Tilbehør
Det som gjorde legen med bilerne til noget helt særligt var det tilbehør, som man kunne finde og bruge. Min egen far var driftsleder på en møbelfabrik, og han tog alle mulige ting med hjem, som kunne indgå i legen. Fx kan jeg huske, at han skaffede en masse ruller fra rullelejer, som vi brugte på lastbilerne eller trædyvler, som også var gode til leg.
Lejerne var virkelig tunge og man kunne mærke affjedringen meget tydeligt. På den måde kunne drengene selv skaffe sig tilbehør.
Men noget helt andet var det officielle tilbehør fra Tekno, eller fra andre fabrikanter, som lignede de rigtige ting, som fx ølkasser, sækkevogne figurer o.s.v. – det var i særklasse. Godt nok kunne ens mor levere små trisser fra syskrinet, men der var nu ikke noget som rigtigt tilbehør.
Jeg tror egentlig Tekno leverede tilbehør og navnlig reservedele til bilerne, hvis man bad om det, derfor er det umuligt at få overblik over, hvad der præcist er lavet. Legetøjsbutikkerne har sikkert kunne bestille at sortiment med de løsdele som typisk blev væk.
Det er vanskeligt kategorisere emnet, men jeg har prøvet at dele emnet op i “Selvstændigt tilbehør”, “Tilbehør som en del af bilerne”, “Reservedele”. Det er egentligt ikke lykkedes så godt, men der er kommet mange ting med.
Benzinstationer og garager vil jeg omtale i en selvstændig artikel.
Selvstændigt tilbehør:
Alle modelbilfabrikanter leverede tilbehør til at understøtte legen. Det fandt Tekno selvfølgelig også ud af og helt fra starten med blikbilserien kunne man købe tilbehør, men langt det meste af udvalget var reservedele til bilerne. Jeg vil derfor henvise til min artikel om blikbilsserien for en nærmere beskrivelse af reservedelene til blikbilerne.
Nr. 300, Chauffør til blikbilsserien:
Jeg vil dog gerne nævne chaufføren til bilerne og flyveren. Den blev solgt som en løs enhed og ikke sammen med bilerne og den blev leveret i farverne blå, grøn og hvid.
Projektøren:
Tekno fremstillede en projektør, som er magen til den som sidder på blikbilen, men de fremstillede en, som havde en fast fod. Den blev overvejende anvendt sammen med Lineols figurer mv.
Båre:
Også en løsdel som blev solgt som tilbehør til ambulancen.
Trappe:
Tekno fremstillede en fin lille bliktrappe som tilbehør til øksebilen og i øvrigt også til urværksbilen i den udgave med den grønne trailer “International Transport”.
Autolift:
En rigtig sjældenhed fra Tekno er denne autolift i blik i samme størrelse som blikbilerne.
Donkraft:
Donkraften er støbt i metal, men den er flot lavet og fungerer fint. Jeg synes dog, at jeg har set den i et andet fabrikat også, men om de har kopieret hinanden eller Tekno har overtaget fra en anden fabrikant eller omvendt finder vi nok aldrig ud af.
Nr. 505, Færdselsfyr:
Et helt utroligt flot færdselsfyr, som kan skifte farve ved hjælp af et lille håndtag, der kan trækkes op og ned. Det er 100 % mekanisk – prøv at skille det ad og tro mig, du får problemer, når det skal samles igen. Det er næsten umuligt at samle igen så det virker. Prisen var i 1953 – 5,85 kr.
Der medfulgte et brev fra “Justitsministeriets udvalg for større færdselssikkerhed”.
Nr. 550, 10 vejskilte i metal danske:
Det var oplagt at lave vejskilte til de store biler – så det gjorde Tekno selvfølgelig også og de skilte er flot lavet. I metal hele vejen igennem påklistret en bestemt tavle.
De blev leveret i sæt med ti forskellige, som udgjorde hele serien, men er også solgt i løs vægt. Personligt kan jeg ikke få nok af disse små metaltavler. Jeg ved ikke hvornår skiltene blev udgivet, men jeg har set en reklame for skiltene fra 1950. En æske med 10 stk. kostede 7,5 kr. i 1953 eller 0,75 kr. pr. stk., hvis man købte dem i løssalg.
