrædder under dørene og fine små skærme over baghjulene. Bagerst på chassisrammen sidder trækøjet, til at spænde anhængeren fast. På chassisrammen ses fire små stag til at sætte laddene fast med. Det er en simpel konstruktion, men meningen har sikkert også været at gøre den billig i pris.

Ovenfor et lad til en tømmerbil.

Bunden er lavet i blik og poleret helt blank. Der er præget “Tekno Denmark” i bunden, men også lavet aftegninger til kardan og bagtøj. Det er med til at forstærke bundpladen, så den ikke bukker så nemt.

Bunden er spændt fast på karosseriet med en´ 1/8 tomme skrue.

Jeg har en bund, som er vist ovenfor. Den har ikke præget “Tekno Denmark” i bundpladen. Det kunne være slebet væk, men det er det ikke, fordi prægningen ville kunne ses på indersiden og der er ikke noget.

Det kan være en fejl, men det tror jeg nu ikke, men det kan ikke afvises. Jeg har dog et par bud på den manglende prægning.

Der opstod uenighed om rettighederne til bilerne mellem Kaj Christiansen og Tekno. Det manglende logo i bunden kan skyldes, at de er lavet i den periode, hvor Tekno/Lange/Termax ikke var sikker på, at de havde lov til at lave bilen.

Endelig blev modellen fremstillet til det norske marked. Måske er den neutrale bundplade lavet i en periode indtil man fik de norske på plads og fandt ud af, hvad der skulle stå i bunden. Det er nok den mest sandsynlige forklaring.

Lygterne er en del af kølergrillen, som er lavet i blik og holdes på plads af tre små flapper som bukkes fast omkring karosseriet.

Hjulene er af samme type som på VW type I og flere andre af de små biler. Dog er der på en del biler monteret fælge af en fladere type, som har en rille til at holde dækket fast. Dæk med rille sidder bedre fast end dem uden rille. Hjultypen kendes også fra Vilmers små lastbiler og personbiler.

Ovenfor de to typer fælge.

Grundmodellen består af ca. 18 dele og den er 84 mm lang uden træktøj. Det var den samme grundmodel, der blev anvendt til alle modellerne.

Den lille lastbil er en forsimplet udgave af den store Dodge, men den er helt klart accepteret, som en del af Teknofamilien.

Billederne overfor til sammenligning mellem de to “Dodge” lastbiler.

Som allerede nævnt fremstillede Vilmer også en lille lastbil eller Mini Dodge, om man vil. Den er ikke magen til, men den ligner ganske godt. Vilmers bil er lidt større, men ellers skal man kigge godt efter for at se forskel. Der er lidt flere detaljer på Vilmers bil, blandt andet lygter som lyser i mørke og så kan en del af dem dreje efter samme princip som militær og brandbilsserien. Vilmer har dog også fremstillet modeller, som ikke kan dreje. Bunden på Vilmers biler er ikke i blik men støbt i zink.

Den røde tømmerbil er fra Tekno, mens de to øvrige er Vilmers modeller.

Det er ikke så underligt, at bilerne ligner hinanden, da Kaj Christiansen, der ejede Vilmer på et tidspunkt var en del af Langes Legetøj.

Vilmers lille lastbil findes også i den sjældne og eftertragtede norske Mecline udgave. Men det må blive en anden gang, den omtales, nu handler det og Teknos lille lastbil.

Modellens værdi:

Den lille lastbil har været en dårlig investering, hvis man købte den i 1950.erne for at tjene penge på den. Pæne biler koster nogle få hundrede kroner og biler med fejl koster næsten ingenting. Jeg vil sige, at hjulene ofte er mere værd end hele bilen. Det er sørgeligt, for det er fine små bilmodeller. Omvendt kan man ret hurtigt få sig en komplet samling for få penge. Benzin og oliebilerne er dog lidt bedre, men man kommer stadig langt med nogle få hundrede kroner.

Er der noget jeg skal passe på?

