Volvo sparebusser nr. 854

Volvo Sparebus nr. 854 (1961-1972)

Sparebusserne var en god ide af mange grunde, ikke bare hos Tekno, som fik solgt en masse busser, men også for pengeinstitutterne, som virkelig kunne nå ind til målgruppen af navnlig drenge, som kunne få en “gratis” bus til at lege med. Men det var også en fin ide for børnene. Så det var en “win/win/win” situation.

Jeg har fået fortalt af en mand, at i den lille by, hvor han boede fik et lille penge institut deres egen sparebus, men det gjorde de andre pengeinstitutter i byen ikke. Det betød, at en masse drenge ville have en konto der, hvor de kunne få en Teknobus. Derfor måtte de øvrige skynde sig at få en sparebus hurtigst muligt.

Derfor kan vi ofte finde rigtig mange forskellige busser på et meget lille geografisk område. Der fandtes rigtig mange små sparekasser i sidste århundrede og selv helt små byer kunne have mange små andelsforeninger til småsparerne. Der fandtes også mange banker, som næsten alle er fusioneret til de store banker vi kender i dag.

Denne artikel handler kun om sparebusserne – så jeg vil opfordre til at læse min artikel om Volvobussen nr. 850, som også findes her på siden.

Sparebussens historie:

Sparebussen var selvfølgelig en videreudvikling af bussen nr. 850, som udkom i 1955. Salgschefen på Tekno, Poul Fjeldgaard fortalte mig i et interview, at det var ham, der fik ideen, men flere kilder har fortalt mig, at det var et lille firma i Århus, der handlede med sparebøsser, der kom på ideen og henvendte sig til Tekno.

Uanset, hvem der fik ideen – var den god. Det var nemt at skære et hul i bunden og i taget og så havde man en sparebøsse.

Det ældste materiale jeg har fundet på sparebussen er i en prisliste fra 1961 fra Tekno, hvor bussen kostede 13,50 kr. Den er ikke med i Tekno katalog fra 1961, så det er rimelig sikkert, at den bussen som blev solgt fra Tekno til butikkerne udkom i 1961.

Det er nærliggende at konkludere, at den bus, der er nævnt i Tekno kataloget er BP varianten. Jeg har ikke set den bus med pladehjul, men kun med den hjultype med 10 møtrikker og seks møtrikker, hvorimod jeg har set nogle få busser med pladehjul – blandt andet Veile Bank.

Der er dermed kommet busser ud i pengeinstitutterne før Tekno fik dem i deres sortiment, så de kan godt være kommet før 1961.

Sparebussen er med i katalogerne fra 1963/64 – 1965/66 og den er med i prislisten i 1965 for sidste gang, men det var Teknos sparebus – hvorimod jeg er ret sikker på, at den bus, som blev forhandlet via agenten i Århus fortsatte helt frem til Tekno lukkede i 1972 – sideløbende med bus nr. 850, som også først udgik i 1972.

Sparebussen er formentlig ikke solgt direkte fra Tekno til pengeinstitutterne, men via agenten i Århus, hvormed Tekno er blevet underleverandør til deres egne produkter.

Kilder har fortalt mig, at der er fremstillet over 1100 forskellige varianter af sparebussen, som udover Danmark er solgt i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og i Schweiz – og måske også i flere lande. Ingen tvivl om, at der er mange varianter men 1100 forskellige filialer lyder af et meget højt tal.

En kæmpe succes og for samlere er der noget at gå i gang med – det er en umulig opgave at få dem alle, men de er spændende fordi der hele tiden dukker nye varianter op.

Sparebussens detaljer:

Sparebussens detaljer er beskrevet under artiklen med bus nr. 850, så jeg vil kun beskrive de ændringer, der blev foretaget på sparebussen.

Da der er tale om sparebøsse er det ret nemt – en rille i taget til mønterne og en lås med nøgle i bunden.

Rillen er udstandset på en maskine, men lås og nøgle har Tekno ikke selv fremstillet men købt ude “byen”. Der er tale om en standardlås. Den fungerer rigtig fint.