Vejskiltene havde følgende numre og betydning:
Nr. 530, Ensrettet kørsel:
Nr. 531, Rundkørsel:
Nr. 532, Parkering:
Nr. 533, Al indkørsel forbudt:
Nr. 534, Parkering forbudt:
Nr. 535, Bevogtet jernbaneoverskæring:
Nr. 536, Ubevogtet jernbaneoverskæring:
Nr. 537, Korsvej:
Nr. 538, Vejsving:
Nr. 539, Hovedvej:
Vejskilte i metal svenske:
Skiltene identiske med de danske blev også udgivet i Sverige, hvor de selvfølgelig havde de karakteristiske gule farver.
Der var to generationer af det mest udbredte tilbehør, som vejskilte, mælkejunger, ølkasser, o.s.v., hvor de ældste udkom i 1940.erne/1950.erne sammen med Ford V8 og med Dodge lastbilerne. Næste generation kom i 1960.erne.
Nr. 729, Sækkevogn:
Sækkevognene er ganske flot lavet. De er lavet hos Termax og den ældste lidt mindre udgave blev lavet til Dodge bilerne, hvorimod den største udgave blev lavet til Mercedes lastbilerne. Sækkevognen kostede i 1960 – 0,4 kr.
Nr. 740x, Mælkejunger i metal:
Mælkejungerne passer fint til mælkebiler i Dodge og Ford V8 versionen, men de blev også brugt til den lille mælkekasse til Ferguson traktoren. Der er lavet to størrelser af de metalstøbte mælkejunger, hvor den største er 19,5 mm høj og den mindste 16,5 mm høj. En mælkejunge kostede i 1957 – 0,15 kr.
746x, pose med 20 mursten:
Murstenen er med meget stor sikkerhed ikke lavet hos Tekno, men indkøbt fra et at de firmaer, som lavede mursten til at bygge modelhuse med. Findes sikkert også i forskellige størrelser. Der var en særlig Dodge lastbil til mursten. Prisen var i april 1957 på 0,85 kr.
Trætønder nr. 734x:
Dodge lastbilerne har en særlig bil, som de kaldte for tøndebilen. Tønden kostede i 1960 – 0,15 kr.
Sække nr. 735x:
De er rigtig sjove disse små sække med påskrift. Jeg har set fem forskellige slags. De er fremstillet i rigtig “lærred” med skrift der fortæller, hvad indholdet er og med et lille rødt bånd. Der kan selvfølgelig godt værre originale sække med andre farver bånd. En sæk kostede i 1960 – 0,15 kr. Sækkene er formentlig leveret i forskellige størrelser – eller måske af forskellige fabrikanter.
nr. 736x og nr. 743x Ølkasser i metal:
Der er tale om nogle utrolig vellignende ølkasser, som nøjagtig ligner de 50 stk. kasser, som var i brug dengang. De blev fremstillet hos Termax, som tilbehør til Dodge ølbilerne. De røde til Carlsbergbilen og de grønne til Tuborgbilen. De første ølkasser blev solgt enkeltvis til 0,15 kr. pr. stk.
Ølkasser i metal i papir:
Ølkasser i løssalg var i starten formentlig pakket ind på forskellig måder, men herunder en løsning med 12 stk. Carlsberg ølkasser pakket ind i papir.
Ølkasser i metal nr. 102:
Men ølkasserne var populære og overlevede i mange år. I starten af 1960.erne udviklede Termax en ny Mercedes-Benz Tuborg ølbil og Tekno lavede en Carlsberg sættebil og her fik ølkasserne igen betydning. Samtidig effektiviserede Tekno salget af tilbehøret ved at udgive små æsker med tilbehør. Jeg har et brev fra den svenske importør, der faktisk presser Tekno til at udgive disse små æsker.
Der lå 7 røde og 7 grønne ølkasser i hver æske til en pris af 3,- kr. i 1963., hvor de formentlig er udkommet. Der fulgte ikke en sækkevogn i æsken, den skulle man købe ved siden af til 0,4 kr. Æskerne med nr. 100 – 104 udkom i 1963 til 3,0 kr. pr. æske og udgik formentlig først i 1972 da Tekno lukkede. I 1968 kostede æskerne 3,75 kr.
