Nitning

Den billigste måde at samle en modelbil på er ved at nitte den sammen med en særlig teknik som er ret logisk, men som man ikke lige regner med at det er den måde det er gjort på. De fleste forbinder en nitte med et form for metalsøm, som presses gennem et hul og som så udvider sig eller bankes på plads. Men på modelbilerne forholder det sig anderledes. Nitten er støbt som en del af karosseriet og går ca. 2 mm gennem bunden af bilen når den samles. Det hele samles og metalnitten varmes på plads med en metaldorn i en søjleboremaskine. Metaldornen presses mod nitten som ganske enkelt smelter og formen afhænger af formen på dornen.

Billederne er fra en ubrugt tankoverdel, hvor tappen ses i begge ender. Der ses en fordybning til at fange dornen. Ofte har dornen også en lille spids til at fange med og det er denne der giver et lille hul i nitten.

Der sidder som regel 2 nitter på en bil, og arbejdet udføres samtidigt.

Når nitten er kølet af er nitningen overstået.

Nedenstående billede er fra MOTOR december 1962, hvor bladet var på besøg hos Tekno. Det er et ret fantastisk billede af den ægte vare. Bilen er en VW 1500. Det andet billede er forsiden af bladet der vel siger alt om ægte barneglæde, det kunne være hvem som helst af os Teknosamlere.

   
Copyright Leif Nielsen – Bragt med tilladelse fra motorredaktør Leif Nielsen

Dornene er meget simpelt fremstillet af noget stål der kan hærdes. Der drejes en passende fordybning i enden af dornen (eller i begge ender, så den kan vendes) som efterfølgende hærdes. Det er vigtigt at fordybningen passer nøjagtigt med den mængde metal der skal smeltes, ellers holder nitningen ikke.
Det er ikke den store videnskab og nitterne har den form, som værktøjsmageren nu engang har fået givet dornen og derfor er der stor forskel på nitterne og man kan ikke sammenligne fx 2 Volvo 544 og udfra nitternes form konkludere noget om fx restaurering.

Jeg har set et originalt sæt dorne fra Tekno, som i dette tilfælde talte ca. 30 dorne.

Nedenstående billede er egne fremstillede dorne.

Det er nøjagtigt samme metode som fx Corgi har brugt til at samle deres biler med, dog er der ikke den store forskel på Corgis nitter, som der er på Teknos.

Den, der mere professionelt restaurerer biler anvender samme metode. Den gamle nitte fjernes og der bores et ca. 2 mm hul, hvor et stykke metal placeres så det rager ca. 2 mm gennem bunden og der foretages en ny nitning.  Hvis det er lavet rigtigt kan det ikke ses om det er en ny eller gammel nitte. Man kan somme tider lave et mærke i nitten med en negl eller en kuglepen og så er det ikke en original nitte, men der kan være anvendt hårdere materiale og så kan det ikke ved hjælp af nitningen konstateres om bilen er original eller ej.

Jeg har selv gjort dette med pæne originale biler, hvor der fx er knækket noget af en kofanger som ønskes udskiftet og det er umuligt bagefter at se at denne reparation er udført. Det viser noget om, hvor svært det kan være at afsløre om en bil er helt urørt eller der har været pillet ved den.

En ny nitte er selvfølgelig mere blank end en gammel, men giver man den lidt eddikesyre bliver den såmænd ”gammel” igen.

Svagheden ved nitning i forhold til en skrue er at nitten kan sprænge og at bilen selvfølgelig ikke kan skilles ad. Det er navnlig biler hvor der er interiør og ikke mindst affjedring mv., der presser på nitterne og somme tider får dem til at sprænge, men i de fleste tilfælde er det en dårlig nitning, hvor dornen ikke har passet, der får nitten til at slippe.

Ford Taunus Transit har en svaghed ved de bagerste nitter, der meget nemt sprænger og døren + de bagerste kofangere falder ud.

Billederne viser en Transit og man kan godt fornemme at det er skrøbelige nitter der sidder i. På det sidste billede er det gået galt.

Nedenstående nitninger er originale nitninger fra Volvo 544, Volvo Amazon 2-dørs og Ford Taunus 17 M nr. 826 og viser hvor forskellige de er.

Dette billede viser en VW 1500 med en nitte der er limet i. Det øvede øje kan godt se forskel.

Disse billeder er dels fra en Solido Simca samlet på Tekno og de har helt specielle nitter som ikke ses på Teknobiler, så jeg formoder dornene er kommet sammen med delene fra Frankrig og dels fra en Corgibil.

Til sidst billeder fra en Volvo Express brandsprøjte, hvor det næsten ikke kan laves ringere. Bilen er en eftersamlet model og skulle nok have været i skrotkassen, men ikke desto mindre findes de på markedet – gå langt uden om dem. Men vedkommende der har lavet disse har virkelig gjort sig umage for at sjuske så meget som muligt, navnlig den bukkede kobbernitte er ”veludført”.