I forbindelse med udfræsningen i bunden forsvandt Teknos logo, hvilket har forvirret mange, men der er stadig tale om et Tekno produkt.

En lille sjov ting ved sparebusserne er, at mange af dem, har forhjul med 6 møtrikker og baghjul med 10 møtrikker med gennemboret fælg. Der må være tale om restpartiet af hjulene med 10 møtrikker inden Tekno skiftede til typen med 6 møtrikker. Forhjulene har de nye med 6 møtrikker, men mange busser fik det gamle hjul, som til lejligheden var blevet gennemboret. Det var en smart måde at slippe af med hjulene, ved at sætte dem på sparebusserne.

De ældste busser havde deres eget særpræg, med egne farver, logoer og tekst. Senere fik alle busser standard farver, rød, grøn, gul eller blå med sølvgråt tag og de fleste blev leveret til pengeinstitutterne i alle farverne.

Modellens værdi:

Værdien svinger meget efter hvilken variant, der er tale om. Hvis det er særlig populære modeller i mintbox stand på de godt løbe op i gode priser, mens andre koster noget mindre. Slidte busser eller busser med skader er faktisk steget en del de seneste år, hvor ingen for få år siden ville have dem, er der samlere til selv skadede biler.

Hvad skal jeg passe på?

Den har de samme skavenker som nr. 850, med dårlige ruderammer og en svag frontgrill. Ellers er de største svagheder, at nøgle og lås mangler.

Decaler:

Generelt for sparebussernes decaler er, at den har sit eget unikke navn på det pengeinstitut, hvor den hører til og forskellige standard slogens, som blev brugt på alle busser, fx “lad pengene rulle ind i” og så videre. På mange busser findes et stort egetræ bagest på bussen. Enkelte af de ældste modeller blev der kælet lidt mere for, fx med egne logoer, farver og tekst.

Æskerne:

Tekno brugte naturligt nok æskerne til Volvobusserne til sparebusserne. Men hvor æsken til den almindelige bus ikke ændrede sig ret meget gennem årerne, kom der flere versioner til sparebussen. Jeg har identificeret mindst tre forskellige.

Den første udgave var formentlig ment til at skulle promovere Teknos egen BP sparebus. Der har sine egne tegninger på siderne med illustrationer af børn og BP logo. På endeflappen findes en illustration af en sparebus og mønter, som falder ned i bussen, et Tekno loge og nr. 854.

Den næste udgave er en almindelig Volvo æske med et klistermærke på endeflappen med teksten “Sparebus nr. 854”. Tekno har formentlig af sparehensyn valgt at bruge den samme æske til alle Volvo busserne, blot ved at markere indholdet på endeflappen. Den kan også naturligt være indført, da Teknos egen BP udgik i 1965.

Den tredie udgave, som også er den nyeste, har ensfarvet rød endeflap med en klistermarkat med teksten “Sparebus nr. 854”. Denne æske var en “faceliftet” udgave forgængeren, med fotografier. Blev brugt som standardæske til alle busserne.

Modellerne:

Sparebussen er den Teknomodel med flest ubekendte. Ingen har overblik over, hvor mange forskellige varianter, der der lavet. Der dukker hele tiden nye op både i Danmark og i udlandet, men det er navnlig danske og svenske varianter, der dominerede.

De er lavet med alle hjultyper. De ældste med pladehjul er de flotteste med unikke decaler og flotte farver. Typisk har bus og tag forskellige farver. Efterhånden blev der tale om standardbusser i farverne rød, gul, grøn og blå og sølvgråt hammerlakeret tag. Enkelte kan være orange eller andre farver. De fik standardiserede slogans og logoer, kun med pengeinstituttets navn til forskel. De fleste busser fra den periode er udgivet i alle farver, således at et pengeinstitut har fået busserne i forskellige farver. Jeg har en ide om, at der skulle mindst fire farver til, da man havde flere børn dengang og de skulle have hver sin farve.

