VW 1500 nr. 828

VW 1500 nr. 828

(December 1962-1969)

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Det gik stærkt for Tekno i starten af 1960.erne, hvor de fremstillede mange fine biler. De havde dog det problem, at de udenlandske konkurrenter i stigende grad sendte biler på markedet, som havde funktioner, hvor døre mv. kunne åbne og lukke. Men til trods for at Tekno ikke rigtig var kommet i gang med de svære biler, kom de alligevel med VW 1500, som så også var den sidste personbil uden funktioner. Herefter fulgte Lincoln, Marina, Volvo st. car mv. Men når vi kigger over mod Termax fremstillede de Mercedes 300 SL, Jaguar E, Mercedes 230 o.s.v. som uden sammenligning var lysår foran konkurrenterne. Det var heldigt for Tekno, at de havde en samarbejdsaftale med Lange/Termax om at disse modeller skulle sælges gennem Tekno.

Men når det er sagt er VW 1500 er fin og stærk legetøjsbil. Nogle gange er det enkle også det bedste og jeg kan godt lide de biler, som ikke går i stykker.

Det blev til trods for alle disse ting alligevel en stor succes for Tekno med VW 1500. Den solgte virkelig godt og sammenholdt med, at den var billig at fremstille har den bidraget godt til Teknos indtjening.

Modellens historie: 

Som nævnt andre steder var Siegumfeldt ikke på talefod med legetøjshandlerne på dette tidspunkt, så han annoncerede ikke i deres fagblad Legetøjstidende, hvor Tekno ellers præsenterede deres nyheder.

Men så må jeg kigge andre steder hen fx i aviser og fagblade, hvor Tekno indrykkede annoncer.

VW 1500 begyndt at dukke op i slutningen af 1962 op mod Jul. Den er ikke nævnt i Teknos katalog fra 196,1 men er afbilledet i FDM´s blad motor fra december 1962, hvor bladet er på besøg hos Tekno. Men Politiken bragte en annonce i december 1962, hvor modellen præsenteres som nyhed til en pris af 6,25 kr.

Ovenfor annonce i Politiken fra 22. december 1962 indrykket af Tekno, som præsentere bilen som nyhed og nedenfor gentages annoncen samme sted den 5. marts 1966.

Det er lidt sjovt, at jeg har det originale layout, hvor denne annonce bliver tegnet ud fra.

Originalt layout til annoncen

Selvfølgelig kom VW 1500 også ud på de udenlandske markeder og navnlig den svenske importør havde en særlig evne til at markedsføre Tekno på en helt anden måde en Tekno selv gjorde. Det handler lidt om, hvem der er til for hvem. Berico og Andersson satte ligesom kunderne i centrum, hvor Siegumfeldt og Tekno mere anså det er handle og eje Teknos produkter var et privilegie, som de råde og herskede over.

Nedenfor en sjov notits i “Leksaksrevy” fra oktober 1962, hvor Berico får bilen præsenteret. De fortæller, at den er på vej og sammen med en lille sjov historie om salgschefen på Tekno, Poul Fjeldgaard som har vundet en middag i et væddemål med salgschefen på VW, som handlede om, hvor detaljeret bunden på bilen er.

Da jeg havde læst notitsen gik jeg direkte over i skabet og kiggede på bunden af VW.en. Det er det jeg mener med, at Berico havde en særlig evne til at gøre kunderne nysgerrige på produktet. De fremhævede det bedste på bilen sammen med alle de andre ting den kan på en fin måde, så man slet ikke bemærker manglerne. Det evnede Tekno på ingen måde.

Ovenfor notits i Leksaksrevy fra oktober 1962 

Berico var også hurtige med at indrykke en stor annonce i “Leksaksrevy” i januar 1963.

Annonce fra Leksaksrevy fra januar 1963

Ovenfor Teknos kataloger fra 1963/64 til venstre og 1965/66 til højre

Tekno fik lige plads til VW 1500 i en fælles annonce med en masse andre biler i Legetøjstidende fra februar 1964, som ses nedenfor.

Jeg har ikke annoncer eller reklamer fra VW 1500 i danske Anders And bladet, hvor Tekno først langt senere fik øje på den oplagte mulighed for at reklamere der, hvor kunder var. Men her var Berico også langt foran ved et indrykke fine intelligente annoncer med mange modeller repræsenteret.