For en gangs skyld nej. Det er ikke meget, der kan gå galt. Da den er solid og simpel er der ikke noget, der kan gå i stykker uden at man kan se det.

Decaler: 

Der er decaler på benzin og oliebilerne, hvilket jeg kommer tilbage til.

Æskerne:

Det er den samme type papæske, som blev brugt som standardæske til Den lille lastbil. Der kan være specialudgaver, men jeg har aldrig set nogen. Æskerne adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige Teknoæsker. Der er motiver på siderne af modellerne, der ikke er de samme på alle æskerne. På endeflappen er angivet, hvilken bil æsken indeholder og nr. på modellen. På nogle æsker er teksten dansk, mens andre har dansk tekst i den ene ende og engelsk tekst i den anden. Måske findes der æsker, kun med engelsk tekst.

Den ser lidt trist nærmest skamfuld ud på tegningen – Den lille lastbil.

Modellerne:

Der er mange forskellige lad til den lille lastbil. Flere af den er beslægtet med laddene til Dodge lastbilen, fx tømmerbilen, mens andre er helt nye fx kranbilen eller den flotte benzinbil. Hvorfor mon ikke de fremstillede en benzintank eller en cementbil til den store Dodge? Det finder vi aldrig ud af, men måske fordi Teknos Ford V8 allerede havde disse to modeller i sortimentet og man ikke ønskede at konkurrere med sig selv?

Det er kun på ladbilen og kreaturbilen, hvor man kan bytte om på laddene. På de andre varianter sidder laddet fast, men det kan selvfølgelig nemt løsnes og tages af.

En lille lastbil er måske lidt kedelig at have stående i skabet, men flere sammen er ganske indbydende at kigge på. De er malet i tillokkende legetøjsfarver, som altid fanger øjet.

Tekno var lidt fedtede med farverne, hvor gul, rød og blå var grundfarverne, som blev sat sammen med lad og overbygninger i forskellige farver, hverunder grøn.

Den blå farve er malet i polycromat.

Der giver ikke mening at tale om originale farvesammensætninger, da hele ideen med bilen var, at man skulle kunne bytte rundt på laddene, som det nu engang passede en. Alle lad er fremstillet i blik, undtagelsen er laddene til tømmerbilen, benzinbilen og naturligvis til cementbilen.

Nr. 770, Lastbil lav bagende:

Laddet har lav bagende. Om Tekno har solgt en bil med lav bagende ved jeg ikke. Det kan være en bil fra Junior sættet, men i dette tilfælde sidder laddet fast. Hvis det kommer fra Juniorsættet skal det være løst.

Nr. 770-1, Lastbil høj bagende:

Nr. 771, Tømmerbil: 

Nr. 771a, Anhænger Tømmerbil: 

Der blev lavet en standardundervogn i blik, som blev brugt på flere af anhængerne. Den har fire hjul og små fine skærme. Jeg kender ikke det officielle nr. på anhængeren og er stærkt i tvivl om der er lavet en original variant af den til tømmerbilen. Det er min egen anhænger på billedet, men det er jo nemt at tage en undervogn fra en benzinbil og sætte et lad på. Jeg tror ikke helt på dens originalitet og har derfor selv givet den nr. 771a.

Nr. 772, Presenningbil: 

Der er ingen anhænger til presenningbilen.

Nr. 773, Kreaturbil:

Nr. 774, Kulbil: 

Kulbilen er lidt anderledes, da den har sort grundfarve og for det meste rødt lad. Den har en lille tippeanordning, så den kan tippe ved hjælp af et lille håndtag. Et lille beslag med hakker forhindre laddet i at falde ned. Bagfjældet kan bevæge sig når laddet tipper. Rigtig godt fundet på.

Den sorte bil med rødt lad er meget almindelig.

Nedenfor er vist en kulbil helt i sort. Den er sjælden.

Gul med sort lad:

Nr. 775, Efterløber en aksel: 

Standard anhænger med en aksel. Rigtig flot lavet i blik. Er fremstillet i alle standardfarverne.