416x, Sodavandskasser til Valash:
Sjældne kasser som blev brugt til VW type I, Valash. Der fulgte to stk. med til bilen. Senere blev de genanvendt til Volvo Express lastbilen fra Valash. Kasserne er lilla med gul skrift. Kostede i april 1959, 0,15 kr. pr. stk.
Nr. 100, Containere 4 stk. i æske:
Containerne var en nyskabelse fra Tekno og tænkt som et supplement til Hyster trucken. Prisen var 3,0 kr. i 1963.
Nedenfor annonce i Legetøjstidende fra februar 1965, hvor der reklameres for nr. 100, 101, og nr. 102.
Nr. 101, Mælkejunger i plastik:
Tekno fremstillede til lejligheden nye mælkejunger i plastik som passede til Scania – Vabis Caroline mælkebilen. Jeg har dem i tre forskellige højder, 23,5 mm, 25,5 mm og 26,5 mm. Indholdet af æsken bestod af 10 mælkejunger og en sækkevogn. Der er forskel på dem, hvor nogle har hul i håndtagene, mens andre har helstøbt håndtag.
Ovenfor et billede, som har været anvendt til fremstilling af reklame og katalogmateriale.
Personbilsdæk nr. 103:
Tekno var lidt længe om at få dækkene i æsker og få dem ud på markedet. De er med i prislisten fra 1965 for første gang men uden pris – først i listen fra 1967 er de benævnt med en pris på 3,5 kr. Der var 24 forskellige personbils dæk i en æske. Æsken var lysegul
Lastbilsdæk nr. 104:
Æske med 18 forskellige dæk til lastbiler. Æsken var mørkegul.
Nr. 581, Vejtavle sortiment 10 af hver i plastik danske:
Nr. 580 og nr. 581 blev leveret til forhandlere formentlig i den samme æske som nedenfor. Forhandleren kunne vælge mellem 5 – eller 10 stk. af hver af de 64 varianter til henholdsvis 80 eller 160 kr. i 1957.
I legetøjstidende fra november 1955 blev vejskiltene præsenteret som nyhed for forhandlerne. De kunne købe en forhandleræske med 64 varianter af skiltene som kostede 0,25 kr. pr. stk.
Da jeg interviewede Erik Spon, der var konstruktør på Tekno fra 1952 til 1960 fortalte Spon, at Siegumfeldt købte en villa på Ålekistevej i København, hvor der blev indrettet produktion i kælderen. Det var meningen at Egon Siegumfeldt – eller junior – som Spon kaldte ham skulle stå for en plastikproduktion i villaen.
Spon, der var uddannet til plastikstøbning kunne huske, at de lavede vejskilte og de små 1:87 plastikbiler på stedet. Derudover havde Spon´s kone og børn en lille hjemmeproduktion ved at klister mærker på skiltene.
Nr. 582, Vejtavle sortiment 6 forskellige:
En lille æske med 6 stk. kostede 1,75 kr. i 1957.
Nr. 583, Vejtavler i plastik danske:
På et tidspunkt udgav Tekno en lille æske med det atypiske nr. 583 med 10 vejtavler. De ændrede navnet fra “færdselstavler” til “vejtavler”. Jeg har ikke været i stand til at finde historik på denne æske, men jeg gætter på at det er den sidste i rækken af tilbehørsæsker og den har fået nr. 583, fordi de lave numre har været optaget.
Vägmärken, svenske:
Som det var tilfældet med metalskiltene kom plastikskiltene også i den svenske udgave med de gule skilte. De er formentlig solgt på forskellige måder i Sverige, men nedenstående sæt bestående af et plastikrør med 24 “vägmärken” er udgivet af (hold nu fast) “Nationalföreningen För Träfiksäkerhetens Framjande”. Indholdet beskrives som “Vägmärken, Markeringar och Signaler i Högertrafiken”
Sættet er formentlig udgivet sammen med den svenske importør Berico i 1967 da Sverige gik over til højrekørsel.
De samme skilte blev ligeledes brugt i Norstedt Trafikspel også fra 1967.
Nedenfor nogle svenske skilte som ikke er Teknos.
