Volvo bus nr. 850

Volvo bus 

Nr. 850

(jan. 1955 – 1972)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Der er bestemt nogle Tekno modeller, som har haft større betydning for Tekno end andre. Volvo bussen er en af dem, der har haft stor betydning.

Tekno udviklede rigtig mange nye modeller til deres sortiment i midten af 1950.erne både personbiler, varebiler og lastbiler var på vej, derfor skulle de selvfølgelig også have en “rutebil”. Valget faldt på en Volvo, som fandtes i gadebilledet og bussen blev da også taget rigtig godt imod alle steder.

Volvo bussen blev flere steder fremhævet, som den flotteste bil fra Tekno nogensinde. Det kan man vel også med god grund hævde i 1955.

Noget af det, som jeg virkelig elsker ved Tekno er, at mange af de gamle biler fra 1940.erne og 1950.erne faktisk ikke har bilmodellernes navne. Det er det samme med Volvo bussen. Jeg har ikke nogen steder i noget af det ret omfattende materiale, som jeg har haft adgang til fundet et eneste sted, hvor Tekno benævner bussen, som en Volvo bus. Tekno kalder den rutebus, strøgbus, turistbus, bybusser o.s.v, men der er ingen bilfabrikant involveret, hvilket har været en fordel for Tekno, da de ikke har skulle indhente tilladelse til at lave bussen først, men det er også lidt svært, hvilket jeg vender tilbage til.

For det første vidner det om, at modellen ikke er en tro kopi af den rigtige bus. For det andet vidner det også om, at bilfabrikanten ikke har været med sponsor på projektet. Hvorfor kalder vi det så for en Volvo bus. Svaret er selvfølgelig, at der sidder små Volvo logoer foran på de fleste af busserne. Disse logoer, som er identiske med dem, som sidder foran på Volvo lastbilerne, er fremstillet til lastbilerne, hvor de første lastbiler udkom ca. samtidigt med bussen.

Men da både E. Spon, som konstruerede bussen og Poul Fjeldgaard, som var salgschef på Tekno, kaldte bussen for en Volvo bus, må vi regne med, at det var en Volvo, der var forbilledet.

Problemet forstærkes i forhold til personbilerne, da fabrikanterne af busserne kun leverede teknik, fx chassisramme, motor, gearkasse, bagtøj o.s.v., hvorefter dygtige danske virksomheder byggede selve bussen. Derfor ser de selvfølgelig vidt forskellige ud fra land til land og derfor skulle Tekno ikke indhente tilladelse hos Volvo for at fremstille den.

En søgning på Internettet afslører dog hurtigt, at gode mennesker for længe siden har beskæftiget sig med spørgsmålet om Tekno bussens oprindelse.

På hjemmesiden www.jernbanen.dk findes et glimrende billede af en D.S.B. Volvo bus fra Lollandsbanen. Der er tale om en model B617 fra 1954 og karosseriet er bygget hos firmaet “Smith, Mygild & Hüttmeier” som senere kom til at hedde “Nordisk Karosserifabrik” i Svendborg.

Der er så mange ligheder med Teknobussen, at der ikke er tvivl om, at det er en vaskeægte dansk bus, som Tekno byggede deres bus udfra.

Uagtet dette, er der fremstillet “Volvo busser” både som Commer og som Scania, hvilket jeg vil vende tilbage til.

Volvo bussens historie:

Bussen som model kom på markedet i slutningen af 1955, hvor det ældste materiale, som jeg har støvet op omkring modellen er fra en annonce i Legetøjstidende, hvor D.S.B- og strøgbussen præsenteres som nyhed. Tekno bruger betegnelsen “rutebil D.S.B” og “strøgbus“. Prisen var 8,50 kr. Herefter gik det også stærkt med at reklamere for bussen. Man kan godt fornemme på Tekno, at de havde fat i noget, som var usædvanligt indenfor legetøjsbiler på det tidspunkt.

Ovenfor til venstre annonce i Legetøjstiden fra december 1955 og til højre fra januar 1956.

Alle de store legetøjshuse fulgte op med annoncer i blandt andet Politiken med bussen.

Ovenfor annoncer i Politiken fra Thorngreen Legetøj fra den 27. november 1955 til venstre og fra 18. december 1955 til højre. Nedenfor annoncer i Politiken fra Rønberg Legetøj fra den 4. december 1955 til venstre, i midten og til højre annoncer i Politiken fra Illums julekatalog 1955 og fra julekataloget fra 1957.  

Nedenfor annonce i Politiken fra Havemann´s fra December 1955.

Der reklameres usædvanligt meget for bussen og det varer da heller ikke længe før næste udgave er på “gaden“. Der er tale om en flot “turistbus” fra Max Madsen.

Ovenfor til venstre annonce i Legetøjstidende fra juni 1956, hvor Max Madsen bussen præsenteres og til højre en notits fra samme blad fra juli måned. Jeg vil vende tilbage til Max Madsen i afsnittet under modellerne, men nedenfor en sjov artikel i Dansk Maskinteknisk Selskab, som har et tilbageblik til en artikel i Ingeniøren fra 1953, som viser en Max Madsen bus, hvor karosseriet er fremstillet hos Smith, Mygind & Hüttemeier i Svendborg. Flot bus, som dog er en Commer bus.

Ovenfor artikel i Dansk Maskinteknisk Selskab over et tilbageblik fra en artikel i Ingeniøren fra 1953.

Der kom heldigvis så meget materiale frem omkring bussen i starten, at vi kan følge, hvilke modeller, der kom ret præcist.

Næste serie, der udkom var de flotte “bybusser” fra Odense, Århus og fra Ålborg.

Ovenfor til venstre annonce i Legetøjstidende fra november 1956, hvor bybusserne fra de tre byer præsenteres. Sjovt nok var det Teknos plan at sælge busserne der, hvor de havde lokal interesse, men det var dog muligt for andre at indgive ordre. I midten, notits fra samme blad også fra november 1956 og til højre en julehilsen fra Tekno fra januar 1957.