Nedenfor en hel pakke med 12 stk. grønne trailere fra Tekno, som er leveret til en legetøjsforretning i 1950.erne og som aldrig har været pakket ud.

Nr. 776, Sættebil: 

Sjov lille “stor” bil med en sættebilsanhænger. Den findes kun i en udgave i forskellige farver.

Sammenkoblingen mellem bil og anhænger sker ved hjælp af en lille blikplade.

Nr. 777, Cementbil gul m. gul/rød tromle: 

Cementbilen har funktioner nøjagtigt som Ford V8 cementbilen har. Den kan tippe tromlen ved hjælp af et lille håndtag og slisken kan drejes så sandet kan løbe derhen, hvor man gerne vil have det. Den mest almindelige har er gul, med rød endebund og holder.

Nr. 777-1, Cementbil gul m. rød tromle:

Nr. 778, Benzinbil/oliebil: 

En rigtig sej lille bil med en flot tank med decaler, som ellers ikke var noget man brugte på de små lastbiler. Ikke mange er klar over, at dækslet er løst og der kan fyldes vand i tanken, som kan løbe ud af de to små huller i endedækslet.

Benzinbilen er klart den mest populære blandt de små lastbiler og vel også den mest charmerende.

Nr. 778-1, Esso:

Jeg kender ikke bilen og har aldrig set den, men man fortæller mig, at den findes som original, men jeg tvivler på dens eksistens – formentlig forveksles den med den norske Nilkrom udgave.

Intet billede

Nr. 778-2, Mobilgas:

Nr. 778-3, Caltex:

Nr. 778-4, Chr. Holms Fabrikker (Oliebil):

Den er sjælden og den klart mest eftertragtede af de små lastbiler. Den udkom i april 1957.

Nr. 779, Grusbil: 

Rigtig smart lille bil med tiplad, som fungerer ligesom storebror Dodge med sidetip. Der er ingen hænger til den lille lastbil. Jeg har kun set den i farverne blå (polycromatlak) med gult lad. Der er ikke mange af dem – faktisk lidt sjælden.

Nr. 780, Kranbil m. fast kran:

Fremstillet efter samme princip som på Ford V8. Ganske enkelt, men det virker fint i leg. Der er ikke mange af kranbilen med fast kran, formentlig fordi modellen med svingkran udkom allerede i juni 1954, så bilen med fast kran fik kun godt et år på markedet. Hvis nogen spørger om det påvirker prisen eller samlerne er opsatte på at finde den gamle kranbil-  er svaret nej. Det interesserer kun ganske få. Det kræver selvfølgelig at man er bekendt med denne lille forskel.

Billedet ovenfor viser begge modeller.

Nr. 780-1, Kranbil m. med svingkran:

Folkene på Termax havde en evne til at overgå sig selv og alle andre med de underligste konstruktioner. Den lille svingbare kran er et mesterværk. Den ser ikke ud af noget særligt. Kranen kan dreje rundt og et lille håndtag på siden kan forskydes, således at kranen dels lægger sig ned og rejser sig op.

Da den kom er i 1954 blev den præsenteret som nyhed i Legetøjstidende og teksten fortæller at den leveret med krankrog og med slæbetov. Krankrogen sidder fast øverst på kranen og er blot et stykke bukket ståltråd som ikke har anden funktion end at man kan hænge en bil på den.

Men der sidder en lille rødmalettrisse for enden af kranen med en snor monteret. For enden af snoren sidder en lidt mindre krog, som er slæbetovet.

Trissen et lille håndtag, som kan hale slæbetorvet ind og ud og som også kan ses herunder.

Krogen og snoren til slæbetovet er ikke originalt på ovenstående model.

Modellen med håndtaget er ikke særlig almindelig, sikkert fordi håndtaget er faldet af, eller også har Termax valgt at fjerne håndtaget og meningen har så været, at man skulle betjene slæbetovet med en finger. På de senere udgaver er trissen umalet.

