Scania – Vabis Stigebrandsprøjte nr. 445

Scania – Vabis Stigebrandsprøjte

nr. 445

(1959-1972)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Scania – Vabis stigebrandsprøjten eller stigebilen, som den normalt bliver kaldt er en meget smuk udført lastbil. Ligesom med Volvo kranbilen nr. 436 er det en bil man næsten altid finder i gamle legekasser. Alle havde en stigebrandbil og rigtig mange af dem har overlevet børneværelserne. Jeg tror også mange voksne har købt en af dem til sig selv.

Den har selvfølgelig en del mangler sammenlignet med mange andre Teknobiler, men den var også tidligt på færde og da den udkom i 1959 kunne den mere end de fleste andre modellastbiler. Det er rent Tekno produkt og det var konstruktøren Erik Spon, der stod for modelarbejdet med bilen. Jeg kan tydeligt huske, da jeg interviewede ham, at han godt kunne lide bilen og navnlig stigen havde voldt dem problemer. Faktisk antog Tekno en værktøjsmager med kompetence til at fremstille værktøjerne til stigen.

Værktøj til fremstilling af førerhuset.

Der er har været rigtig meget snak frem og tilbage blandt Teknosamlere omkring ligheden mellem Teknos stigekonsol og den stige som sidder på Dinkys stigebil. Nogle mener, der har været et samarbejde – hvilket ikke kan afvises, men jeg hælder nu mere til den teori, at Tekno endog meget kraftigt har ladet sig inspirere – måske af Dinky produktet, da de lavede stigen og konsollet. Dinky kom først med deres bil. Når man kigger på bilerne er ligheden meget iøjnefaldende – det kan ikke være tilfældigt – ikke bare stigen men hele konsollet ligner i detaljer hinanden. Men både salgschefen Poul Fjeldgaard på Tekno og også Erik Spon lagde ikke det mindste skjul på, at man huggede med arme og ben fra hinanden. Jeg tror ikke patenter eller retssager var så udbredt dengang. Dinky var ikke store i Danmark i slutningen af 1950.erne, så måske, så de bare gennem fingrene med den slags ting. Jeg har aldrig stødt på noget, der bare antyder den mindste kontakt mellem Dinky og Tekno. Men lad os også slå fast, det er ikke den samme stige, selvom de ligner hinanden. Folkene på Tekno har flere gange bevist, at de ikke var blege for at kopier andres produkter, blandt andet hele Dodge militærserien.

Dinky, her vist med to forskellige modeller. Jeg synes, Scania.en fra Tekno er klart den flotteste.

Den er solgt i tusindvis af eksemplarer og har i den grad bidraget til Teknos indtjening. Den har ikke samme høje status som fx Scania hængertrækket eller de andre Scania modellastbiler. Den er respekteret med ikke i særlig høj kurs blandt samlere. Det hænger naturligvis sammen med, at der er så mange af dem.

Modellens historie:

Scania – Vabis stigebilen nr. 445 var den første Scania lastbil, som Tekno lavede. På den tid, hvor den udkom var der ikke ret mange sjove lastbiler, som havde funktioner. Der var næsten ingen brandbiler og de lastbiler, som Tekno havde var Volvo serien og så de gamle Dodge lastbiler. Stigebilen og Volvo kranbilen passede fint sammen. Stigebrandbilen var en kæmpe salgssucces lige fra dag et. Der er solgt et enormt antal af Scania stigebiler. Det ældste jeg har fra bilen er fra en nyhedsudsendelse fra Berico fra oktober 1959, hvor Berico annoncerer, at bilen nu er klar til salg. Den er også nævnt i alle Teknos kataloger fra 1961 – 72. Legetøjstidende har den med i en annonce fra 1966, sammen med andre brandkørertøjer, men ellers lever den sit eget stille liv i de 13 år, den bliver produceret. De første biler var Scania – Vabis 75 versionen, som også ses tydeligt på Bericos annonce. Senere ændrede det sig til Scania – Vabis 76, Scania – Vabis 110 og de sidste biler med Scania 110.

Bericos annonce til venstre og Teknos annonce til højre.

Ovenfor en flot annonce i Politiken fra 12. marts 1960 og nedenfor en tilsvarende også fra Politiken fra 10. december 1960.

Nedenfor annonce fra Illums Julekatalog 1959, hvor stigebilen selvfølgelig også er med.

Teknos katalog fra 1961/62 til venstre, 1963/64 i midten og katalog 1965/66 til højre.

I 1961 kataloget pryder stigebilen forsiden ellers er det samme billede, som er brugt i alle katalogerne. I 1965-66 er den lille fætter stigeefterløberen også kommet på markedet.

Scania – Vabis stigebil kom også i en helt særlig gaveæske, som også blev lavet til Volvo kranbilen, Scania hængertræk og til tipbilen. Æsken var med transparent låg og med bånd og sløjfe. Den er sjælden, den udgave – faktisk har jeg aldrig set den ud over på en reklame fra Tekno.

Teknos katalog fra 1968-69 til venstre, som er en mærkelig blanding af tegninger og billeder. I midten og til højre katalogerne fra 1970-71 og fra 1971 – 72, som er helt identiske, men dog et rigtig billede. Bilen er også blevet til en Scania 110.

