Volvo P 1800 nr. 825

Volvo P 1800

nr. 825

(1961-1969)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

I “Konstruktørens beretning”, som er gengivet et andet sted her på hjemmesiden husker konstruktøren E. Spon en del om denne bil. Han nævner blandt andet, at Volvo ikke ville udlåne hele bilen, men i stedet sendte tegninger til Tekno i København. Forklaringen på den manglende velvilje fra Volvo kunne jo være, at de ikke ønskede at få afsløret detaljer inden bilen blev sendt på gaden.

Tekno var for en gangs skyld hurtige med at få modelbilen ud samtidig med lanceringen af den rigtige bil.

Men en anden mere logisk forklaring kunne være, at Volvo allerede i 1957 havde deres bil klar, men de havde ikke kapacitet i Sverige til at producere den. De brugte en masse tid på at få tyske fabrikanter til at producere den uden held. Det hele endte op med, at Volvo indgik et samarbejde med engelske producenter, hvilket gjorde det muligt at sende den stærkt forsinkede bil ud på markedet i 1961.

De nåede dog kun at producere 6000 enheder i England, hvor Volvo ikke var tilfredse med kvaliteten. Volvo hentede derfor produktionen hjem til Sverige i 1963.

Spon skulle bruge masser af tid på at udvikle Teknos modelbil og har derfor sikkert allerede i 1958/1959 henvendt sig for at få lov til at opmåle bilen, men på det tidspunkt havde Volvo den ikke klar og har sendt tegninger i stedet.

Spon husker, at tegningerne til bilens bund ikke var med, men at han lavede en aftale med Volvo om at tage til Göteborg og opmåle bunden, hvilket Siegumfeldt billigede. Salgschefen Poul Fjeldgaard fandt dog dette urimeligt og overbevidste Siegumfeldt om, at det ikke var nødvendigt.

Rejsen blev aflyst, men Fjeldgaard tog selv til Göteborg på et tidspunkt og fik tegninger til bunden med til København.

Jeg har en klar fornemmelse af, at Spon har misforstået Fjeldgaards modvilje mod at rejse til Göteborg – Fjeldgaard har formentlig haft viden om, at bilen ikke fandtes i Göteborg, og at det derfor ikke gav mening at rejse derop.

Modellens historie:

Volvo P 1800 kom på markedet i 1961 i Teknos udgave samtidigt med den rigtige bil fra Volvo. Det var den sidste modelbil som E. Spon – konstruktør på Tekno – lavede inden han forlod Tekno i 1960. Så det passer fint med, at den blev gjort færdig til udsendelse i 1961.

Ovenfor annonce fra Politiken fra den 19. august 1961, hvor bilen præsenteres under rubrikken nyheder.

Den kom på markedet samtidigt i Danmark og i Sverige. Det vidner om, at den dengang også var eftertragtet i Sverige. Prisen var på udgivelsestidspunktet i Danmark 7,-  dkr. og i 1964 kostede den 8,25 – mens den i Sverige kostede 6,25 sek i 1962 og 7 sek. i 1968, så den steg ikke meget i pris. Det bemærkes, at den svenske krone var i højere kurs end den danske dengang.

Den blev første gang vist i Teknos eget katalog fra 1961/62.

Nedenstående er diverse materiale, som relatere sig til Volvo P 1800, blandt andet fra den svenske importør Berico i Malmö.

Reklame fra Berico, der fortæller at modelbilen fra Tekno og den rigtige model fra Volvo kom samtidig.

Original prisliste fra Berico fra 1962.

Ovenfor Teknokataloget fra 1961, hvor Volvo P 1800 er angivet i farven sort.

Ovenfor Teknokataloget fra 1963-64, hvor Volvo P 1800 er angivet i farven rød.

Ovenfor Teknokataloget fra 1965-66, hvor Volvo P 1800 er angivet i farven rød.

Ovenfor annonce i legetøjstidende fra juni 1964, hvor alle Teknos Volvo modeller bliver vist frem i flotte illustrationer.

Volvo P 1800 var i produktion i 8 – 9 år og  der blev produceret rigtig mange af dem. Den overgik da også som en del af blist-car bilerne i 1969, hvor den så også af produktion i 1969.

En rigtig succes for Tekno, som har bidraget godt til indtjeningen ligesom flere af de andre Teknobiler fra den periode som fx VW 1500, MG-A, Saab 96 o.s.v.

Modellens detaljer:

Volvo P 1800 er indbegrebet af Tekno kvalitet, når det er bedst. Den er 100 mm lang, hvilket giver et størrelsesforhold på nøjagtig 1:43½, som var idealet for den størrelse modelbiler. Det er sjældent det rammer så præcist.

