Saab 93 nr. 821

Saab 93 nr. 821

(1959 -1962)

Efteråret 1959

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Endelig udkom en Saab fra Tekno. Det var oplagt, at Tekno også fik udviklet en Saab, som var en speciel bil, også dengang. Godt nok blev de første Saab modeller ikke eksporteret fra Sverige og de første Saab 93 gik næsten udelukkende til hjemmemarkedet og til USA, men efterhånden kom de også til Danmark. De første Saab 93 sendte Saab på gaden i 1955 med delt forrude.

Ret hurtigt samme år kom en model med udelt forrude. Det er denne model, der blev Teknos forbillede.

Jeg har gode minder med en Saab 93. Da jeg var 8 – 10 år havde jeg en skolekammeret, hvis morfar var entreprenør og havde en stor gård. I laden stod en udtjent Saab 93, som vi drenge fik lov at fræse rundt i ude på markerne.

En dag brød den sammen – ikke på det tekniske plan, men rusten fik den til at bryde sammen – den knækkede simpelthen midt over. Jeg har tit haft lidt dårlig samvittighed, men sjovt det var det. Efterfølgende fik jeg byttet mig frem til en Tekno Saab 93, som jeg vandt mange væddeløb med hjemme på gulvtæppet. Jeg kan næsten høre lyden af den fine to-taktsmotor, bare ved at tænke på den.

Men, der var flere årsager til, at det var op af bakke for Teknos Saab 93. Den bragte intet nyt med sig i forhold til VW 1200, Renault 4 CV og Lloyd, men det vigtigste argument for at Saab 93 levede på lånt tid var, at Saab allerede i 1960 sendte Saab 96 på gaden og selvfølgelig ville Tekno også have en Saab 96 i en moderne udgave.

Derfor var Teknos Saab 93 skæbne beseglet næsten allerede fra den dag den udkom, og den fik en historisk kort periode i legetøjsforretningerne.

Men kvalitet fornægter sig ikke. Saab 93 videreførte designet fra Saab 92 og overleverede næsten det samme design til Saab 96, som blev produceret helt frem til udgangen af 1970.erne. Saab oplyser selv, at tværsnittet på en vinge til en flyvemaskine former designet på Saaberne.

Min egen Saab 93.

Mit eget forhold til Teknos Saab 93 er, at jeg har svært ved at få nok af dem.

Saab 93`s historie

Saab 93 blev konstrueret af Erik Spon efter den modelskabelon, som han efterhånden havde kørt med i nogle år. Det er en super lækker modelbil, men den kom for sent til at flytte noget særligt i forhold til Teknos salg og udvikling. Nu blev bilerne planlagt og udviklingen startet et godt stykke tid – ofte flere år inden de nåede ud i butikkerne, og det har sikkert også være tilfældet med Saab 93. Da de fik ideen på Tekno, til den lå klar til produktion, skete der en rivende udvikling med modelbilerne. Der nåede Saab 93 ikke at komme med for alvorlig.

Den optræder første gang i Teknos prisliste fra 1959 til en pris på 4,25 kr. Samtidig med Saab 93 udkom VW 1200, Volvo 544 nr. 822 og Ford Taunus 17 M nr. 823. Tekno fik lige fyret de fire modeller afsted, som var af den gamle serie uden affjedring, interiør, rat mv.

Der findes stort set ikke reklamer for Teknos Saab 93. Noget af det eneste jeg har fundet er fra et nyhedsbrev fra Berico fra juni 1959, hvor Saab 93 præsenteres som nyhed. Selvom det er en fin eftertragtet bil, nævnes den ikke i nyhedsbreve i Danmark eller omtales i fx Legetøjstidende. Der er meget omtale af VW 1200 og de nye varebiler, men Saaben nævnes ikke.

Ovenfor nyhedsbrev fra Berico fra juni 1959.

Ovenstående annonce fra Politiken fra 23. april 1960.