Den solgte så godt, at den er med i samtlige de kataloger jeg har set fra danske og udenlandske forhandlere.

Når en model solgte godt for Tekno indtraf der en vis magelighed, som jeg også har nævnt før. Det var ligesom folkene på Tekno afstod for at udvikle på modeller, der solgte sig selv. Når de ikke rigtig kunne følge med efterspørgslen med andre ting, fortsatte de bare med at lave de sikre ting i en lang uendelighed. Den første Scania – Vabis stigebil var rød og sådan forblev det i 13 år. Der havde da været mulighed for at lave andre farver eller lave bilen med ændringer, men det skete bare ikke med de mest populære modeller hos Tekno.

Bevars, der blev ændret lidt på decalerne. Der kom selvfølgelig en bil med et Scania – Vabis logo på døren og lidt forskellige Falck – Zonen og Falck udgaver og af en eller anden underlig grund en svensk udgave af saftfirmaet “Felix Capri”. Men de var stadig røde og virkede på samme måde.

I 1969 forsvandt “Vabis” og papæsken blev omkring 1970 afløst af udsigtsæsken.

På et tidspunkt undlod Tekno at male slangerullen rød og efterlod den umalet. Det værste, der kunne ske skete helt til sidst i Teknos levetid, da håndtaget, der hæver stigen og tandhjulet blev lavet i plastik. Samtidigt forsvandt også det blik, der fungerer som bremse for stigen også. Det var i ret dårlig kvalitet og gik nemt i stykker. Samme ændring blev selvfølgelig også foretaget på stigeefterløberen. Der kom også lidt andre ændringer, men det var af mere teknisk karakter, som er nævnt i næste afsnit.

Da modellen kom på markedet kostede den i følge prislisten fra marts 1960 14,85 dkr i 1963 16,85. I 1970 var prisen i Danmark steget til 25,75 dkr., som var mere end forvognen til hængertrækket, der kostede 23,25 kr.

Modellens detaljer:

Scania – Vabis stigebil er lidt anderledes opbygget end de andre lastbiler, fordi den har indbygget chassis, hvor brandbilerne havde rum til udstyr. Den er generelt ret godt lavet. Det er en stærk bil, som ved almindelig leg ikke går i stykker. Der er ikke rigtig noget på bilen som kan gå i stykker. Det er stigen, der er det svage punkt.

Stigebilen fik nr. 445, som var et nyt nr. Jeg kan ikke se der har været andre Tekno produkter med det nr.  Den er opgivet til størrelsesforholdet 1:50, som var den foretrukne størrelse for lastbiler og busser hos Tekno. Den er 180 mm lang og med stigen helt slået ud måler den hele 360 mm.

Nr. 445 er samlet af 51 enkeltdele, hvilket er rigtig mange, når man tænker på at den ikke har døre, der kan åbnes eller affjedring. Da den ikke har en chassisramme, førerhus og så videre er den simpelthen blot konstrueret med en top og en bund, som danner hele grundbilen. Ruden på de første biler var let farvede blå eller grønlige, hvor de sidste biler havde transparent rude. Der var ikke interiør. Lygterne var nitter som blev brugt før prismelygterne og det lavede Tekno aldrig om på. Der kom heller aldrig interiør i bilen – heller ikke i søstrene entreprenørbilen, eller Honest John.

Bunden er en metalstøbt bund, med graveringer af udstødning og kardanaksel. Bunden er skruet fast til karosseriet med 2 selvskærende blanke skruer.

De ældste biler blev leveret med hjul med 10 møtrikker, som sidder fast på akslen. Da hjulene med gennemgående aksler kom på markedet blev de også monteret på stigebilen. De ældste biler havde ligeledes dæk af trapeztypen som selvfølgelig også blev udskiftet med standard lastbildæk, som anvendtes resten af bilens levetid.

Der er graveringer på ladet, til lygter på taget, samt døre og kølergitter. Der er også graveringer til opbevaringsrum. Der er loge Tekno Denmark og 445 i bunden. Kølergitteret er umalet. Der er monteret fire løse håndhjul, som skal markere støttebenene. Fin detalje. Bagest på bilen sidder holderen til slangerullen. Holderen er lavet så smart, at rullen kan køre rundt, når man trækker i snoren. Rullen er monteret med snørebånd og en lille metal slangespids.

Grundbilen er en super stærk konstruktion, som kan tåle at blive leget lidt hårdt med.

Ovenstående billeder viser produktion af stigebilen fra Tekno. Billederne er venligst udlånt af Peter Mayer.