Ovenfor reklamer i Kalle Anker indrykket af Berico

VW 1500 blev en del af Blist-car bilerne. Den udgik af produktionen i 1969, da Tekno solgte virksomheden til Algrema/Tekno. Den fik således 7 – 8 år på markedet, hvor der blev solgt rigtig mange af dem. En Teknobil de godt kan være stolte af på Tekno.

Ovenfor annonce i Legetøjstidende fra marts 1969, hvor Tekno udbyder en række modeller som billige modeller i en Blist-car serie.

Den nåede også at komme med en i reklame for Bornbolmstrafikken.

Særlige detaljer ved modellen:

VW 1500 ligner i sin opbygning meget de andre Teknobiler fra den periode, fx Volvo P1800, MG-A, Saab 96 o.s.v. Disse modeller var holdbare og indbegrebet af Tekno kvalitet, når det er bedst.

Den er 93,1 mm lang og da den rigtige bil er 4225 mm lang er størrelsesforholdet  1:45½, så bilen er mindre end standard målet 1:43½. Form og figur passer fint med virkeligheden, dog synes jeg ikke bund og karosseri passer helt sammen. Det er som om hjulene er skubbet ca. ½ mm for langt tilbage så de kryber lidt op i skærmkasserne – det gælder navnlig baghjulet. Men alt i alt et kvalitetsprodukt.

Den er i forhold til så mange andre af Teknobilerne forstærket alle steder. Vinduessprodserne knækker stort set aldrig, kofangerne sidder tæt til bilen, så de ikke så nemt får fat i et eller andet. Ruden er ligeledes kraftigt lavet og det er sjældent de er revnede ved almindeligt brug.

VW 1500 har mange flotte detaljer. Karosseriet har flotte graveringer ved dørene, front og bagklap, dørhåndtag, luftindtag under forruden. Den har pyntelister på siden af bilen og midterliste på fronthjelmen. Den har blinklys på forskærmene og under forlygterne, ligesom der er blevet plads til nummerpladelygten. Der er en sjov detalje på bilen. VW logoet forrest på motorhjelmen er graveret ind i formen og er faktisk tydeligt. Alligevel valgte Tekno at sætte en decal over logoet, hvilket virker mystisk, når det nu er så vellykket i forvejen.

Bunden er super flot graveret med rigtig mange detaljer. Der er “Tekno Denmark” logo og produktionsnummer 828, samt “VW 1500″ indgraveret.

Bilen består af 34 enkeltdele. Der er hvad der skal være, hverken mere eller mindre.

VW 1500

Bunden har affjedring af pianotrådstypen, som jo altid virker rigtigt godt. Bilen er forberedt til campingtræk.

Kofangerne er løse og i den bedre ende kvalitetsmæssigt. Interiør og rude er lavet i en kraftig udførelse. Ruderne er enten transparente eller grønne.

VW 1500 rude

Den har løst rat af den standardtype, der passede til tiden. Jeg har set interiøret i farverne rød og i beige/hvid.

Lygterne er prismelygter ca. 4 mm i diameter og  hjulene de velkendte metalhjul med hjulkapsel – de såkaldte “safety whells”, som løb rundt på akslen. Dækkene er de velkendte standard personbilsdæk. Baglygterne var malet med rød eller gul maling – blinklygterne forrest var ligeledes malet gule.

Jeg har aldrig set en VW 1500 med transparente forlygter og må ud fra det konkludere, at VW 1500 var den første bil i nummerserien, som udelukkende var fremstillet med prismelygter.

Det var ikke en bil, der gennemlevede de store forandringer i sit Teknoliv. Jeg tror ikke den gav anledning til det. Den har sikkert ikke været genstand for klager eller reklamationer, så den har bare kørt derudad, ligesom den rigtige bil.

Det er en af de få Teknobiler, der ikke har forandret sig eller kommet i særudgaver, bortset fra Blist-car udgaven, som dog kun manglede decalerne og så selvfølgelig havde Mustanghjul.

VW 1500 har den før omtalte lille VW decal på fronthjelmen og “1500” decal på bagklappen, begge sølvfarvede.

Det er mig en gåde, hvorfor den kun blev lavet i 3 farver – rød, lyseblå og beige som var standardfarver på rigtig mange Teknobiler. Den havde da været sød som politibil, eller som rallybil. Den røde farve kan skifte lidt imellem postkasserød og bordeauxrød. Blist-car bilerne havde de samme farver, dog var den røde mere postkasserød.

VW 1500 Teknosamleren (6)

Bilen blev samlet med 2 nitter i bunden, der gennem årerne ændrede sig en del.