Lige præcis ovennævnte busser er nævnt i bestillingslisten fra april 1957, hvor prisen var steget til 8,85 kr.

I 1958 udgav Tekno to små brochurer, hvor busserne selvfølgelig også var repræsenteret.

I Tekno store katalog fra 1958, som ses nedenfor er endnu et familiemedlem kommet til, nemlig militærbussen fra U.S. Army, som kaldes en “mandskabsbus”.  

I 1959 er det kun de seks af busserne, som Tekno leverer fra deres liste til en pris af 9,5 kr. Max Madsen findes ikke mere i kataloget og er formentlig udgået engang i 1959.

De nævnte busser er danske, som sikkert også blev eksporteret, men jeg er sikker på, at der også blev produceret busser til de udenlandske markeder fra 1956 og fremefter. Jeg vil lidt længere nede i artiklen komme lidt mere ind på de svenske modeller.

Men det er faktisk lækkert at kunne følge så præcist, hvornår bilerne er udkommet og sikkert også udgået igen. Men det bliver også sværere med bussen fremover, efterhånden som nyhedsinteressen forsvinder og reklamerne dør lidt ud.

I 1960 er der ingen kendte nyheder i prislisterne, men i Teknos katalog fra 1961 er der afbilledet en PTT bus og i teksten er der udover de danske modeller også nævnt, “Deutsche Bundespost” (D), “SJ, SS og Linjebus” (S) samt “Rapid Transit“.

Ovenfor Teknos Katalog fra 1961/62. 

I 1961 optræder sparebussen for første gang. Jeg vil udgive en særskilt artikel om sparebussen.

Tekno fortsætter med at reklamere for de samme busser i de danske kataloger indtil 1968/69.

Ovenfor til venstre Teknos katalog fra 1963/64 og til højre fra 1965/66.

Nedenfor Teknos katalog fra 1968/69.

I de danske prislister er det kun D.S.B og Strøgbussen, der kan bestilles fra 1961 og fremefter, så de udenlandske udgaver skulle formentlig bestilles særskilt.

Sparebussen optræder sidste gang i prislisterne fra 1965, men jeg er sikker på, at de er kørt videre med særbestillinger direkte til pengeinstitutterne. Det er de officielle Tekno busser – BP bussen og den neutrale bus, som er udgået.

Bussen fik lige sneget sig ind i en annonce i Legetøjstidende fra august 1966, hvor Tekno i prislisterne havde lavet en fejl med en for høj prisangivelse. Bussen kostede 14,25, men i 1967 var prisen på busserne nået op på 15,25 kr.

Volvo busserne var med helt frem til det sluttede i 1972. Det er tankevækkende, at Volvo bussen fik lov til at leve, navnlig da Tekno havde rigtig gode alternativer i Scania bussen og ikke mindst i Mercedes bussen.

Ovenfor motivet fra Teknos katalog fra 1970/71 og fra 1971/72.

Volvo bussen blev eksporteret til alle de markeder, som Tekno normalt eksporterede til. Men til det svenske marked, har jeg en del materiale, som kan afdække en del om de svenske modeller. Svenskerne fik bussen allerede fra starten. I en prisliste fra juli 1956 er tre modeller oplistet, nemlig “Stockholms Spärvägar“, Linjebuss” og Postdiligens“. Prisen var 8,75 skr.

I 1959 er det de samme modeller, som leveres, jf. en lille brochure – dog er navnet Postdiligens ændret til Postbuss og prisen er nu 9,10 skr.

Den svenske importør Berico var heldigvis flink til at udgive materiale og af en lille brochure fra 1960 er kun Stockholms Spärväger og Linjebuss nævnt, så jeg gætter på at Postbuss er udgået og det er også kun de førstnævnte, der er nævnt i prislisten til 9,25 skr., sammen med SJ bussen, som så afløste Postbuss.

Ovenfor illustrationer fra en Berico brochure fra 1960.

Parløbet med de tre ovennævnte busser fortsætter indtil 1969, hvor det kun er SJ bussen, som fremgår af Bericos officielle bestillingslister. Prisen er 1969 var 12,75 skr. hvilket var ca. det halve af, hvad en Scania kostede – nemlig 24,75 skr.

At Berico kun leverede SJ bussen fra 1969 og frem er ret godt dokumenteret, da jeg har en liste fra Berico, som oplyser, at SJ er den eneste bus, der kan bestilles.

Men der har helt sikkert været særproduktioner – hvor jeg har kendskab til et par stykker, som jeg vil komme ind på senere.

Men kan vist roligt sige, at Volvo bussen var sejlivet. Den var på markedet fra 1955 – 1972 og i konkurrence med alle de flotte nyere biler, der havde masser af funktioner. Volvo bussen havde ingen funktioner, udover at hjulene kunne dreje rundt. Hvordan den kunne klare sig mod Scania og Mercedes bussen er en gåde, navnlig da den kun kunne leveres som D.S.B og Strøgbus, men det kan skyldes prisen.

Men det viser, at Tekno godt kunne sælge simple bilmodeller til børnene, når de kunne overleve 17 år på markedet.

Volvo bussens detaljer:

Det er en bus og busser ligner hinanden, men Tekno bussen er dog noget speciel på godt og ondt.

Det første, som jeg lægger mærke til, når jeg får en Volvo bus i hånden er den beskedne størrelse. Den virker lille og det er den jo også sammenlignet med andre modelbusser. Jeg er usikker på størrelsesforholdet, men da standard størrelsesforholdet på busser normalt er 1:50 er Volvo bussen noget mindre, måske 1:60 eller lignende.

Men da bussen er fra 1955 er den tilpasset Teknobilerne fra den tid og de var typisk fremstillet i størrelsesforholdt ca. 1:50. Bussen passer perfekt til en VW 1200, nr. 804, en Opel Rekord Olympia eller en Renault 4CV.