Plastikbiler H0 skala -1:87 nr. 570:
Hvorfor Tekno valgte at lave disse biler er en gåde. De må vel være tænkt til modeljernbaner, hvor Tekno indtil nu ikke havde blandet sig. Der var mange andre navnlig tyske fabrikanter, som lavede tilbehør til modeljernbaner – og det hævdes da også, at Teknos biler er kopier af Wikings biler.
Jeg ved det ikke, men Tekno var grove navnlig lige efter krigen og i starten af 1950.erne, hvor de kopierede flittigt. Tyskerne var ikke rigtig i en position, hvor de kunne forsvare deres patenter – og det udnyttede Tekno. Det kan være grunden til at der ikke står Tekno i bunden af bilerne, men kun “Denmark”. Der står dog Tekno på siden af æsken.
Der blev lavet fire varianter af plastikbilerne – DKW, Mercedes-Benz, Opel Kapitän og Opel Olympia.
De kom er mange forskellige farver, men også umalede, hvor køberen selv kunne bestemme farven, så ingen har overblik over, hvor mange farver der findes.
De blev udgivet i en fin lille æske med transparent låg.
Bilerne blev lanceret som nyhed i en notits i Legetøjstidende fra december 1954. Prisen var 2,0 kr.
Mercedes-Benz:
Opel Kapitän:
Opel Olympia:
DKW:
Transparent:
Den transparente er godt fundet på, fordi køberen selv kan bestemme farven ved at male den indvendig. Derfor findes der et utal af forskellige farver. Jeg har set de transparente solgt i samme æske, som de øvrige med fire i en æske.
Legetøjstidende bragte en stor annonce i december 1954 med de små plastikbiler.
Jeg har fra Erik Emil Rosenstrøm fået nogle billeder fra hans samling. Erik oplyser, at han mener, at der er produceret 10 forskellige grundfarver og 16 forskellige hvis nuancerne tælles med. Navnlig den gule farve skulle være sjælden.
Erik samler også på de licensproducerede Tekno H0 biler fra Norge. De norske biler er fremstillet i mange forskellige farver og nuancer og den gule er blandt andet også lavet i Norge. Hvor de danske biler har “guld” hjul findes de norske varianter med guld, bronce, grå og med Lego hjul.
De norske biler fremstilles både med sølvgrå og grå bund, hvor de danske har sølvgrå bund.
Nr. 871, Raket til Honest John:
Raketten fulgte ikke med bilen, men skulle købes ved siden af som tilbehør. I æsken lå en lille rund æske med knaldhætter.
Nr. 504, Mikrobiler 4 stk. i plastikæske:
4 ganske små biler, som har en lille kugle i bunden. Måske var de beregnet til Teknos trafikspil, som jeg i øvrigt aldrig har set udover på en tegning, men i nedenstående annonce fra Legetøjstidende, bliver de brugt til at køre med på en bakke. Bilerne kostede 1,5 kr. i 1950.
Kørerampe til autotransporter:
Kørerampen i gul og i hvid blev solgt særskilt til autotransporteren.
Koppartrans benzinstander:
Til nogle af Koppartrans tankbilerne fulgte der en lille nøglering med i æsken. Men om det kun var til de første biler fx Volvo tankbilerne skal være usagt.
PRE æske:
PRE var et vaskepulvermærke og da Tekno fremstillede en variant af VW type II pick-uppen passede den lille trææske lille nøjagtigt ned på laddet. Æsken var tilbehør til købmandsbutikkerne. Den er lavet i træ, men også i pap.
472, Taarup grønthøsteren:
Det er virkelig en mærkelig ting, som Tekno fik lavet. Den blev sikkert tænkt som tilbehør til MC Cormich og Harvester traktoren, men sikkert også som en forløber til traktor tilbehør, som kunne bruges sammen med Britain traktorer mv., i det grønthøsteren kom på markedet et godt stykke tid inden Tekno Harvester traktoren.
Ovenfor annonce for Taarup grønthøsteren. Bemærk at teksten bemærker at den er udført i stødsikker rød plastik. Det er nok den største overdrivelse i Teknos historie. Den går i stykker bare man ser på den.
Taarup grønthøsteren er superflot et se på – og jeg mener virkelig at se på. Den er udelukkende fremstillet i plastik og blev støbt ligesom de velkendte plastik modeller fra Airfix, Revell, Lindberg mv.