En enkelt farvevariant er der kælet lidt mere for og det er den udgave med beige underdel og mørkeblå tag. Disse busser – har egne logoer og eget design. Jeg gætter på at de har kostet lidt ekstra.

Neutral bus uden decaler:

Der findes formentlig neutrale busser i alle standardfarverne, både den første generation med karosseri og tag i samme farve og de sidste udgaver med blå, rød, gul eller grøn karosseri og sølvfarvet tag.

DANSKE SPAREBUSSER:

Aktieselskabet Nordsjællands Bank:

Aktieselskabet Skagen Bank:

Aktieselskabet Landbobanken i Skive:

Andelsbanken:

Allinge Sparekasse:

Arden og Omegns Sparekasse:

Bagsværd Sparekasse:

Banken for Ringsted og Omegn:

Banken for Vejen og Omegn:

Banken for Vordingborg og Omegn:

Bistrup Bank:

Bonderup Bank:

BP:

BP gult tag:

Bornholms Bank:

Bornholmer Banken:

Bornholms Spare og Lånekasse i Rønne:

Broager Spare og Laanekasse:

Brovst Bank:

Brændstrup Landbobank:

Brændstrup, Sdr. Vissing, Nim Egnens Bank:

Brønderslev Sparekassen:

Brørup Bank:

By- og Landbosparekassen:

Den Langelandske Landbostands Sparekasse:

Diskontobanken Maribo:

Ejstrupholm Klovborg Nørre Snede Egnens Bank:

Esbjergs og Omegns Sparekasse:

Farsø og Omegns Sparekasse:

Faxeladeplads Bank:

Fjerritslev Bank Aktieselskab:

Fortunbyens Sparekasse:

Fredericia Privatbank:

Frederiksberg Handelsbank A/S:

Bemærk forskellige stoppesteder og skrifttykkelse.

Frederikshavns og Omegns Sparekasse:

Give Bank:

Haderslev Bank:

Haderslev Creditbank:

Handels og Landbrugsbanken i Silkeborg :

Haslev Bank:

Haslev Sparekasse:

Haslev Sparekasse Bikuben:

Hedebanken Herning:

Hedebanken har et lav nr. trykt i bunden, nemlig nr. 179. Der kan godt være visket noget ud, men det ser faktisk ikke sådan ud.

Herning Handels- og Landbobank:

Hjørring Diskontobank:

Holsteinborg Sparekasse:

Hobro Bank:

Holbæk Bank:

Holsteinsborg Sparekasse:

Horsens Privatbank:

Horsens Bank:

Horsens Landbobank:

Håndværkerbanken i Kjøbenhavn, (første udgave):

Håndværkerbanken i Kjøbenhavn, (anden udgave):

Håndværkersparekassen i Assens:

Jyske Bank Ejstrupholm, Klovborg, Nørresnede og Gludsted:

Jyske bank Viborg:

KDL Kolding Laane- og Diskontokasse:

Kolding Folkebank:

Landbosparekassen:

Landbosparekassen i Horsens:

Landbosparekassen for Møn:

Landbosparekassen Thisted:

Langelands Sparekasse:

Laurbjerg Bank:

Lollands Handels og Landbobank:

Løgstør Sparekasse:

Løkken Sparekasse:

Morsø Bank:

Møns Bank:

Nibe Sparekasse:

Nordjysk Bank:

Nordsjællands Bank:

Næstved Diskontobank:

Nørre Aaby Sparekasse:

Odder Landbo Bank:

Roskilde Bank:

Bemærk forskellige skrifttype.