Ovenfor kan man se, hvor lille Volvo bussen er i forhold til en Tekno Scania bus nr. 851 og en Lion bus.

Som tidligere nævnt var det konstruktøren Erik Spon, der fremstillede bussen. I mit interview med Spon var det tydeligt, at han var særligt stolt af bussen og mens han fortalte, kiggede han meget nøje på det eksemplar jeg havde med, samtidig med, at han kommenterede på dens detaljer.

Det var ikke bare E. Spon, der var imponeret over bussen. Han fortalte, at sælgerne var helt vilde med den og at bussen fik rigtig fine tilbagemeldinger fra repræsentanterne, når de fremviste den i legetøjsbutikkerne.

Men Spon fortalte også, at den megen personlige ros til Spon, gik Siegumfeldt så meget på, at han ved flere lejligheder åbent hævdede, at bussen var Siegumfeldts egen ide.

Se eventuelt “Konstruktørens beretning” et andet sted her på siden.

Volvo bussen skal selvfølgelig bedømmes ud fra den tid, som den er skabt i.

Lad os vende tilbage til beskrivelsen af selve bussen. Den har den underlige opbygning i lag, som Spon indimellem praktiserede. Det fleste modelbusser, har en under og en overdel, men Spon valgte at dele bussen i tre dele, som kun har gjort den dyrere. I min artikel om Ford Taunus FK 1000 lufter jeg den teori, at det kunne være fordi besparelsen kunne komme ved at bilen nemmere og billigere kunne males i flere forskellige farver uden at man skulle dække så meget af.

Vi ved det ikke og vi finder aldrig ud af det. Men sikkert er det, at farvespillet på Volvo busserne er mangfoldigt og det ser flot ud.

Konstruktionen på Volvo bussen er ikke stærk. Den skal ikke have mange skub eller stød, før overdel og underdel forskyder sig fra hinanden eller ruderammen springer.

Hvis vi starter med underdelen på bussen er den solidt lavet og støbt i et stykke. Skærmkasserne er fuldstøbt i bunden og er med til at gøre den stærk. Der er ligeledes lagt forstærkninger indvendig. I midten findes en større tap, som er støbeindløbet. På en del busser findes et større hul udvendigt, der hvor støbeindløbet findes.

Overfor ses et hul ved støbeindløbet.

Kigger vi udefra på bunden, har den graveret logoet “Tekno Danmark” og en kardan + et bagtøj- og et fortøj. De fire ca. 6 mm runde fordybninger er mærker fra udstøderne i støbeformen.

Forrest på bunden findes en tilsvarende fordybning. På en del af busserne er fordybningen blank, mens andre busser har en gravering med bogstaverne “SMH“. Det står for “Smith, Mygild & Hüttmeier”, som jeg har nævnt tidligere i artiklen. Firmaet fremstillede jernbanemateriel og buskarosserier, så det giver god mening, at de interesserede sig for Tekno busserne.

Der er ingen rød tråd i, om det er de ældste eller de nyeste busser har graveringen “SMH“.

Det er interessant, at se et fremmed logo i en Teknobil og det er mig bekendt også det eneste sted det findes. Hvad forklaringen kan være kan jeg kun gætte på, men den mest nærliggende forklaring er nok, at “SMH” har betalt en del af omkostningerne og da de også beskæftigede sig med metalstøbning har de måske også stået for en del af støbningen.

Det kunne også have været tale om flere støbeværktøjer og et sæt har været brugt på Tekno og et andet på SMH, men bundene er fuldstændig ens. De er uden tvivl støbt i den samme form.

Men hvorfor Tekno tillod et fremmed logo i bunden er et mysterium og fordi det kun har været internt, hvad det betød. Ingen andre havde glæde af tre bogstaver støbt ind i bunden.

Ovenfor til venstre en bus med gravering “SMH” og til højre en bus uden gravering. Bemærk i øvrigt, at på bussen til venstre er kølergrillen nittet på, mens den ældre udgave til højre er nittet/slået på. 

Graveringerne på underdelen er hurtigt overset. En dør forrest på højre side og en dør bagest på venstre side.

Men et blik ind i bunden viser tre små kryds – et bag forhjulene og et bag forhjulene. Det er forstærkninger til udstøderne i formen som er tilføjet fordi bundene er blev deformeret – de har været for tynde i godstykkelsen. Der er kun tre kryds, fordi der kun var tre udstødere, hvilket man kan se af det manglende mærke uden på bunden.

Forrest på bunden sidder to runde blanke nitter, som lygter og den trykstøbte kølergrill.

Kølergrillen er et helt kapitel for sig. Den er flot lavet og giver bussen et meget eksklusivt udseende. Utroligt flot lavet, som den slanger sig rundt om fronten. Som udstyr til legetøj er frontgrillen komplet uegnet. Det griber lynhurtigt fat i gulvtæppet eller falder af ved slag eller lignende.

Der kan være lidt forskel på grillen, hvor den mest almindelige har ribber i “V”-et mens en del har fået fjernet ribberne i “V”-et. På nogle få bussen er grillen fjernet, således at det kun er kofangeren, som er tilbage. Ændringen af grillen er naturligvis til de busser, hvor der sidder en decal på fronten.

Ovenfor en original kølergrill, som er lavet om til en almindelig kofanger.

Hvis man kigger på den rigtige bus er det nærmest pyntelister eller lameller og ikke en kølergrill. Hvorfor, Tekno valgte en støbt grill vides ikke. De kunne blot have malet striberne på, eller lavet en decal. Men det gjorde de heldigvis ikke.

Bussen har anvendt alle de typer standardhjul til lastbiler, som blev brugt gennem tiden. Fra de blanke pladehjul, de støbte sølvfarvede pladehjul, hjul med 10 og med 6 møtrikker.