Men det som gør modellen speciel er selvfølgelig stigen. Den er meget flot og detaljeret udført. Den består af en inder- og en yderstige. Det er ret utroligt, at udviklerne på Tekno har kunne få det til at fungere. Inderstigen kører ligeså fint frem og tilbage uden besvær. Støder den imod, skal man lige trække lidt i yderstigen og det kører gnidningsløst igen. Snoren er et mysterium i sig selv. Den kører hele vejen rundt og på nogle modeller er der monteret en lille fjeder, som holder snoren stram. Forrest på stigen sidder et lille hjul som centrerer snoren. Inderstigen er presset ind i konsollet, så den kan tåle at blive båret i. Det hele holdes sammen af en lille firkantet nitte. Man kan hæve og sænke stigen med det venstre håndtag, mens det højre trækker stigen frem og tilbage. Et lille stykke blik forhindrer stigen i at falde tilbage. Hele konsollet kan dreje 360 grader rundt og holdes stram af en lille fjeder inde i karosseriet. Flot og smart lavet og det fungerer alt sammen rigtigt godt.

Ved en tilfældighed opdagede jeg på et tidspunkt, at der er forskel i karosserierne indvendigt. På de absolut sidste biler er der foretaget nogle ændringer i karosseriet, som virker lidt mærkelige. Ved forhjulene er der støbt to lange stag, som holder hjulakslen presset ind mod bunden af bilen. Bagest er der støbt en kraftig forstærkning under fæstningspunktet for konsollet. Holderen til slangerullen er også lavet meget kraftigere, hvilket er en fornuftig ting. Den seneste model har tranparent forrude og sort eller rød bund, hvilket typisk var biler fra Hjørring. Hvorfor disse ændringer er lavet vides ikke. På forhjulene sparede man at sætte hjulene fast på bunden og forstærkningen bagest virker lidt meningsløs, da jeg aldrig har oplevet at det er lykkedes at brække konsollet ned gennem karosseriet. Men det sjove er at måler man efter er det et helt nyt karosseri. Tekno har simpelhen lavet en ny form. Den gamle har sikkert været slidt op.

Bilerne har næsten alle sølvfarvet bund, men de sidste biler havde også sort bund og nogle endda rød bund.

Scania – Vabis stigebils værdi:

Der er lavet alt for mange af dem til at de kan trække en ordentlig værdi. En pæn komplet bil indbringer sjældent mere en 3- 400 kr. En mintbox bil måske 5 -600 kr. En bil med fejl eller mangler ryger helt i bund. Den er nærmest usælgelig.

Hvad skal jeg passe på?

Man kan nemt se på bilen om den er i orden. Restaurering er ikke et tema med stigebilen. Det kan ikke betale sig at restaurere den med salg for øje. Normalt må man acceptere at stigen ikke kan køre eller snoren er knækket.

Tekniske data:

Særlige decaler:

Ud over standard decaler med de sølvfarvede “Scania-Vabis 75” , 76 og 110 decaler på siden af førerhuset og på kofangeren, standard decaler sammen med Scanias logo på dørene og forskellige Falck – Zonen og Falck decaler var der ikke noget specielt over decalerne til stigebilen.

Æskerne:

Bilen blev leveret i papæsker med de sædvanlige farver rød, sort og hvid. Jeg tror ikke æsken ændrede sig overhovedet gennem årerne. Dansk tekst på en ene endeflap og svensk tekst på den anden – “stegvagn”. De sidste modeller kom i udsigtsæsker.

En typisk Scania æske i det velkendte røde og sorte design, men lige dele dansk og svensk tekst.

Ovenstående viser papæskerne. Nedenfor billedæskerne som findes i flere forskellige udgaver. Den tidligste havde baggrund inde i æsken.

Modellerne:

Der kan være flere modeller end de viste eller de kan være i lidt anderledes varianter. Hvilke biler der er lavet som Scania – Vabis 75, 76 eller 110, samt Scania med forskellige logoer er umuligt at sige.

445-1 Scania – Vabis 75 med hvidt dørlogo:

Den ældste model med hvidt Scania dørlogo, hjul med 10 møtrikker og dæk af trapeztypen. Personligt den model jeg bedst selv kan lide. Læg mærke til hvor flot den er i støbningen. Formen blev slidt efterhånden og nogle detaljer blev mere udviskede.

Ovenstående model har rød bund.

445-2 “Scania – Vabis” 76 med sort dørlogo:

Klart den mest almindelige stigebrandbil. Er formentlig også lavet som Scania – Vabis 75 og 110.

445-3 “Scania ” 110:

Nedenstående bil er uden logo, men den findes også med sort Scania logo.

445-4 “Scania – Vabis” Falcks Redningskorps:

445-5 Scania – Vabis Falck-Zonen:

445-6 Uden decaler:

Bemærk at det er modellen med plastik håndtag. Der havde man åbenbart sparet alle decalerne. Sikkert noget af det sidste, der er kommet fra Tekno/Algrema i Hjørring.

445-7 Scania – Vabis “Felix Capri” – “Släck Törsten” “S”

En stigebil med en reklame for et svensk saftfirma er noget af en gåde. Er det fordi bilen skulle symboliserer, at man kunne bruge stigen til at plukke æbler ned fra træerne med?

Samme firma lavede en konkurrence, hvor man i Sverige kunne sende seks ediketter fra en saftflaske ind og få tilsendt en flot tankbil ganske gratis. Whau – det var et godt tilbud.

Andet:

Originalt foto som repræsentanterne havde med ud i legetøjsbutikker til forevisning.