Krogen til slæbetovet er ikke original med snoren er på ovenstående model.

Fantastisk lille bil med et uhørt højt teknisk niveau fremstillet i 1954. Den bil får slet ikke den respekt den fortjener. Men ikke underligt, at den trods alt fik lidt ekstra reklameplads i  Legetøjstidende i juni 1954.

Æske til kranbil.

Ovenfor annonce fra Legetøjstidende fra juni 1954.

Nr. 781, Anhænger benzinbil:

Tanken er nøjagtig magen til den som sidder på lastbilen og den er monteret på samme måde på en undervogn af blik.

Nr. 781-1, Anhænger Mobilgas: 

Nr. 781-2, Anhænger Caltex: 

Nr. 781-3, Anhænger Chr. Holms Fabrikker: 

Nr. 782, Anhænger kreaturbil:

Nr. 798, Gavesæt Juniormontøren (lille sæt)

Et rigtigt dejligt gavesæt indeholdende et karosseri, et chassis m. hjul, et lille lad, et lad til en tømmerbil, et hegn, en presenning, en skrue og en lille efterløber.

Da jeg købte dette sæt for mange år siden var det pakket ind i brunt gavepapir. Jeg kunne dog ikke modstå fristelsen til at pakke det ud.

Nr. 798-1, Gavesæt Junior Assambly Set (lille sæt)

Gavesæt med engelsk tekst.

Nr. 799, Gavesæt Juniormontøren (store sæt)

Dansk tekst til venstre og engelsk tekst til højre.

Annoncen ovenfor til højre er fra Havemann fra 1953.

At tænke i 3D:

Det er sjældent man forestiller sig, hvor stort et arbejde det var dengang, når der skulle udvikles en ny bilmodel.

De havde ingen computere, ingen CNC-maskiner eller gnistmaskiner. Selve produktionen foregik med konventionelle maskiner som drejetænke, fræsere, boremaskiner, shapemaskiner eller også med en fil, som var det vigtigste værktøj for en værktøjsmager.

Men der lå et stort arbejde forud for fremstillingen af prototyper og værktøjer. Hvordan skulle bilen så ud? Hvordan skulle funktionerne være og hvordan skulle de virke? I dag ville man nok foretrække en tegning at gå ud fra, men det brugte de ikke i starten på Tekno eller på Termax.

De lavede i høj grad skitser, som de arbejdede sig frem efter. Nu var der ikke ansat ingeniører eller andre højtuddannede – nej det var en værktøjsmager, der stod for konstruktionen og fremstilling af skitser og som også langt hen ad vejen selv medvirkede til fremstilling af prototyper, værktøjer mv.

Det siger sig selv, at det var de dygtigste, der magtede denne opgave. På Tekno hed konstruktøren Erik Spon fra 1952 til 1960, man der var sikkert også andre, men Spon var funktionær og ansvarlig for udviklingen. På Termax var flere nøglepersoner omkring udviklingen. Jeg har interviewet en ansat, som startede i lære på Termax i 1956, Leif Schiødt, som kunne fortælle om “Bananan”, Bent A. Nielsen, førstesvenden Christian Andersen, som primært tog sig af karosserierne og sidst men ikke mindst Eivind Jørgensen, som tog sig af bunden og de løse ting.

Der var selvfølgelig flere ansatte, som bidrog med arbejdet.

Men jeg mangler at få nogle ender til at gå op hos Lange og hos Termax.

Noget af det, som jeg mangler at få opklaret er Kaj Christiansens (Vilmer) rolle i forhold til at lave konstruktioner. Hvis jeg kigger på hele Vilmers produktion, består den næsten udelukkende af trykstøbte emner, der er næsten ingen blik. Det er to vidt forskellige måder at arbejde på og faktisk to forskellige uddannelser for en værktøjsmager enten som formværktøjsmager eller som “snit og stands”, hvor der blandt andet arbejdes i blik. De dygtigste, kunne selvfølgelig begge dele.