Nedenfor karosseri, der aldrig har været nittet.

Modellens værdi:

Det er bil af Tekno familien, men der er mange af dem og med kun få farver at vælge i mellem findes der rigtig mange af dem i flot stand. En mintbox model koster omkring det laveste beløb med fire cifre. En pæn bil uden æske ca. 1/3 del af det beløb og en bil med skader koster næsten ingenting

VW 1500 kom som Blist-car model uden logoet i bunden og de kostede 5,85 kr.

VW 1500 blist (1)

Ovenfor Blist-car model uden Tekno logo.

Hvad skal jeg passe på?

Der er ikke rigtig noget at komme efter. Bilen har ingen produktionsmæssige svagheder. Der er mange af dem, så der kan være restaurerede imellem, men de vil jo også ligge i den billige ende. Der er ikke noget dårligt at sige om VW 1500 i Teknos udgave, blandt andet har VW 1500 stærkere A-stolper end mange af sine fætre og kusiner.

Tekniske data:

Ruder:Ja
Affjedring:                                                                                                              Ja/Ja
Styretøj:Nej
Interiør:Ja
Løse lygterJa
Løse kofangereJa
Bevægelige dele:Nej
Blink:Nej
Decaler:Ja
Samlet med:Nitter
TofarvetNej
Blist-car model/billigmodelJa

Særlige decaler:

VW 1500 Teknosamleren (2)VW 1500 Teknosamleren (1) 

Decal på fronthjelm og på bagklappen.

Æskerne:

Udelukkende leveret i papæske og som Blist-car. Bilens farve er ofte markeret på enden af æsken med en tuschstreg.

Modellerne:

Det er ikke det store arbejde at beskrive modellerne, når der kun er ganske få varianter.

Blå:

VW 1500 Teknosamleren (4)

 Bordeauxrød:

sta71282 sta71283

Rød:

Nedenfor i en udgave med Ford Mustanghjul, som udkom i Blist-car versionen eller i en almindelig papæske. Samtidig ændrede farven sig til en mere brandbilsrød nuance.

 Beige/hvid:

VW 1500 Teknosamleren (3)

Ovenfor til højre ses en tydelig beige og en hvid model. Jeg tror ikke Tekno har skelnet mellem farverne men de ældste personbiler var mere beige end hvid og jeg tror de skyldes, at den hvide ikke dækker ret godt. Derfor valgte Tekno en blandingsfarve, men efterhånden som malingen blev bedre skiftede Tekno mere og mere over i den hvide.

Særlige modeller:

I anledning af at Scania overtog forhandlingen af VW i Sverige blev der fremstillet VW 1200 og VW 1500, som blev delt ud hos forhandlerne. Nedenstående modeller er delt ud hos VW i Södertalje i Stockholm. Bemærk, at der er to forskellige datoer.

Andet:

Annonce i Politiken fra den 3. november 1964 omhandlende den rigtige bil.

Egen produktion:

For rigtig mange år siden – før der var noget der hed støbte uoriginale reservedele – sad jeg i mange timer og borede, filede og bukkede mine egne kofangere til min VW 1500 fra min drengetid. Ak ja – det var dengang. Egentlig ganske vellykket synes jeg selv.

 

 

7 kommentarer til “VW 1500 nr. 828”

  1. Hej Peter
    Även om VW 1500 inte kommit i någon specialutgåva från Tekno finns den som reklamutgåva. I mitt galleri kan du se en bild på en reklambil som delades ut när ett nytt VW-centrum öppnades i Stockholm 1963.

    M v h
    Bosse

    Svar
  2. Hej Peter :
    Sidder lige og kikker. Jeg har ikke tænkt over det før, for det er ikke første gang jeg læser din udemærkede artikkel. Det du kalder beige, er det ikke en hvid farve ? Min er iværtilfældet hvid. OG så har jeg en fin lysegrå en også. — se forum for foto

    Svar
  3. Hej Hans Jørgen

    Du har sikkert ret. Jeg må indrømme at farvenuancerne går jeg ikke ret meget op i. Det vigtigste for er, at man kan skelne farver på bilerne fra hinanden om der er tale om hvid eller beige, det får I andre lov til at afgøre.

    mvh

    Peter

    Svar
  4. Hej
    Er kommet i besiddelse Tekno VW1500 gul svensk post bil.
    Kender du evt. historien bag den?
    Er lidt nysgerrig – stort tak.

    Svar

Skriv en kommentar