Volvo Viking Skovtransport nr. 439

Volvo Viking Skovtransport

nr. 439

Vedrørende beskrivelsen af bilen se artiklen med Volvo Viking grundbil.

Bilen er bygget op omkring en grundmodel, hvor denne artikel omhandler skovtransportbilen. Der er anvendt en Volvo trækker og en efterløber på to hjul. De 2 dele forbindes ved hjælp af en trækstang og tømmeret hviler på 2 tværbjælker dels på trækkeren og dels på efterløberen. Trækstangen er malet sølvfarvet.

Jeg har kun set tømmerstokkene som forarbejdede pinde svingede fra ca. 10 mm til 12-14 mm formentlig 13, 7 mm, som er en engelsk 1 tomme som anvendtes dengang. Til at holde tømmerstokkene anvendes en tynd kæde. Senere har jeg set ”træstammer”, men jeg formoder det er noget der er langt på senere og derfor ikke er originalt.

Bilen kom på markedet i 1957. Jeg har kun set den i den dobbelte grønne farve med pladehjul og lygter på stilk, som kendetegner de første modeller.

Senere kom en model i orange, sort på markedet i lighed med blokvognen. Denne farvekombination går igen på en del Volvo og Scania lastbiler fra den periode.

En lidt kedelig bil, men dog en del af historien. Den er da heller ikke så attraktiv rent prismæssigt. Der er mange af dem især de ældste modeller og en mintbox bil vil vel koste 12-1500 kr. et pænt eksemplar uden æske 5-700 kr. Æsken er lidt sjælden.

Hvad skal jeg passe på?

Ofte er efterløberen adskilt fra bilen og tømmerstokkene mangler, men det er faktisk en stærk bil som holder godt.

Skema

Ruder:Ja
Affjedring:Nej
Styretøj:Nej
Interiør:Ja/nejKun på den orange/sorte model
Løse lygterJa
Løse kofangereNej
Bevægelige dele:Nej
Blink:Nej
Decaler:JaKun Volvo logoet på fronten
Samlet med:Nitter
Flerfarvetja
Blist-car modelNej
Fremstillet af:Tekno

Modellerne

439:

Lysegrøn førerhus, mærkegrøn bund og trailer

Den ældste og mest almindelige udgave af skovtransporteren. Den har pladehjul og ingen interiør.

Volvo Viking Skovtransport Volvo Viking Skovtransport

Mørkegrøn førerhus, lysegrøn bund og trailer

Nyere model med omvendte farver af pladehjulstypen.

Orange, sort

Volvo Viking Skovtransport

Rød, sort

En af det absolut seneste udgaver sikkert fra 1971/72 hvor der er brugt en skrue fremfor en kobbernitte.

Æsker:

Bilen er kun leveret i papæsker. Der blev på et tidspunkt produceret nogle få æsker af den gamle type med cellofan og det er muligt at nogle modeller af bil kan have ligget i disse æsker.

Reklamer:

Ovenfor annonce i Politiken fra 12. december 1958 fra Thorngreen Legetøj og nedenfor annonce fra samme blad fra den 7. november 1964.

2 kommentarer til “Volvo Viking Skovtransport nr. 439”

Skriv en kommentar