De samme gælder for dækkene – fra de trapezformene dæk til standarddækkene, som senere tog over.

Taget er blot en sprøjtestøbt plade med to hullet til skruerne, to flader i hver ende til påskrifter for distinationer og ligeledes graveringer til to lygter i hver sin ende, som oftes er malet røde eller gule. Indvendig i taget ses en reses hele vejen rundt til at styre rude og ruderamme. Men kan faktisk kun kende forskel på for- og bagende på taget, ved at den forreste del indvendigt ligesom ender op i en pil.

Ovenfor ses ruderammen til bussen. Den har krævet lidt præcisions arbejde og billederne taler for sig selv. Den er meget tynd, men har en del funktioner, hvor det vigtigste selvfølgelig er, at den holder ruden på plads. Ruden ligger i en lille rille hele vejen rundt.

Selve ruden er lavet i et stykke og er ret blød, hvilket den skal være, ellers kan man ikke presse den på plads.

Ruden er lavet i grønlig, blålig og i transperent.

Bussen er samlet med to stk. 1/8 tomme skruer og skruehovederne i taget dækkes af to støbte dæksler.

Skruerne er special skruer med et kort gevind på det første stykke. Senere gik Tekno over til at bruge en skrue med gevind på hele stykket.

Ovenfor de to typer skruer.

Hele bussen er 155 mm lang og består af kun 29 dele.

Volvo bussens værdi:

Volvo bussen er eftertragtet, men den er svær at værdisætte. Flotte busser uden skader kan godt løbe op, mens sjældne busser i æske godt kan løbe op i nogle tusind kroner. Skader eller mangler trækker voldsomt ned og da langt de fleste busser har skader, kan der være langt imellem mint udgaver af busen. Jeg synes, at der i de seneste par år har været en tendens til at busserne er steget en del i pris, navnlig i Sverige opnår busser gode priser.

Er der noget jeg skal passe på?

Fejl på grill, rude og ruderammen er udbredte. Så kig efter udskiftninger eller reparationer.

Decaler: 

Der er ikke egentlige standard decaler på bussen ud over, at mange har et Volvo logo på fronten.

Æskerne:

Volvo busserne blev leveret i papæsker med flotte illustrationer af biler i hverdagssituationer, som Tekno var så gode til. Endeflapperne har et blankt felt, hvor Tekno anførte enten med et klistermærke, med trykt skrift, eller med kuglepen, hvilken bil der lå i æsken. På klistermærket stod der “Bus 850”, “”Strøgbus” eller D.S.B 850 med logo, men der er også andre mærker. Jeg kender til tre forskellige typer æsker, hvor den ene blev brugt til sparebussen, men der findes sikkert flere. Fra 1969 er bussen formentlig kommet i en udsigtsæske.

Ovenfor den mest almindelige type æske, som også er den ældste. Senere fremstillede Tekno en mere moderne æske, blandt andet med et billede på, men æsken blev mere neutral og blev brugt til alle typer busser også sparebusser.

Nedenfor er vist udsigtsæsken til Volvo bussen.

Modellerne:

Der skete ingen tekniske ændringer på bussen gennem alle de år den var på markedet, men den ændrede sig alligevel en del. Det var især på de busser, som var med fra start til slut, hvor farver og decaler ændrede sig, men de gjorde de rigtige busser jo også. Som med næsten alt Tekno, var de ældste modeller de flotteste og mest detaljerede. Senere blev farver og decaler skåret ned til et minimum – frontgrillen, som i starten var malet blev monteret umalet.

Når vi taler om den almindelige bus er der meget godt styr på, hvilke modeller, som der udgivet – men der kan være forskellige farver eller ændrede detaljer på busser fra det samme firma. Når vi taler om sparebusser er der ingen der ved, hvad der er udkommet.

Neutrale:

Der findes ikke mange neutrale busser, men de er der. I princippet kan der være neutrale busser i alle de farver, som Tekno malede busserne i. Det var bare at undlade at sætte decaler på. Man kan heller ikke lukke øjnene får, at decalerne er fjernet senere hen.

Jeg kender ikke alle busserne og har kun medtaget dem, som jeg vitterligt har set eller har en klar fornemmelse af er originale. De samme busser kan være lavet i forskellige farver. Læg mærke til, hvordan reklamerne ændrer sig i takt med at bussen skifter hjultype.

Nr. 850, rød/sølv:

Den har samme farve, som den illustration, som er uden på æsken.

Nr. 850, gul/sølvfarvet tag og sort stribe:

Samme farve som flere af postbusserne. Det kan være en neutral bus, men decalerne kan også være fjernet.

Nr. 850, gul/sølv:

Typisk en bus af de sidste modeller, hvor alt er skrabet af den.

Danske busser:

Der er ikke så mange forskellige busser, men der er mange varianter af de samme busser. Det gælder faktisk rigtig mange af busserne også de udenlandske.

Beskrivelsen vil være temmelig detaljet, men jeg føler det er umagen værd ikke mindst for de samlere, der gerne vil have viden om de enkelte modeller. Der er dog det forbehold, at der kan være byttet om på bund og tag modellerne imellem.

Nr. 850, D.S.B:

Jeg har valgt at kategorisere D.S.B. bussen, som den samme bus, der har gennemgået en udvikling gennem årerne, for det gjorde den. I Teknos materiale omtales kun en D.S.B. bus. De første busser havde ruteskilt med “Skagen – Gedser”, men forandrede de sig med færre og færre reklamer og decaler, men i min optik er der tale om den samme bus. Hvor mange forskellige reklamer D.S.B. bussen er kommet med, har jeg brugt mange år på at finde ud af og jeg er sikkert langt fra at få den alle afdækket, men jeg vil gøre et forsøg.

De ældste med pladehjul var de flotteste synes jeg og de havde en del forskellige firmareklamer. Det var dem med skiltetekst “Skagen-Gedser”.