Alle løsdelene sad på en ramme, hvorfra de blev klippet ud og limet sammen. Grønthøsteren er umalet. Den er ret godt udtænkt, med en kraftoverførelse, der kan dreje rundt og en lang stang så chaufføren kan aktivere skærmen øverst på selve tragten. Den kan trækkes frem og tilbage ved hjælp af en lille fjeder.
Den har hjul med gummidæk, der kan dreje rundt og et øje, som man kan koble en vogn efter.
Derudover er der påsat en decal fra “Taarup”. Grønthøsteren ligner den rigtige Taarup grønthøster på en prik. Dog er Teknos udgave lidt for stor i forhold til traktoren.
Problemet med den er, at den går i stykker bare man ser på den. Bare det at få den ud af æsken uden af noget brækker af er et mareridt. Et endnu større mareridt er at få den ned igen. At nogen overhovedet har overvejet at bruge den som legetøj er en gåde.
Jeg ved fra Poul Fjeldgaard, der var salgschef på Tekno fra 1958 – 1966, at grønthøsteren blev produceret hos Berico i Malmø, som var Teknos svenske agent. En af partnerne hos Berico havde en plastikfabrik tilknyttet agentvirksomheden og her blev grønthøsteren fremstillet. Der er ikke Tekno logo på grønthøsteren.
Fjeldgaard erkendte da også lynhurtigt, at grønthøsteren ikke var egnet til brug i børnehøjde og den blev fjernet fra sortimentet igen. Men så hurtigt gik det altså heller ikke.
Første gang jeg støder på dokumentation for en Taarup grønthøster er fra prislisten fra september 1963, hvor prisen er 9,85, men den fortsætter i listerne helt op til udgangen af 1967, hvor prisen er steget til 12,25 kr. Nu kan den jo godt være udgået lidt før uden at Tekno fjernede den fra listen, men det tror jeg nu ikke.
Jeg har ikke fundet reklamer, annoncer eller anden omtale af grønthøsteren.
Der er en lidt mærkelig udvikling omkring grønthøsteren. De første udgaver lå i æsker med Tekno logo, men de blev afløst af en æske med samme illustrationer men uden Tekno logo, der blev erstattet af følgende tekst “Maskinfabrikken Taarup Kerteminde”. Tekno æsken er sjælden, mens der findes et stort antal æsker med Taarups eget mærke som er usamlet. Det fortæller vel, at produktionen stoppede på et tidspunkt, men man nåede ikke at bruge æskerne, men det fortæller også, at Tekno ikke mere ønskede at lægge navn til produktet.
Vi må formode at Taarup selv har overtaget produktion og salg af grønthøsteren på et tidspunkt.
Grønthøsteren blev samlet som hjemmearbejde i København, formentlig da Tekno opgav den. Jeg har tidligere talt med en mand, hvis mor samlede grønthøsteren derhjemme og han hjalp med ved arbejdet.
For samlere er det udmærket, at den er så svag – det betyder, at der ikke er mange af den tilbage og den derfor er god at have i samlingen.
Tilbehør som en del af bilerne:
Som tidligere nævnt tror jeg det var muligt at købe alle reservedele til bilerne hos Tekno til de biler som de aktuelt producerede. Derfor har jeg nedenfor kun medtaget en lille del, som jeg ved Tekno med sikkerhed solgte og var en del af sortimentet og som var medtaget i prislisterne. Emnerne vil blive nævnt i vilkårlig rækkefølge.
Blikbilserien:
Hele ideen med serien var netop at det hele kunne samles og skilles ad og bygges om på. Derfor kunne man få alt til blikbilerne. Jeg har nedenfor medtaget nogle få ting, men kan henvise til artiklen om blikbilsserien.
Nr. 430, autoring:
Gummidæk til blikbil – som kostede 0,15 kr. i 1948.
Nr. 433x, stolper og kæde til langtømmerbil:
Er nævnt i prislisten fra marts 1960 til 0,5 kr.
Nr. 439x, 5 tømmerstokke:
Er nævnt i prislisten fra marts 1960 til 0,7 kr.
Nr. 814x, chauffør til Willys jeep:
Den chauffør gjorde Tekno lidt mere ud af. De gamle i hård plast er flot malet så de passer til bilen, fx militær, UN, o.s.v – både som mening med hjelm og som officer med kasket.