Hvornår de tre nøglepersoner blev ansat hos Termax ved jeg ikke, men jeg har er overbevidst om, at Christian Andersen enten var med fra starten hos Termax, eller han blev ansat først i 1950.erne. Det er navnlig blikkonstruktionerne på Dodge lastbilerne, der springer mig i øjnene.

Jeg har fundet dokumentation for, at det var Christian Andersen, der udviklede svingkranen til den lille lastbil, og han var dermed var ansat hos Termax i 1953, så det er ikke urealistisk, at det var ham, der udviklede de første biler hos Termax, men der er en anden mulighed.

Kaj Christiansen var hos H. Lange ikke hos Termax.  Han var med fra starten i 1946, enten som partner eller som ansat, men det var interessant, at få at opklaret, om han fx var udvikler på Buick ambulancen, Dodge lastbilen, trucken og motorcyklen. Kaj Christiansen var værktøjsmager, så det kan ikke afvises, at han havde evner som konstruktør. Den senere produktion hos Vilmer viste, at han godt kunne lave de lidt mere primitive bilmodeller, men der er ikke meget blik på Vilmerbilerne, måske fordi han ikke mestrede denne form for håndværk.

I en artikel i Veteranposten nr. 3/2007 af Jørgen Kjær omtales Kaj Christiansen og Vilmer. Her citeres Kaj Christiansen for, at han forlod Langes Legetøj og udviklede en lille modelbil hjemme ved køkkenbordet i 1952. Han startede for sig selv med Vilmer i 1953.

Bruddet mellem Lange og Kaj Christiansen er altså sket i 1951 eller 1952. Selv en blind mand kan se, at Den lille lastbil (Minidodge) og Militær- og brandserien er som enæggede tvillinger.

Min teori er derfor, at det kan have været Kaj Christiansen, der lavede grundkonstruktionerne til nogle af ovennævnte modeller, men jeg tvivler stærkt på, at han var i stand til at gøre det alene. Det begrundet i, at Militærbilerne, som han beviseligt har lavet, ligner resten af Vilmer bilerne ganske godt. Når jeg kigger på Vilmers produktion fra og med Militær- og brandbilerne og helt til slut er der næsten ikke sket nogen udvikling.

Det er primitive modeller, som egentlig ikke ændrede sig ret meget indtil de lukkede i 1972. Hos Lange udviklede de værktøjsmaskinerne, en pistol og ikke mindst en meget avanceret skrivemaskine – biler som Dodge, trucken og motorcyklen virker for svære for en, der i 20 år ikke forbedrede sine bilmodeller. Vilmer personbilerne som Volvo 444 PV, Renault CV og Mercedes er lysår fra Teknobilerne. Tænk på, hvor langt svendene på Termax nåede fra fx Morris Oxford til Jaguar E, Chevrolet Monza, Oldsmobile Toronado og navnlig Mercedes Bussen. Der skete en enorm udvikling. Kaj Christiansen var ikke i nærheden af noget af det. Derfor må Christian Andersen, Bent A. Nielsen eller andre have hjulpet til fra starten i 1946, hvor E. Leager-Larsen, som ejede Termax også har oplyst, at samarbejdet med H. Lange begyndte.

Christian Andersen har formentlig lavet blikdelene til Dodge og Den lille lastbi , som han helt klart mestrede til fulde, men sikkert også formværktøjerne. Langes Legetøj og Termax lå på den samme adresse i Nyrnberggade, så de har været tæt på hinanden.

Bilen som Kaj Christiansen lavede “hjemme på køkkenbordet på Amager” kan kun have været Militær- og brandbilsserien.

Jeg vil berøre emnet meget dybere i min artikel om Militær- og brandbilsserien, som man bliver nødt til at læse, for at få det hele med.

Bent A. Nielsen er formentlig kommet til Termax lidt senere og han tog formentlig over som konstruktør hos Termax. Han var ansat i 1956 da Leif Schiødt kom i lære.