Nr. 850-1, D.S.B, blanke pladehjul:

Højre side underdel: “BP i tanken”

Højre side tag: “Hellesens Batterier”

Bag: “P. Lykkeberg Sild”

Venstre side underdel: “Phillips Fjernsyn”

Venstre side tag: “Berlingske Tidende”

Nr. 850-2, D.S.B, blanke pladehjul:

Højre side underdel: “Billedbladet”

Højre side tag: “P. Lykkeberg Smørgås Sild”

Bag: “Phillips Autoradio”

Venstre side underdel: “Husk Hellesen”

Venstre side tag: “BP Motorolie”

Nr. 850-3, D.S.B, blanke pladehjul:

Højre side underdel: “Phillips Fjernsyn”

Højre side tag: “P. Lykkeberg Sild”

Bag: “BP Motorolie”

Venstre side underdel: “Billedbladet”

Venstre side tag: “Hellesens Batterier”

Nr. 850-4, D.S.B, blanke pladehjul:

Højre side underdel: “BP i tanken”

Højre side tag: “Berlingske Tidende”

Bag: “Hellesens Batterier”

Venstre side underdel: “Møbeltransport Danmark”

Venstre side tag: “PhiliShave”

Nr. 850-5, D.S.B, blanke pladehjul:

Højre side underdel: “Hellesens All Steel”

Højre side tag: “Møbeltransport Danmark”

Bag: “Phillips Autoradio”

Venstre side underdel: “Billedbladet”

Venstre side tag: “BP Motorolie”

Nr. 850-6, D.S.B, blanke pladehjul:

Højre side underdel: “BP i Tanken”

Højre side tag: “Berlingske Tidende”

Bag: “Møbeltransport Danmark.”

Venstre side underdel: “Philips Fjernsyn”

Venstre side tag: “Hellesens Batterier”

Nr. 850-7, D.S.B, malede pladehjul:

Højre side underdel: “Hellesens All Steel”

Højre side tag: “PhiliShave”

Bag: “B.T.”

Venstre side underdel: “P. Lykkeberg Smörgås Sild”

Venstre side tag: “BP Motorolie”

På denne bus er der ikke skåret ud i kølergrillen.

Nr. 850-8, D.S.B, malede pladehjul:

Højre side underdel: “Billedbladet”

Højre side tag: “BP Motorolie”

Bag: “Phillips Autoradio”

Venstre side underdel: “Phillips Fjernsyn”

Venstre side tag: “Berlingske Tidende”

Nr. 850-9, D.S.B, malede pladehjul:

Højre side underdel: “Billedbladet”

Højre side tag: “BP Motorolie”

Bag: “Phillips Autoradio”

Venstre side underdel: “Husk Hellesen”

Venstre side tag: “P. Lykkeberg Smørgås Sild”

Nr. 850-10, D.S.B, malede pladehjul:

Højre side underdel: “P. Lykkeberg Smørgås Sild”

Højre side tag: “BP Motorolie”

Bag: “B.T.”

Venstre side underdel: “Husk Hellesen”

Venstre side tag: “PhiliShave”

Intet billede.

Nr. 850-11, D.S.B, malede pladehjul:

Højre side underdel: “BP i tanken”

Højre side tag: “Hellesens All-Stell”

Bag: “Lykkeberg Sild”

Venstre side underdel: “Philips Fjernsyn”

Venstre side tag: “Berlingske Tidende”

Nr. 850-12, D.S.B, malede pladehjul:

Højre side underdel: “Lykkeberg Sild”

Højre side tag: “PhiliShave”

Bag: “Hellesens Batterier”

Venstre side underdel: “BP i tanken”

Venstre side tag: “Berlingske Tidende”

Nr. 850-13, D.S.B, hjul med 10 møtrikker:

Højre side underdel: “BP i tanken”

Højre side tag: “Berlingske Tidende”

Bag: “Hellesens Batterier”

Venstre side underdel: “Top Forska”

Venstre side tag: “Møbeltransport Danmark”

Nr. 850-14, D.S.B, hjul med 6 møtrikker:

Bemærk, at denne model ikke har ruteskilte “Skagen-Gedser”.

Højre side underdel: “Møbeltransport Danmark”

Højre side tag: “Foskanere er sunde børn”

Bag: “B.T.”

Venstre side underdel: “Hellesens All Steel”

Venstre side tag: “BP Motorolie”

Nr. 850-15, D.S.B, hjul med 6 møtrikker:

Den sidste udgave af D.S.B. bussen var uden reklamer og uden ruteskilte.

Nogle af de sidste busser fik baglygter, nummerplade og 60 km/t skilt bagpå.

Nr. 850, Strøgbus/K.S.:

På samme måde, som med D.S.B bussen ændrede K.S. bussen sig også over tid. De ældste havde ruteskilt med teksten “Kgl. Nytorv”. Senere forsvandt ruteskiltet og bussen fik et “KS” skilt (Københavns Sporveje) på fronten, men der er tale om den samme bus. Skiltet blev kaldt “Skægget” og det kan da også godt ligne et overskæg. Der er givetvis mange flere varianter end de viste.

Nr. 850-1A, Strøgbus/K.S., blanke pladehjul:

Højre side underdel: “BP i tanken”

Højre side tag: “Berlingske Tidende”

Bag: “Hellesens Batterier”

Venstre side underdel: “P. Lykkeberg Smörgås Sild”

Venstre side tag: “PhiliShave”

Nr. 850-2a, Strøgbus/K.S., blanke pladehjul:

Højre side underdel: “Møbeltransport Danmark”

Højre side tag: “P. Lykkeberg Frokost Sild”

Bag: “Hellesens Batterier”

Venstre side underdel: “BP i tanken”

Venstre side tag: “PhiliShave”

Nr. 850-3a, Strøgbus/K.S., blanke pladehjul:

Højre side underdel: “Phillips Fjernsyn”

Højre side tag: “Hellesens Batterier”

Bag: “BP Motorolie”

Venstre side underdel: “Billedbladet”

Venstre side tag: “P. Lykkeberg Smörgås Sild”

Nr. 850-4a, Strøgbus/K.S., blanke pladehjul:

Højre side underdel: “Phillips Fjernsyn”

Højre side tag: “BP Motorolie”

Bag: “Tekno”

Venstre side underdel: “B.T.”