Bilen består af kun 33 enkeltdele, som er næsten det samme som VW 1500, som består af 35 dele.

Form og figur passer fint med virkeligheden. Det er en solid bil, der er holdbar til leg. Den er lav som en sportsvogn skal være og ruden sidder godt beskyttet. Der er ikke bevægelige dele som døre, der kan åbnes, så det kan jo ikke gå i stykker. Kofangerne sidder tæt til bilen, dog har bageste kofanger spidser, som nemt får fat i guldtæppet, så de knækker af.

Volvo P 1800 har mange flotte detaljer, dog uden at det er så bemærkelsesværdigt.

Bilen består af en overdel og en bund med affjedring af pianotrådstypen – som Corgi Toys kalder “Glidamatic“, som jo altid virker rigtigt godt.

Karosseriet har flotte graveringer ved dørene, front og bagklap med håndtag og lås. Der er pynteliste på siderne og luftindtag under forruden, samt Volvo emblem foran fronthjelmen

Baglygterne og nummerpladebelysningen er flot graveret og de forreste blinklygter er ligeledes kommet med.

Bunden, som er specialitet for alle Teknobiler er super flot graveret med rigtig mange tydelige detaljer. Der er “Tekno Denmark” logo, nr. “825” og “Volvo P 1800” indgraveret i en flot lige linje i bunden. Bunden er sølvgrå hammerlakeret.

Der er ikke forberedt til campingtræk. Tekno har åbenbart ment, at en sportsvogn ikke skulle køre med campingvogn.

Kofangerne løse ligesom kølergitteret. Interiør og rude er lavet i en kraftig udførelse. Ruderne er transparente eller grønlige.

Den har løst rat af den standardtype, der passede til tiden, som regel sort, men jeg har også set det hvide rat i en Volvo P 1800. Interiøret er rødt eller beige/hvidt. Det røde sidder i den hvide bil, mens resten har det hvide monteret. På blist-car modellerne kan der være variationer.

Lygterne på de første modeller var transparente plastiklygter, som hurtigt skiftede til prismelygter, sikkert allerede i 1962/63. Hjulene er de velkendte metalhjul med hjulkapsel – de såkaldte “safety whells“, som løb rundt på akslen. Dækkene er de velkendte standard personbilsdæk. Der var nogle få modeller, der nåede at få monteret plastikhjul, men det var de sidste modeller.

Jeg har kun set en lysegrå model med mørkt interiør med disse hjul. Baglygterne var malet med rød eller orange maling – blinklygterne forrest var ligeledes malet gule. Nummerpladebelysningen er malet sølvgrå og det samme er pyntelisten på siderne af bilen.

Volvo P 1800 med plastikhjul.

Nøjagtig som med VW 1500 og MG-A gennemlevede Volvo P 1800 ikke de  store forandringer i sit Teknoliv. Jeg tror den levede sit eget liv med gode salgstal og der var derfor ikke grund til at lave om på bilen. Den var efterspurgt og har ikke været genstand for klager eller reklamationer, så den har bare kørt derudad, ligesom den rigtige bil.

Bortset fra den lysegrå bil og blist-car udgaven kom den ikke i særudgaver. Blist-car bilen mangler ofte malede dele som fx baglygterne og så havde den selvfølgelig “Mustanghjul”.

Bilen blev samlet med 2 nitter i bunden, der gennem årerne ændrede sig en del efterhånden som nittedornene blev slidte og blev skiftet ud.

Personbilerne fra Tekno fra den periode ligner hinanden meget i den måde de er fremstillet på og vidner klart om E. Spons stil som han endte med at lægge sig fast på inden han rejse. Volvo P 1800 har nøjagtigt det, der skal til for, at den er vellykket og jeg synes den fantastisk vellykket.

Teknobilen kom i 3 farver fra starten – det er ikke opgivet hvilke, men mon ikke det var den røde, hvide og den sorte. Så er den lyseblå kommet til og helt til sidst lige inden udgivelsen af blist-car kom den lysegrå.

Faktisk holder jeg utroligt meget af lige præcist de biler, der kom fra Tekno i denne periode. De kan ikke styre eller åbne det ene eller det andet, hvilket på en måde virker kedeligt, men ikke på mig. Den kører fantastisk og affjedringen virker perfekt. Der er ikke noget der hænger eller bliver slidt og samtidig har den Teknos velkendt finish, der gør, at den kan holde i mange mange år.