Roskilde Sparekasse:

Salling Bank:

Sjællandske Bank A/S:

Skanderborg Bank:

Skovsgård Bank:

“Sparekassen”:

Spare- og Laanekassen for Ejby og Omegn:

Spare- og Laanekassen for Kerteminde og Omegn

Spare- og Laanekassen for Skanderborg og Omegn:

Sparekassen for Ebeltoft By og Omegn:

Sparekassen for Faxe og Omegn:

Sparekassen for Kjøge og Omegn:

Sparekassen i Lýgumkloster:

Sparekassen for Lyngby og Omegn:

Sparekassen for Lyngby og Omegn:

Sparekassen for Mariager og Omegn:

Sparekassen for Nexø og Omegn:

Sparekassen for Slagelse og Omegn:

Sparekassen for Vordingborg Præstò og Omegn:

Sparekassen Haderslev:

Sparekassen i Nykøbing Falster:

Sparekassen i Skals:

Sparekassen i Vejle:

Storehedinge Bank:

Stubbekøbing Bogø Sparekasse:

Svendborg Bank:

Sydjydsk Landmandsbank i Ribe:

Sæby og omegns Sparekasse:

Bussen har nr. 33 trykt i bunden, hvilket er suverænt det laveste nr. jeg har set.

Sønderborg Bys Sparekasse:

Tarm Bank:

Thorsø Sparekasse:

Tørring Bank:

Varde Bank:

Veile Bank:

Vends Herreds Sparekasse:

Vestsjællands Bank:

Viborg Jyske Bank:

Videbæk Sparekasse:

Virum Sparekasse:

Vivild & Omegns Sparekasse:

Vrå Sparekasse:

Aarhus Privat Bank:

Aalestrup Landbobank:

Aalborg Bys og Omegns Sparekasse “Spar til et ønske“:

Aalborg Bys og Omegns Sparekasse “Rullende Filial:

Ølgod Sparekasse:

Østbirk Bank Filial af: Horsens Privatbank:

Aars Bank:

Åkirkeby Bank:

Åkirkeby og Omegns Sparekasse:

SVENSKE SPAREBUSSER:

Albo Härads Sparbank:

Almundsryds Sparbank:

Aska-Bobergs Sparbank:

Askersunds Sparbank:

Borgholms Sparbank:

Borrby Sparbank:

Bygdens Bank:

Engelholms Sparbank:

Eslöv-Onsjö Sparbank:

Finnvedens Sparbank:

Fryksände Sparbank:

Förslövs Sparbank:

Gullbergs Härads Sparbank:

Göinge-Broby Sparbank:

Hedemora Sparbank:

Häradssparbanken Mönsterås:

Husby Sparbank:

Jämshögs Sparbank:

Kalix Sparbank:

Karlskoga-Degerfors Sparbank:

Kopparberg Läns Sparbank:

Kristianstads Sparbank:

Kullens Sparbank:

Kumla Sparbank:

Kvidinge Sparbank:

Landskrona Sparbank:

Leksands Sparbank:

Lenhovda Sparbank:

Linköping Sparbank:

Ludvika Sparbank:

Luleå-Malmbergets Sparbank:

Lövestads Sparbank:

Madesjö-Nybo Sparbank:

Malmö Sparbank Bikupan:

Mariannelunds Sparbank:

Norra Kinda Härads Sparbank:

Norrköping Sparbank:

Nya Sparbanken Hälsingborg:

Nässjö Sparbank:

Osby Sparbank:

Oskarhamns Sparbank:

Rönnebergs Sparbank Landskrona:

Savsjö Sparbank:

Skansen Centralstatiónen:

Skellefteå Sparbank:

Skillingaryds Sparbank:

Skurups Sparbank:

Sparbankbussen Lyckobussen:

Sparbanken for Östra Nyland:

Sparbanken i Alingsås:

Sparbanken Bygdens Bank:

Sparbanken i Degeberga:

Sparbanken i Falköping:

Sparbanken Familjebanken i Kalmar:

Sparbanken i Lund:

Sparbanken i Vänersborg:

Strängnäs Sparbank:

Sunnerbo-Härads Sparbank:

Svalövs Sparbank:

Söderhamns Sparbank:

Söderslätts Sparbank:

Tidaholms Sparbank:

Tomelilla Sparbank:

Torna Sparbank:

Ulricehamns Sparbank:

Valdemarsviks Sparbank Servicebanken:

Västerås Sparbank:

Vestra Vermlands Sparbank:

Vette Sparbank:

Vinslövs Sparbank:

Virserums Sparbank:

Volvo:

Vrigstads Sparbank:

Westra Wermlands Sparbank:

Wikbolands Sparbank:

Älmhults Sparbank:

Örkelljunga Sparbank:

Örkeneds Sparbank:

Ålems Sparbank:

Åmåls Sparbank:

NORSKE SPAREBUSSER:

Der findes sparebusser til det norske marked – helt fra de gamle med pladehjul til de nyeste med fælge med 6 møtrikker. I Norge blev rigtig meget legetøj produceret på licens fra fx danske fabrikanter, men jeg tvivler på, at det gjaldt også for sparebussen.

Da sparebussen først udkom på det danske marked i 1960/61 og de norske restriktioner på legetøj ophørte i 1961, anser jeg det for helt usandsynligt at Tekno lånte sine forme ud på det tidspunkt. Der var fuld damp på den danske produktion og Tekno havde svært ved at følge med – så hvorfor skulle de så begynde at låne formene ud? Det virker helt ulogisk og da restriktionerne samtidig ophørte på importen var det jo bare at kører dem over grænsen. Kigger man på de danske og de norske sparebusser ligner de hinanden så meget at det må være uovervejende sandsynligt, at de er fremstillet det samme sted.

Det er derimod meget sandsynligt, at Tekno før 1961 har produceret løsdele til Volvobussen og har eksporteret dem til Norge.

Der er udgivet en del litteratur om norsk legetøj fx “Norske Leger” 1930-1970, udgivet af Samler & Antikkbørsen A/S i 2017. Der er dog en del upræcise oplysninger og fejl i bogen om det danske legetøj, så derfor har jeg valgt at bruge en tekst fra en norsk samler.

Nedenfor bemærkninger fra en norsk samler:

“Jeg har verifisert mye nytt om Svein Strømberg/A.S Norske Legio etter at jeg fikk kontakt med famile og noe arkivmateriale.

Det samme med Aanonsen Fabrikker (Nikrom og sparebusser ) og Electrovacuum som produserte de store Tekno Dodger.

Alt dette komponerer jeg sammen om dagen.

Så til bussene:

Dessverre har den norske historien om Tekno sparebøsse bussene lenge vært preget av mange feil og misforståelser.

Mye har vært basert på antagelser og historier som ikke lar seg verifisere. I samarbeid med gode kilder har jeg sydd sammen den historien som kan verifiseres.

I korte trekk:

Bussene gjorde sitt inntog i Norge i 1962/63. I Danmark lanserte Tekno bussene i 1961, og drev produksjon til 1972.

I Norge var det Spama (Sparebankmateriell A.S ) som introduserte bussene som reklamemateriell primært for norske sparebanker  Helt i starten var det.

Aanonsen Fabrikker i Lakkegaten 19/21 i Oslo som produserte noen på lisens fra Tekno for Spama. Denne produksjonen var svært kortvarig.

Det er i dag ikke mulig å finne ut hvilke som ble produsert i Norge. Deretter ble alle bussene importert ferdig fra Danmark. Jeg har hørt noen spekulerer i at bussene som ble importert kom til Norge som halvfabrikata, men det lar seg ikke verifisere.

Import var nok den mest økonomisk gunstige løsningen fordi valutarestriksjonene som var gjeldende etter 2. Verdenskrig ble vesentlig myket opp etter 1960.

Så, det er vel svært vanskelig med dagens kunnskap å fastslå hvilke busser som finnes i Norge som er «norske». Men , det er et lite mindretall.

Det har ikke latt seg gjøre å verifisere hvor lenge sparebussene ble lansert i Norge, men max. til 1972.”

A/S Gjøvik & Oplands Privatbank:

Akers Sparebank:

Arendal Sparebank:

Bamble og Langesund Sparebank:

Bankbussen Bergens Skillingsbank:

Bergens Kreditbank Oslo :

Bergen Privatbank Lillestrøm:

BP Sparebussen:

Nøjagtig magen til den danske BP bus.