Venstre side tag: “Hellesens Batterier”

Intet billede.

Nr. 850-5a, Strøgbus/K.S., blanke pladehjul:

En bus udelukkende med BP decaler er usædvanlig. Faktisk har jeg haft den liggende i en rode kasse i flere år og fandt den først frem, da jeg begyndte at skrive denne artikel og her opdagede jeg den usædvanlige decal sammensætning med udelukkende BP decaler. Den var meget beskidt, så jeg påbegyndte en grundig rengøring og faktisk blev bussen ganske nydelig, dog med et nyt originalt kølergitter.

Højre side underdel: “BP i tanken”

Højre side tag: “BP Motorolie”

Bag: “BP Motorolie”

Venstre side underdel: “BP i tanken”

Venstre side tag: “BP Motorolie”

Nr. 850-6a, Strøgbus/K.S., malede pladehjul:

Højre side underdel: “Hellesens All Steel”

Højre side tag: “BP Motorolie”

Bag: “B.T.”

Venstre side underdel: “PhiliShave”

Venstre side tag: “P. Lykkeberg Smörgås Sild”

Nr. 850-7a, Strøgbus/K.S., malede pladehjul:

Højre side underdel: “Billedbladet”

Højre side tag: “BP Motorolie”

Bag: “Phillips Autoradio”

Venstre side underdel: “Husk Hellesen”

Venstre side tag: “P. Lykkeberg Smørgås Sild”

Nr. 850-8a, Strøgbus/K.S., malede pladehjul:

Højre side underdel: “Phillips Fjernsyn”

Højre side tag: “Hellesens Batterier”

Bag: “P. Lykkeberg”

Venstre side underdel: “BP i tanken”

Venstre side tag: “Berlingske Tidende”

Nr. 850-9a, Strøgbus/K.S., malede pladehjul:

Højre side underdel: “BP i tanken”

Højre side tag: “PhiliShave”

Bag: “Hellesens Batterier”

Venstre side underdel: “P. Lykkeberg Smørgås Sild”

Venstre side tag: “Berlingske Tidende”

Nr. 850-10a, Strøgbus/K.S., malede pladehjul:

Højre side underdel: “Hellesens All Steel”

Højre side tag: “P. Lykkeberg Smørgås Sild”

Bag: “Phillips Autoradio”

Venstre side underdel: “Billedbladet”

Venstre side tag: “BP Motorolie”

Nr. 850-11a, Strøgbus/K.S., malede pladehjul:

Højre side underdel: “BP i tanken”

Højre side tag: “BP Motorolie”

Bag: “Hellesens Batterier”

Venstre side underdel: “P. Lykkeberg Smörgås Sild”

Venstre side tag: “P. Lykkeberg Smørgås Sild”

Nr. 850-11a, Strøgbus/K.S., malede pladehjul:

Højre side underdel: “Billedbladet”

Højre side tag: “P. Lykkeberg Frokost Sild”

Bag: “BP motorolie”

Venstre side underdel: “Phillips Fjernsyn”

Venstre side tag: “Ingen lygte uden Hellesens” 

Nr. 850-12a, Strøgbus/K.S., malede pladehjul:

Højre side underdel: “Phillips Fjernsyn”

Højre side tag: “Berlingske Tidende”

Bag: “P. Lykkeberg”

Venstre side underdel: “BP i tanken”

Venstre side tag: “Hellesen All-Steel“

Nr. 850-13a, Strøgbus/K.S., malede pladehjul:

Højre side underdel: “Phillips Fjernsyn”

Højre side tag: “Ingen lygte uden Hellesen”

Bag: “BP Motorolie”

Venstre side underdel: “Billedbladet”

Venstre side tag: “Lykkeberg Sild“

Nr. 850-1b, strøgbus/K.S., hjul med 10 møtrikker:

Højre side underdel: “BP i tanken”

Højre side tag: Ingen decal

Bag: “Møbeltransport Danmark”

Venstre side underdel: “Bio Foska”

Venstre side tag: Ingen decal

Den viste bus har ingen tagdecaler.

Nr. 850-2b, Strøgbus/K.S., hjul med 10 møtrikker:

Højre side underdel: “Foska”

Højre side tag: “BP Motorolie”

Bag: ?

Venstre side underdel: “Møbeltransport Danmark”

Venstre side tag: “Hellesens Batterier”

Nr. 850-1c, Strøgbus/K.S., hjul med 6 møtrikker:

Standard udgaverne ændrede udseende, blandt andet blev taget hammerlakeret i sølv. Efterhånden kom der umalede frontgitter og decalerne blev indskrænket på en stor decal på hver side.

Højre side underdel: “BP Longlife”

Højre side tag: Ingen decal

Bag: “B.T.”

Venstre side underdel: “Møbeltransport Danmark”

Venstre side tag: Ingen decal

Intet billede.

Nr. 850-2c, Strøgbus/K.S., hjul med 6 møtrikker:

Højre side underdel: “BP Longlife”

Højre side tag: Ingen decal

Bag: Ingen decal

Venstre side underdel: “Møbeltransport Danmark”

Venstre side tag: Ingen decal

Nr. 850-3c, Strøgbus/K.S., hjul med 6 møtrikker:

Højre side underdel: “Møbeltransport Danmark”

Højre side tag: Ingen decal

Bag: “B.T.”