Prøv at lægge mærke til, hvad Leif Schiødt sagde om Christian Andersen:

1.-svenden var Christian Andersen (nummer tre fra højre). Det var ham, der lavede de svære forme til bil karrosserierne. Han havde en fantastisk evne til at rumme en hel formkonstruktion i hovedet uden tegninger eller andre hjælpemidler. Jeg tror ikke hans lige findes i dag, men nu har vi jo også computerne til hjælp.  

En af de evner, som Christian Andersen besad, var at han kunne se verden i et 3D-perspektiv. Denne evne er afgørende vigtig, når man konstruerer – ikke bare modelbiler – men også andre emner. Man skal evne at kunne se, hvordan emnet ser ud, se fra alle sider og hvilke muligheder, der er for at komme videre og ikke mindst, hvordan man kan bygge videre på bilen. Tænk på hvor mange dele, der er i en Oldsmobile Toronado. Værktøjsmageren skulle evne at forudse alle delenes funktion og samspil med de øvrige dele, inden de fremstillede dem. Modellen skulle også kunne holde til at blive brugt.

I dag kan en computer vise tegninger og modeller i 3D, eller man kan printe dem i 3D.

Jeg er selv uddannet finmekanikker/værktøjsmager og jeg besidder ikke denne evne til fulde. På min lærerplads, der var Foss i Hillerød var jeg tilknyttet udviklingsværkstedet og der arbejdede en svend, der var i besiddelse af disse evner. Man skal tænke på, at delene ikke er lavet endnu, så man skal konstruerer dem i hovedet før man laver dem. Ikke alene kunne han tænke i 3D, men han kunne også tegne et tænkt emne fra alle vinkler, så det lignede et fotografi. En evne min far også havde. Det er åbenbart noget man magter – når man kan tænke i 3D – kan man også tegne i 3D.

Hvorfor nu denne lange beretning? Jo, fordi jeg har flere mapper med skitser, som bærer Christian Andersens signatur, blandt andet Den lille lastbil og konstruktionen af kranen. Det er et unikt indblik i den måde C. Andersen tænkte på og hvordan han fik konstrueret en helt fantastisk svingkran til en lille legetøjsbil.

De sidste billeder her på siden rummer faktisk en lille overraskelse om en billad, der ikke blev til noget – desværre.

Det er tydeligt, at skitserne er lavet ved filebænken. De er møgbeskidte og flere har brandhuller formentlig fra cigaretter eller gløder fra en pibe – Christian Andersen røg pibe, som det også fremgår af billedet fra artiklen “Værktøjsmageren fra Termax”.

Jeg bringer et udpluk af de ca. 30 – 40 skitser.

Man fornemmer tydelig på billedet til venstre, hvordan ideen tager form ned over siden. 

På billede til højre kan man se et udfoldet krankonsol, som efterfølgende blev bukket til et færdigt emne.

Ovenfor viser, at Christian Andersen er ved at være tæt på det rigtige resultat.

Til sidst den lille overraskelse, som jeg aldrig havde hørt om før.

Ja – stod til Christian Andersen, var vi også blevet beriget med en fin lille stigevogn, men den fik han som bekendt ikke lov at lave.

Det er helt tydeligt, at Leif Schiødt har helt ret, når han hævder, at Christian Andersen ikke behøvede tegninger – hvis han kunne lave en kran ud fra disse primitive tegner, har han været noget helt særligt og tak for det, kan alle vi, der samler på Teknobiler vist godt sige.

Nedenfor et billede af Christian Andersen, der er ved at kopifræse en model af en Porsche 911S. Mastermodellen han fræser efter, kan han næsten selv være i!

Til sidst et familiebillede at disse fine gamle biler.

Mecline:

Den lille lastbil er også lavet hos Mecline Norway. Jeg kender intet til modellerne, men har et billede af en bund. Stort set hele serien af den lille lastbil er fremstillet af norske Mecline.

Norske Mecline har også lavet Vilmers “MiniDodge”.

Ovenfor en Vilmer bil fremstillet af norske Mecline.