Blist-car modellen:

Jeg ved ikke præcist, om Volvo P 1800 kom i alle farver som blist-car model, men jeg har set den i den røde og den hvide udgave. Der er ligeledes lavet en model i en underlig grønlig farve med sort bund eller sølvfarvet bund.

Ovenfor blist-car model i farven hvid og nedenfor den grønlige udgave.

Faktisk er det lykkedes en eller anden at vende kølergrillen forkert på den grønne bil.

Volvo P 1800 kom som blist-car model i 1969 uden logoet i bunden til en tilbudspris på 3,85 kr.

Konkurrenterne:

Der er en del af konkurrenterne, der også lavede en Volvo P 1800. Men lad slå fast med det samme – Teknos er den bedste på alle parametre. Godt nok kan døre og klapper ikke åbne, men når man nu ikke kan lave det ordenligt er det bedre at lade være.

Corgi er tættest på med en bil der ligner. Teknos model er 100 mm lang og Corgis lidt mindre nemlig 94 mm lang. Det er god lille bil, men den mangler løse kofangere, graveringer og deltaljer og så har den Corgi standardhjul, som jo hverken er fugl eller fisk.

Ovenstående model fra Corgi Toys.

Dinky Toys modellen, som faktisk kan en del fx., åbne døre og klapper. Sæderne kan vippe og så har planen været at den skulle kunne styre – det virker bare ikke ret godt. Indrømmet, den bliver ikke pænere af at være trådt på som modellen på billedet.

Ovenfor modellen fra Dinky Toys.

Det Nordirske mærke Spot-On forsøgte sig også, men ak – nej vel. Den kan åbne bagklappen og fronthjelmen, men den har et mærkeligt klodset udseende og så er plastikkofangerne, lygterne og hjulene direkte forfærdelige.

Ovenfor modellen fra Spot-On.

Modellens værdi:

Der er mange af Volvo P 1800 som blev bevaret. Når, der er mange af dem og kun få varianter nedsættes værdien og man får ret hurtigt samlet dem alle. Den er meget populær, især i Sverige. En mintbox model koster lidt mere en de øvrige personbiler, men prisen svinger en del også afhængig af, hvor god æsken er. En pæn bil uden æske ligger på et par hundrede kroner. Det er ikke mit indtryk, at farven spiller den store rolle på prisen. Den lysegrå med plastikhjulene er selvklart den mest sjældne, da den ikke blev produceret ret længe.

Hvad skal jeg passe på?

Der er ikke rigtig noget at komme efter. Bilen har ingen produktionsmæssige svagheder, blandt har den solide A-stolper. Der er mange af dem, så der kan være restaurerede imellem, men de vil jo også ligge i den billige ende. Der er ikke ikke mange svagheder i Volvo P 1800 i Teknos udgave. Den bageste kofanger er ofte knækket.

Tekniske data:

Særlige decaler:

Ingen decaler.

Æskerne:

Papæske og blist-car. Fin lille æske med et ternet flag, som nok skal markere, at der er tale om en sportsvogn. Den røde streg på endeflappen viser farven på æskens indhold.

Nedenfor er vist en sjov prismarkat, som fortæller at momsen udgjorde 12,5 %.

Modellerne:

Jeg har nævnt det før, der er kun tale om et begrænset udvalg af farver i Teknos standard udvalg af modeller.

Nr. 825-1, rød:

Nr. 825-2, beige:

Nr. 825-2a, hvid:

Det er vanskeligt at vide, om det er tilfældigt om bilerne var hvide eller beige, men de er kommet i de to farver. Der er en tendens til, at jo ældre biler er, jo mere creme/beige er de. Nedenfor er vist nogle eksempler på farvenuancer på Volvo modeller.

Nr. 825-3, sort (eller koksgrå):

Ovenfor med rødt interiør.

Nr. 825-4, blå:

Nr. 825-5, grøn:

Den grønne udgave fik jeg tilsendt billeder af fra en italiensk samler. Den er sjælden, men har samme farve, interiør og bund, som Volvo Amazon 2-dørs i samme farve, så jeg tvivler ikke på, at den er original. Volvo P 1800 er også leveret fra Volvo i den grønne farve.

Nr. 825-6, lysegrå:

Nr. 825-7, guld bronze:

Den guld bronze blev fremstillet på lige fod med de øvrige modeller. Fremstillet både med sort og sølvfarvet bund.

Andet:

Originalt foto af Volvo P 1800, som repræsentanterne havde med ud hos legetøjshandlerne. Ovenstående billede stammer fra Berico.

Nedenfor originalt materiale, som har været brugt til fremstilling af katalogerne i første halvdel af 1960.erne.