Venstre side underdel: “BP Longlife”

Venstre side tag: Ingen decal

Nr. 850-5c, Strøgbus/K.S., hjul med 6 møtrikker:

Højre side underdel: “BP Longlife”

Højre side tag: Ingen decal

Bag: “Møbeltransport Danmark”

Venstre side underdel: “BT”

Venstre side tag: Ingen decal

Nr. 850-6c, Strøgbus/K.S., hjul med 6 møtrikker:

De sidste udgaver havde baglygter.

Højre side underdel: “Jolly Cola”

Højre side tag: Ingen decal

Bag: “Shell” (en lille decal, som er taget fra tankbilen.)

Venstre side underdel: “Jolly Cola”

Venstre side tag: Ingen decal

Nr. 850-7c, Strøgbus/K.S., hjul med 6 møtrikker:

Højre side underdel: “Shap Cornflakes”

Højre side tag: Ingen decal

Bag: “B.T.”

Venstre side underdel: “BP i tanken”

Venstre side tag: Ingen decal

Nr. 850, Max J. Madsen:

Superflot bus med disse meget fine decaler omkring skærmkasserne og fartskriberne hele vejen rundt. Det specielle ved denne model er, at det er en “Commer”, hvilket fremgår af logoet på fronten.

Nr. 850, Odense bybus “Flakhaven”:

Jeg mener, at denne bus er lavet lavet med de samme decaler i hele dens levetid.

Nr. 850, “Aalborg Omnibus selskab”:

Reklamerne på bussen er samme slags som sidder på D.S.B og K.S. busserne og de er sat på lige så forskelligt. Aaborg Omnibus Selskab er sjælden, så ingen har overblik over, hvor mange forskellige der findes.

De sidste udgaver fik en hel kølergrill, hvorefter frontlogoet blev sparet væk.

Nr. 850, “Aarhus Sporveje”:

Reklamerne på bussen er samme slags, som sidder på D.S.B og K.S. busserne og de er sat på lige så forskelligt. Aarhus Sporveje er sjælden, så det er vanskeligt at få overblik over, hvor mange forskellige der findes.

Aarhus Sporveje er faktisk magen til K.S. bussen. Eneste forskel er byvåbenet og ruteskiltet med “Højvangen”.

Nr. 850, “U.S. Army”:

Hvad er nu det? En amerikansk bus – er den dansk? Naturligvis ikke, men den er udgivet til det danske marked.

Nr. 850, “Røde Kors”:

Jeg har ikke et billede af bussen, men jeg har sat dem i de gamle udgaver. Egentlig en nærliggende tanke at lave en Røde Kors bus, henset til at de hentede danskere hjem fra koncentrationslejrerne i Tyskland. De er ligeledes set med forskellige størrelser Røde Kors decaler.

Intet billede.

Svenske busser:

Sverige var et stort marked for Tekno og svenskerne var sultne for at få Tekno biler. Det hænger selvfølgelig sammen med, at Volvo, Saab og Scania var overrepræsenteret hos Tekno. Derudover var den svenske agent Ivan Andersson (Berico) meget “fremme i skoene” for at få udviklet svenske modeller. Derfor er der en del svenske Volvo busser.

Nr. 850-1d, Linje buss, mørkeblå bund og ruderamme/beige tag:

Der findes mindst to typer forskellige udgaver af Linje Buss. Jeg har set busserne med alle kendte standardhjul, men der kan være busser, hvor der er byttet om på delene. Ingen af Linjebusserne har Volvo logo.

Ovenstående bus er formentlig den ældste. Jeg har set den med blanke pladehjul og med det viste hjul. Ruteskiltet viser “Upsala” foran og “C410” bagpå.

Nr. 850-2d, Linje buss, lyseblå bund/ sølvgrå ruderamme/beige tag: 

Samme type som ovenfor og som formentlig er monteret med både blanke og malede pladehjul.

Nr. 850-3d, Linje buss, lyseblå bund/sølvgrå ruderamme/sølvgråt hammerlakeret tag: 

Bussen nedenfor er mangen til den ovenfor, men den har et forhjul med 6 møtrikker, og et baghjul med 10 møtrikker, som er gennemboret. Normalt ville jeg sige, at der er byttet om på hjulene, men da jeg har set det på flere busser, tror jeg at Tekno valgte at bruge restpartiet af baghjul med 10 møtrikker,  ved at gennembore dem (safety Wheels) og montere dem på busserne. Det kan ikke være tilfældet – navnlig ikke når de er gennemboret. Den findes formentlig også med begge hjulsæt med 10 møtrikker.

Ovenstående og nedenstående busser er ikke den samme, men de har begge den underlige sammenblanding af hjul.

Nedenfor den velkendte nyeste model i farven lyseblå med sølvgråt hammerlakeret tag, umalet frontgitter og ruderamme, samt hjul med 6 møtrikker. Af en eller anden underligt grund er der påsat en decal bagpå C410, som ikke sidder som ruteskilt, det er den for stor til, men nærmest som nummerplade. Forklaringen er formentlig, at alle tag på det tidspunkt var malet sølvgrå som standard og man dermed kunne undgå, at holde dem adskilt fra hinanden. Det er dog et fåtal, som har denne nummerplade, men fænomenet er også set på andre busser.

Nr. 850-4d, Linje buss, gul bund/hvid ruderamme/gråt tag: 

Denne bus i den farvekombination er sjælden.

Nr. 850, “SS – Stockholms Spärvägner”:

Nr. 850, “Postbuss eller Postdiligens”:

Sjælden bus, som ikke kommer frem særlig tit og sjovt nok kun i Sverige.

Nr. 850-1e, “SJ” (Svenske Jernbaner), lysgul bund og ruderamme/sølvgråt tag:

Findes i forskellige farver, men jeg kender kun til to, hvor den ældste nedenfor er klart den mest ualmindelige.