Er nævnt i prislisten fra marts 1960 til 0,4 kr.
Nr. 950x, soldat til Dodge militærserien:
Er nævnt i prislisten fra marts 1960 til 0,4 kr.
Figurerne blev fremstillet i forskellige farver som grønne og brune – måske også som gule, der dog kan være fra Vilmer.
Nr. 161, løsdele til Tekno Zoo:
Nr. 461, mælkekasse m. fire junger:
Prisen var i november 1950, 1,0 kr.
Nr. 462, plov:
Prisen var i november 1950, 1,5 kr.
Nr. 463, kultivator:
Prisen var i november 1950, 1,5 kr.
Nr. 464, påhængsvogn.
Prisen var i november 1950, 1,5 kr.
Nr. 504, færdselsfyr med lys og batteri:
Jeg har valgt at tage dette produkt med her også selvom det ikke er et Tekno produkt. Færdselsfyret blev produceret af firmaet “JOA”, som i starten markedsførte fyret selv i legetøjsforretningerne. Der gik dog ikke længe før Tekno overtog forhandlingen under eget navn. De lavede en aftale med “JOA”, og i annoncerne fra Tekno stod der også noteret “Eneforhandling”.
JOA´s fyr er kommet omkring 1952 og Tekno startede deres annoncering i 1953.
Jeg har kendskab til fyret i tre forskellige farver – sort, rød og grøn.
Prisen var i 1953, 17,85 kr. hos Tekno incl. batteri og 18 kr. i JOA udgaven.
Nr. 452, urværk til urværksbil:
Nr. 452x, nøgle til urværksbil:
Nr. 815x eller nr. 106, beslag til campingvogn med skrue og spændetap:
Beslaget fulgte med i æsken til Sprite Musketeer campingvognen, men kunne også fås i løs vægt. De sidste havde illustration og vejledning på posen. Kostede i 1970/71, 1,0 kr. Produktet havde nr. 815x i 1967, men skiftede nr. til nr. 106 i 1970/71.
Nr. 107, blinklys, pose med 10 stk.:
Volvo 144 brandchef og politibiler:
Løs lygte + blink omviklet med tape og lagt i bagagerummet – hvis det var monteret kunne bilen ikke være i æsken.
Nr. 911x, 28 gasflasker + sækkevogn:
Er med i prislisterne op gennem 1960.erne – og i januar 1967 kostede sættet 3,25 kr. Jeg ved ikke om der fulgte transfers med i sættet – dem på billederne stammer fra de første biler, hvor børnene selv skulle sætte dem på.
Volvo Express, Løvens Kemiske fabrik:
Tilbehør som fulgte med i æske til bilen bestående af små trækasser og en lille seddel med lidt historie om bilen.
Ford D 800 ølbil:
Da Ford D 800 udkom konstruerede Termax en helt nu ølkasse som lignede de 30 stk. kasser som blev brugt i detailhandlen. Man var gået væk fra de 50 stk. trækasser som kasserne til Dodge ølbilerne afspejlede.
De nye kasser er helt utrolig flot gengivet. Prøv at kigge ned i dem. De ligner fuldstændig en 30 stk. kasse. De kan stables som rigtige kasser og hæfter lidt ligesom en Legoklods. De kan på samme måde sættes fast på en palle, som igen kan hæftes på laddet af bilen.
Termax fremstillede kun de grønne kasser til Tuborgbilen. De øvrige farver som rød var til den Hollandsk producerede Carlsberg bil, den brune kasse til Faxe Fad og endelig den gule til Heineken bilen. Tuborgbilen bilen er lavet både af Tekno DK og af Tekno NL.
Selvom Algrema/Tekno gik konkurs og firmaet blev overtaget af Tekno Holland var det fortsat Termax, der støbte alle til Ford D 800. Delene blev sendt til Holland, hvor de blev forarbejdet, malet og biler samlet.
Volvo Express, Cherry Heering:
Det blev ligesom kutyme at Volvo Express biler fik noget tilbehør med på laddet. Cherry Heering bilen fik små papkasser som forestiller vin pakninger. De samme æsker blev brugt på laddet af VW type I, Krumbak Vin.