Jeg har også en Berico prisliste fra februar 1960, hvor bilen er faldet i pris til 3,6 sek. Den er ikke med i prislisten fra 1962 fra Berico men det Saab 96 heller ikke, men mon ikke den er kommet i 1962, som afløser eller det har været planen.

Bilen nævnes sidste gang i Teknos katalog i 1961/1962, hvorefter den ikke mere findes i kataloger eller prislister. Så mit gæt er, at de sidste Saab 93 er kommet fra Tekno i 1962. Med til historien hører også, at Saab sendte Saab 96 på gaden i 1960 og denne model startede Tekno formentlig på med det samme for at få den hurtigt færdig.

Tekno katalog fra 1961.

Det var en meget kort periode, som Saab 93 fik på markedet. Men udover de allerede nævnte grunde begyndte Tekno at blive presset af navnlig Corgi, som var kommet ind på det danske marked for alvor i 1960, da importrestriktionerne blev ophævet.

Corgi´s personbiler omtales første gang i Legetøjstidende i august 1959, hvor de har medtaget Austin A60 og Mercedes 300 SL. Det var bilmodeller, der kunne det samme som fx Saab 93, men stadig ikke mere. Faktisk var Corgi allerede på det danske marked i 1956 – samme år som Corgi startede med de biler vi kender – og gæt engang, hvem der var agent for Corgi – det var Tekno!

Men det gik stærkt for Corgi – i september 1959 kom Citroen DS 19 og MG-A på markedet. Måneden efter Plymouth st. car og Ford Thunderbird. Men det var stadigvæk biler uden affjedring, interiør mv. Men allerede i maj 1960 skete der noget hos Corgi. De modificerede en del biler fx Morris Mascot, Plymouth, Chevrolet Impala og Fiat 1800 med affjedring, sæder og rat. Den helt store overraskelse var den helt nye Aston Martin D.B 4, der udover ovennævnte også kunne åbne motorhjelmen og fremvise en motor. Ret hurtigt herefter blev alle Corgis modeller ombygget med affjedring mv.

Tekno var også ude med MG-A nr. 824 i 1960, som også havde affjedring, interiør og rat. Men den kunne ikke åbne døre eller lignende. Lange/Termax havde dog allerede Mercedes ambulancen ude i 1959 med affjedring, rat og sæde.

Corgi fortsatte med et imponere, da de i maj 1961 under stor bevågenhed sendte Bentley Continental nr. 244 ud på markedet med styretøj, som var en revolution og en bagklap, der kunne åbne og et reservehjul kunne udtages. Modellen havde prismelygter foran og røde prismelygter bagpå. Corgi var helt klart et hestehoved foran på det tidspunkt. Men så skete der egentlig ikke de store revolutioner fra Corgis side før de berømte filmbiler begyndte at komme.

Annonce fra Corgi omhandlende Bentley Continental.

Min teori er, at Tekno havde grund til at være bekymret på dette tidspunkt. Jeg tror E. Spon var under et kolossalt pres for at udvikle noget tilsvarende hurtigt. Men egentlig tror jeg ikke Spon havde evnerne til at udvikle disse ting.

Spons kompetencer rakte ikke til denne komplicerede form for produktion og han har selv fortalt, at han havde mange sammenstød med Siegumfeldt og salgschefen Poul Fjeldgaard, som medførte at Spon rejste fra Tekno uden større glæde. En teori, der blev bekræftet af Poul Fjeldgaard, der fortalte mig, at Tekno måtte sætte deres lid til Termax på det tidspunkt, som havde lovet bilmodeller, som kunne åbne døre, klapper og som kunne styre.

Termax havde helt klart et ønske om at udvikle modeller, som kunne skilles og samles uden skruer eller nitter. Det lykkedes til fulde for dem op gennem 1960.erne. Tekno var på ingen måde i krise, de havde stadig masser af andre produkter og med lastbilerne havde de populære modeller, som Englænderne ikke havde og modeller, som var populære på de danske og svenske markeder.