Nr. 850-2e, “SJ” (Svenske Jernbaner), orange bund/sølvgrå eller umalet ruderamme/sølvgråt hammerlakeret tag:

Helt klart den mest almindelig af de svenske busser. Den var med helt frem til Tekno lukkede i 1972. Lavet med eller uden Volvo logo.

Nr. 850, “Volvo”:

Helt sikkert en promotionbus, som Volvo har bestilt hos Tekno og brugt som firmagaver. Den er ikke så almindelig, men er sikkert lavet i flere forskellige farver. Den er blandt andet udgivet i farven rød og blå som sparebus. Se venligst min artikel om sparebusserne.

Bemærk, at det den gamle udgave med pladehjul. Dette er min egen bus, som jeg købte fra et dødsbo i Sverige. Ejeren, som var død havde arbejdet i en busrelateret forretning og havde fået den som firmagave. Den havde stået på hans kontor indtil han døde, uden at børnene fik lov at lege med den.

Nr. 850, “Scania – Vabis”:

Hvad laver en Scania bus pludselig her i artiklen med Volvo bussen. Der er en forklaring. Da Sverige overgik til højrekørsel i 1967, fik Ivan Andersson fra Berico og den tidligere salgschef hos Tekno, Poul Fjeldgaard den ide, at fremstille en kuffert til skoler, køreskoler og lignende, som kaldes “Nordstedts Trafikspel”. Volvo ville ikke være med til at sponsorerer projektet, men det ville Scania. Men da Tekno ikke på det tidspunkt havde en Scania bus, måtte man “ombygge” Volvoen til en Scania. Scania bussen er kun fremstillet til brug i kufferten og kun i den samme farve.

Scania bussen har fået et “Scania – Vabis” logo på fronten som er genbrug fra kofangerne på lastbilerne.

Nr. 850, “Skolsskjuts”:

Jeg aner ikke om bussen er original med disse decaler, men den har samme udseende som Scania – Vabis bussen ovenfor og da Andersson og Fjeldgaard i et vist omfang selv satte decaler på bilerne til Nordstedts Trafikspel er det min teori, at Andersson satte et antal af de firkantede gule decaler fra den Mercedes-Benz 220 SEL, der var i spillet og som havde denne decal, over på nogle busser. Andre kan også have gjort det, men jeg kan ikke afvise, at den er original i et vist omfang.

Tyske busser:

Nr. 850, “Deutsche Bundespost”, gul bund/sølvfarvet ruderamme/beige tag, pladehjul:

Findes formentlig i flere forskellige farver.

Nr. 850, “Deutsche Bundespost”, gul bund/sølvfarvet ruderamme og tag, hjul med 6 møtrikker:

Nr. 850, “Deutsche Bundes Bahn”,rød:

Schweizske busser:

Tekno havde en aktiv agent i Schweiz, hvilket sikkert er årsagen til, at der findes busser derfra.

Nr. 850, “Zurich”, lyseblå bund/sølvfarvet ruderamme/lyseblå tag:

Ovenstående bus har hjul med 10 møtrikker.

Nr. 850, “Zurich”, lyseblå bund/sølvfarvet ruderamme og tag:

Ruteskiltet “Zurich” er sparet væk på denne bus.

Busserne ovenfor – som ikke er de samme har igen forhjul med 6 møtrikker og baghjul med 10 møtrikker med gennemborede aksler. Det kan ikke være tilfældigt at så mange forskellige busser har denne pudsige hjulsammensætning.

Nr. 850, “Zurich”, lyseblå bund/sølvfarvet ruderamme og tag:

Nedenstående bus har hjul med 6 møtrikker hele vejen rundt, men til gengæld er ruteteksten “Zurich” gjort større og flyttet ned på bussens bund i begge ender, som det også var tilfældet på flere svenske busser. Den større decal stammer fra Scania – Vabis bussen, hvor decalen også sidder på fronten.

Nr. 850, “PTT”, med sort stribe:

Jeg har kendskab til to forskellige PTT busser med forskellige decaler.

Ovenstående er den ældste type, hvilket kan ses på hjulene.

Nr. 850, “PTT”, uden sort stribe:

Ovennævnte har fået baglygter, omend de er noget nedsunkne.

Andre busser:

Nr. 850-1f, “Rapid Transit, bordeuxrød bund/sølvgrå ruderamme/gråt tag:

Rapid Transit var et system til at optimere busdrift. De dukker tit op i USA, men der er noget der tyder på, at bussen er specielt amerikansk, men mere en eksportbus fra Tekno.

Nr. 850-1f, “Rapid Transit, rød bund/sølvgrå ruderamme/gråt tag:

Nr. 850-1f, “Rapid Transit, bordeauxrød bund og tag/sølvgrå ruderamme:

Samme farve som D.S.B. bussen

Intet billede.

Nr. 850-2f, “Rapid Transit, gul bund/hvid ruderamme/gråt tag:

Nr. 850-2f, “Rapid Transit, gul bund/sølvgrå ruderamme/sølvgråt tag:

Norske busser:

Der er fremstillet norske Volvobusser og sparebusser af Tekno Danmark, men de mest eftertragtede er de biler, som formentlig blev fremstillet på licens i Norge af Aanonsens Fabrikker i Lakkegaten 19/21 i Oslo. Den norske produktion har formentlig fundet sted indtil importrestriktionerne ophørte i 1961. Det er min hypotese, at enkeltdele er fremstillet i Danmark og eksporteret til Aanonsens Fabrikker, som har samlet busserne. Busserne er kendt under navnet “Nikrom”. Jeg anser det som usandsynligt, at Tekno udlånte sine forme til busserne i en tid, hvor de selv havde svært ved at følge med efterspørgelsen. De norske busser sjældne, hvilket også vidner om, at de kun blev produceret i en ganske kort periode.

Ovenfor et flot eksemplar af en “ægte” norsk bus. 

Salgsbilleder:

Billedet blev brugt af repræsentanter ude i legetøjsbutikkerne. Det er et originalt billede derfra.