Stopklodser til nr. 437 efterløber:
Dem er der sikkert gået mange ud over disken af. De bliver nemt væk. Nedenfor vises forskellige poser med forskellige priser.
Slangerulle:
Slangerullen blev brugt på Stigebilen, Volvo Express brandsprøjte og til VW pick-up slangebil. Løssalgspose fra legetøjsforretning.
Triangelstykke til nr. 452 anhænger:
Boggiesæt til nr. 451 Scania – Vabis lastbil:
Flag til Mercedes-Benz Ambulancen:
Tilskadekommen på båre:
Manden på båren blev fremstillet hos firmaet Reisler, som i forvejen brugte ham i deres egen militærserie. Han er lavet i forskellige farver og faktisk også i tilbehørs poser med et blåt og et gult blinklys. Han fulgte med i Ford Taunus Transit ambulancen.
Tilbehør til Ford Transit Bjærgningsbil:
Der fulgte lidt forskelligt tilbehør med i bilen – jeg har aldrig rigtigt fundet ud af, hvad der er det mest rigtige, men jeg tror Tekno ændrede lidt i sortimentet indimellem.
“Manden på taget” til VW type II, E. Roed Sørensen:
Nedenstående er fundet hos en lukket legetøjsforretning. Lidt vildt at tænke på, at så sjælden er figur har været solgt som løsdel. Der fulgte naturligvis en med bilen.
Vindspejl til scooter med to sæder:
Vindspejl til passager sidevogn med to sæder:
Kranarm til Volvo kranbil:
Chauffør til Cooper Norton og Ferrari Monza:
Jeg har konstateret tre forskellige udgaver af chaufføren.
Figurer til VW 1200 nr. 819 Herbie:
Chauffør Mercedes-Benz 300 SL:
Den mest almindelig figur er den mandlige figur med grøn kasket, men han er også lavet med rød kasket, ligesom bilen også blev leveret med en kvindelig chauffør, som er relativ sjælden. Det er samme figurer, som er brugt i Solidobiler.
Chauffør Hyster truck:
Fremstillet i forskellige farvenuancer. De ældste var i hård plast mens de seneste udgaver var i blød plast. Den samme figur, som blev brugt til Harvester traktoren og til Willys Jeep.
Chauffør Harvester traktor:
Chauffør Scania bus:
Chauffør til Volvo og Mercedes – Benz politibilerne:
Samme chauffør fra Reisler, som blev brugt til Scania bussen. Den er er udformet på samme måde som til Willys Jeep, men den er mindre.
Nøgle:
Det er et mysterium, hvor denne nøgle hører til henne. Først tænke jeg, at den ikke er til noget Tekno Denmark, men det den er præget med den specielle skrifttype tror jeg ikke der er tvivl om at det er en “rigtig Tekno nøgle”.
Den passer til Fiskebilen, så mon ikke den har været tænkt brugt hertil.
Trafikspelet Norstedts:
Jeg vil i en kommende artikel beskrive trafikspillet mere detaljeret, men vil alligevel lige nævne et par ting fra spillet.
De fleste figurer er hentet hos Corgi og tilpasset til svenske forhold, som fx manden på den specielle slæde og skiløberen, som begge fik en stor plade limet på, så de kunne holde balancen.
Men Anderson fra Berico og Poul Fjeldgaard, som producerede kufferterne havde problemer med cyklisterne. Dem, som de fandt på markedet var for små. Valget faldt til sidst på Reislers seksdagsryttere, hvor de lånte formene hos Reisler og støbte rytterne hos Berico. De blev malet af kvinder som hjemmeproduktion og for at man kunne kende forskel på cyklisterne og knallerterne tog de en cyklist og limede en frakkeskåner på siderne og så havde de en knallert.
Poul Fjeldgaard forklarede mig, at figurerne forestillede cykelryttere og cyklister. Der er to slags, en med buet styr og hvor rytteren har kasket på, og en anden, hvor han har buet styr med en drikkedunk på styret (tror jeg det er) og hjelm.
Knallerterne var nøjagtig magen til – blot med en “frakkeskåner” limet på stellet under sadlen.
Nedenfor Reislers originale umalede cykelryttere.