BP Sparebussen i en norsk udgave:

Bøndernes Bank:

Den Norske Kreditbank:

Drammen og Oplands Privatbank:

DNC:

Egersunds Sparebank:

Eidsberg Sparebank:

Ekers Sparebank i Hokksund:

Fiskernes Bank i Trondhjelm:

Follo Sparebank Drøbak:

Forretningsbanken Røros:

Frederikstad Privatbank:

Frederikstad Spareskillingsbank:

Frederiksstads Spareskillingsbank:

Frogn Sparebank:

Fåberg-Gausdal Sparebank:

Gjøvik og Oppland Privatbank A/S:

Gol Sparebank:

Hamar Sparebank:

Hedrums Sparebank Larvik:

Hemsedal Sparebank:

Hol Sparebank:

Holla Sparebank:

Horten og Omegns Privatbank A/S:

Idd Sparebank:

Jevnaker Sparebank:

Kongsberg Sparebank:

Kreditbanken Halden-Tistedal-Kornsjö:

Kreditkassen:

Kreditkassen Arendal:

Kreditkassen Drammen:

Kreditkassen Elverum:

Kreditkassen Gjøvik:

Kreditkassen Lillehammer:

Kreditkassen Mysen

Kreditkassen Stange:

Kreditbanken Stjørdal:

Kristianssunds Sparebank:

Kråkstad og Ski Sparebank:

Kvinesdal Sparebank:

Levanger Sparebank:

Leinstrand Sparebank Heimdal:

Lillesand Sparebank:

Løiten Sparebank:

Melhus Sparebank:

Nes Prestegjeds Sparebank:

Nes Sparebank:

Nord Odal Sparebank:

Odda Sparebank:

Odal Sparebank:

Os Privatbank:

Oslo Sparebank:

Porsgrunds Sparebank:

Ramnes Sparebank:

Ringsaker Sparebank:

Rogalandsbanken:

Romedal Sparebank:

Rygge-Våler Sparebank:

Rygge Sparebank:

Rygge Sparebank Moss:

Sandar Sparebank:

Sandefjord Sparebank:

Sandsvær – Kongsberg Sparebank:

Skien Sparebank:

Sparebanken Kviteseid:

Sparebussen:

Spydeberg Sparebank:

Stabekk Sparebank:

Steinkjer Sparebank:

Stokke Sparebank:

Strinden Sparebank:

Sunndal Sparebank:

Sunnmøre Kreditbank:

Sør-Audnedal Sparebank:

Tolga-Os Sparebank:

Totens Sparebank:

Trondhjelms Sparebank:

Tysnes Sparebank:

Tønsberg Sparebank:

Ullensaker:

Vanse Sparebank:

Vardø Bank:

Varhaug Sparebank:

Verdal Sparebank:

Vestfoldbanken A/S:

Volvo Sparebussen:

Østerdalen Sparebank:

FINSKE SPAREBUSSER:

Tröväen Sästöpankki:

TYSKE SPAREBUSSER:

Beamten Bank:

“Beamten” betyder “embedsmænd” på tysk. Bussen kan komme fra Schweiz, men jeg har fået fortalt, at den er tysk.

Gaardener Volksbank:

Union – Bank Aktieselskab Flensborg:

Bussen er udgivet både med dansk og med tysk tekst.

HOLLANDSKE SPAREBUSSER:

De hollandske busser er fortrinsvist udgivet i farven blå.

De Spaarbank:

Gemette Spaarbank Boetinchen:

Nuts Spaarbank:

Nuts Spaarbank Breda:

Nuts Spaarbank Drachten:

Nuts Spaarbank Delff:

Nutsspaarbank Haarlem:

Stichting spaar propaganda:

Spaarbank voor de stad Amsterdam:

Spaarbank Te Deventer:

Spaarbank Vereenniging Zutphen:

Sparbank Zaandam:

Stichting Nutsspaarbank Middelburg:

SCHWEISKE SPAREBUSSER:

?