Tekno slog dog som sagt tilbage – bare ikke med Teknos egne produkter, men med biler udviklet hos Termax og solgt til Tekno gennem H. Langes Legetøj. Mercedes – Benz 300 SL var også ude i 1961 med en masse nyheder, som Corgi ikke magtede, men styre, det kunne den ikke. Det kom først med DKW Junior nr. 727 i 1962. Jeg tror den blev hastet ud på markedet og overhalede Opel Kadett med nr. 724, som sikkert har været forsinket, fordi bagklappen skulle kunne åbne. Den har lavere nr. end DKW.en og burde logisk set, været kommet ud før DKW.en.

Det var så også kun for en kort bemærkning, at Corgi var lidt foran. Termax introducerede kort efter Jaguar E, Opel Kadett og Mercedes – Benz 230, som kunne skilles ad. Corgi kom aldrig i nærheden af det, som de kunne præstere hos Termax. Værktøjsmagerne hos Termax var i en liga helt for sig selv indenfor modelbilsproduktion. Ingen anden fabrikant har nogensinde præsteret hele tiden at kunne udvikle nye produkter, der bare blev ved med at imponere og som ikke bare var modelbiler, men som faktisk også skulle kunne holde til leg.

Jeg tror man skal se Saab 93´s skæbne i det lys i 1961. Den var simpelthen kommet for sent. Tekno havde mange personbiler i spil indenfor samme segment, fx VW 1200, Thunderbird, Volvo Amazon, Renault 4CV, Lloyd, Volvo 544, Taunus 17 M nr. 823 og fra Lange/Termax Morris Oxford, Opel Rekord og Mercedes – Benz 180, som alle var modeller, som var uden affjedring, interiør mv. Nogle modeller fortsatte, andre som Volvo Amazon og Volvo 544 blev opgraderet, men mange, heriblandt Saab 93 måtte lade livet ret hurtigt og for Saab 93´s vedkommende senest i 1962.

På den baggrund burde Saab 93 være sjælden, men det er den ikke. Der er ikke så mange af dem, men sjælden, det kan man ikke sige. Den er derimod meget eftertragtet for samlere og en Saab 93 er altid noget af de første der gribes efter, hvis den står på bordet på et marked.

Den er charmerende og navnlig i Sverige er den blandt de mest søgte Tekno produkter.

Modellens detaljer:

Det første man ligger mærke til ved Saab 93 er, at den er meget let. Den vejer kun 50 g, hvilket ikke er meget for en Tekno personbil, selv Lloyd er lidt tungere.

Det er ikke fordi Saab 93 skiller sig ud i forhold til Teknobilerne fra den periode. Jeg synes E. Spon har ramt designet særdeles flot, hvilket var en af hans varemærker. Saaben ligner sit forbillede helt fantastisk godt.

Hvis vi lægger ud med det tekniske er modellen 92 mm lang og den rigtige bil er 4007 mm lang, hvilket giver et størrelsesforhold på ca. 1:43,55. Tættere på idealet på 1:43½ kan man ikke komme.

Modellen består af 25 dele, hvilket er nogenlunde det samme, som tilsvarende modeller fra perioden.

Karosseriet er smukt lavet, men Saaben har ikke så tydelige og flotte graveringer, som fx Renault 4 CV og Lloyd. Der er ikke så mange graveringer og de virker ikke så dybe.

Fronthjelmen er kun markeret med midterlisten og håndtaget til at åbne fronthjelmen med, samt luftindtaget under forruden. Til forskel fra Saab 96 valgte Tekno at gravere pyntelisterne på siden og foran på bilen, hvor Saab 96 har decaler. Fin detalje. Dørene (selvmorddøre, der åbner fremad) og dørhåndtaget er medtaget. Bagpå bilen er bagklappen, brændstofdækslet og håndtaget markeret. Baglygterne er markeret og malet røde eller gule – det samme er blinklygterne forrest.

De løse kofangere passer fint til bilen og på den forreste kofanger er køleren støbt sammen med kofangeren. Den transparente rude er fastgjort i taget. Forlygterne er ligeledes transparente plastiklygter. Saab 93 fik aldrig prismelygter.