Hobbymaling Primolux:
I slutningen af 1950.erne kom der for alvor gang i salget af plastikbyggesæt og Tekno fik agenturet for en del af dem fx Revell, men især Lindberg byggesættene. Det skabte naturligt at behov for hobbyfarver, som vi også kender dem i dag. Det blev Dansk farve og Lak fabrik, der fremstillede en serie med hobbyfarver til Tekno med Teknos eget logo på. Serien fik navnet Primolux.
Nr. 500, Hobbybox malersæt med 8 farver:
Primolux sættet udkom i 1956 og en æske med 8 glas med maling kostede 5,85 kr.
Hobbyboxen fandtes også i en flad udgave til at hænge på et stativ incl. en pensel.
Nr. 501, Plastic cement lim:
Et glas med lim til 0,75 kr. i 1959.
Nr. 507, farveautomat:
En hel automat til forhandlerne med mange farver til 103 kr. i 1959.
Intet billede.
Nr. 507x, 1 glas med farve:
Et enkelt glas med farve kostede 0,75 kr. i 1959.
Det var muligt at købe pensler i 5 størrelser og forskellige kvaliteter, som kostede fra 0,25 kr. til 1,0 kr.
Andre fabrikanter:
Alle de øvrige legetøjsfabrikanter fremstillede også tilbehør, men jeg vil kun fremhæve nogle ganske få.
Vilmer:
En ting med tit støder på i forbindelse med bilerne er en mælkejunge, der ser anderledes ud end Teknos – men har ca. samme størrelse. Der er tale om en mælkejunge fra Vilmer. Om alle nedenstående er fra Vilmer ved jeg ikke.
Seriebilen:
Plastiklegetøjet fra Seriebilen er velkendt, men de lavede også en del tilbehør som få kender, som nedenfor med kasser og tønde.
Dinky Toys:
En ting jeg bare må have med er dækstativet fra Dinky Toys. Det er et fint stativ, med dæk, som pynter rigtig fint i skabet.
Hej igen!
Tack för en mycket bra information om alla Tekno-tillbehören.
Nyckelringar fanns även att få hos Koppartrans bensinstationer.
Men hur är det med grisarna till 910A? Vet att det fanns 5-pack att köpa.
Har sett dem på någon leksaksmarknad i Göteborg. Tror det var 1991.
M v h
Thomas
Hej Thomas
Ingen tvivl om at Koppartrans nøgleringene er svenske og de er delt ud derovre, men det er sikkert at de også blev puttet i æskerne til Volvo tankbilen. Jeg har selv en bil som stammer fra Sønderborg og der ligger en nøglering i æsken som også lå der, der ejeren købte bilen i en legetøjsforretning. Men om alle æsker har fået en nøglering eller det kun er Volvo, det er der nok ingen der ved. Jeg tror jeg vil sætte grisene ind i artiklen, de er jo lidt sjove. Men om de er solgt i 5-pack fra Tekno tvivler jeg lidt på – men det kan ikke afvises. Man kan sige at grisene kommer fra Reisler og dem forhandlede alle legetøjshandlere – så det var bare at købe dem.
mvh Peter
Dejlig læsning ,gør en mere opsat på at gå til den .
Hej – Jeg ha sidet og kikket øjnene firkantet på en masse billeder vedr mælkejunger…Det ses faktisk meget godt i Tekno bogen…
Den laveste ser ud til at høre til Ford V8 og Ferguson
Den mellemste til Dodge/Buick og sikkert også lavet der
Den højeste til Tekno Scania, hvor kun jungernes låg rager over den høje bagsmæk.
Hej Hans Jørgen
Du kan have ret og de passer jo fint, men mælkejunger blev solgt som tilbehør, så det er nok svært at placere jungerne til bestemte biler. Jeg ville nok være forsigtig med at Teknobogen som sandhedsvidne i lige netop dette spørgsmål./peter
Den mystiske nøgle — Kunne godt ligne en Schuco nøgle med kun et hul, fordi der skulle stå Tekno på den ! – Tænker at den måske er til de to Tekno/Schuco biler ?
Jo det kan sagtens være til Tekno/Schuco – der er bare ikke mange af dem.
Artiklen er blev opdateret med nye billeder og oplysninger om H0 plastikbilerne, mvh peter