Bunden er støbt i zink og den er meget tynd. Der er “Tekno Denmark” logo, samt “Saab 821” indgraveret. Der er ganske få graveringer i bunden fx udstødningsrøret med en potte og et bundkar. Der er historisk få graveringer på en Teknobil.

Saab 93 har standard hjul med hvide fælge og blanke hjulkapsler, som også sad på VW 1200 og Volvo Amazon. De ældste biler har den gamle type med små hjulkapsler og de gamle dæk, som også sad på fx Willys Jeep. Senere kom de nyere hjul med større hjulkapsler og de velkendte standarddæk med riller. Jeg har set en enkelt rød Saab 93, hvor fælgene havde samme farve som bilen.

Bilen til venstre har de ældste hjul med små hjulkapsler og modellen til højre de nyere hjul med større hjulkapsler. 

Saab 93 gennemgik ikke ændringer i sin levetid og den bærer faktisk præg af enten at være en “sparebil” eller, at den er hastet hurtigt igennem. Navnlig graveringer på bilen og i bunden er ikke i den kvalitet, som de plejede at være på Teknos biler.

Modellen er malet i de farver, som de rigtige biler også udkom i og som også udviklede sig, som en Tekno specialitet fra model til model.

Saab 93 er forberedt til campingvogn med et hul i bunden.

Men uanset hvad man kan sige om Saab 93, er det en af Tekno samlernes absolutte yndlingsbiler. Den er der altid interesse for.

Modellens værdi:

Jeg har nævnt det flere gange, at Saab 93 er eftertragtet og biler i mint stand i æske ligger prismæssigt i den rigtig gode ende for personbiler. Selv biler i mindre god stand koster væsentligt mere end andre modeller. Hvad er prisen så – det er så svært at vurdere, fordi priserne på flot Tekno hopper op og ned. Æsken gør en stor forskel og som med andre Teknomodeller fra 1950.erne er der ikke så mange æsker. Biler med skader er også eftertragtede som restaureringsobjekter.

Ovenstående viser to næsten ens biler, men som det fremgår af billede er der knækket et stykke af kofangeren på bilen til højre. Den vil formentlig kun kunne opnå 15 – 20 % af prisen på den fejlfri bil.

Hvad skal jeg passe på?

Restaurerede modeller og reproæsker er det man skal vogte sig for. Navnlig fordi man kan risikere at betale rigtig mange penge for en bil købt fx på Ebay. Bagkofangeren og A-stolperne kan have skader.

Tekniske data:

Særlige decaler

Saab 93 blev ikke levereret fra Tekno med standard decaler.

Æsker:

Saab 93 kom i den samme type papæske hele sin levetid. En fin lille æske med tegninger af bilen og tekniske oplysninger på dansk og på eksportæsken er teksten på engelsk.

Engelsk tekst.

Modellerne:

Saab 93 kom i standardfarver, som var malet i den samme farvekode, som de rigtige biler. Det var der en grund til. Saab brugte bilerne i forretningerne, hvor bilerne var sat på en plade med en bil i hver af de farver, som bilen kunne leveres i. Det var tilfældet med alle Saab 93 og Saab 96 modellerne og med Lloyd. De almindeligste farver på Teknobilerne er blå, lysebrun og rød. De øvrige er mindre almindelige og faktisk sjældne.

1: Blå:

2: Lysebrun:

3: Rødbrun:

4: Rød:

5: Hvid

6: Mørkegrøn:

Det er en meget mørkegrøn farve og man forveksler den ofte med sort, navnlig på billeder.

7: Lysegrå:

Sjælden farve.

8: Mellemgrøn:

Sjælden farve og jeg er ikke 100 % sikker på originaliteten. Men det er den samme farve, som Saab 96 senere udkom i. Billedet er fra Internettet.

9: Sort:

Salgsdisplay:

Saab fik lavet et salgsdisplay til at hænge hos forhandlerne så kunderne kunne se de forskellige farver, som bilerne kunne leveres i.